Om afstemningen om EU-forfatningstraktaten

Spm. nr. S 1783

3) Til statsministeren af:
Peter Skaarup (DF):
»Vil statsministeren tage entydigt afstand fra EU's formands, Jean-Claude Junckers, udtalelser om, at hvis Frankrig og Holland stemmer nej til EU-forfatningen, må de gennemføre nye folkeafstemninger for at få »det rigtige svar«, samt om, at de lande, der stemmer nej, »bliver nødt til at stille spørgsmålet igen«, og vil statsministeren bekræfte, at EU-forfatningen falder bort, hvis den forkastes ved folkeafstemning i blot et af de lande, som afholder folkeafstemning om EU-forfatningen?«

Skriftlig begrundelse

EU's formand udtaler sig almindeligvis på vegne af alle 25 EU-lande. Såfremt den danske statsminister ikke udtrykkeligt og entydigt tager afstand fra de udtalelser, EU-formanden Jean-Claude Juncker er fremkommet med i anledning af muligheden for et nej i Frankrig og/eller Holland ved de forestående folkeafstemninger, vil man derfor kun kunne drage den konklusion, at statsministeren er enig med EU-formanden i, at folkets røst ved folkeafstemninger ikke skal respekteres, hvis afstemningsresultatet går imod EU-elitens ønske om en vedtagelse af EU-forfatningen. Da statsministeren har udskrevet dansk folkeafstemning om EU-forfatningen til den 27. september 2005, har vælgerne krav på at vide, om den holdning, der udtrykkes ved folkeafstemningen, vil blive respekteret, eller om vi kan forvente nye folkeafstemninger, indtil vælgerne stemmer, sådan som EU-eliten og den danske regering ønsker.

Peter Skaarup (DF):
Spørgsmålet er stillet på baggrund af nogle udtalelser fra EU's nuværende formand, Jean-Claude Juncker, som er premierminister i Luxembourg og som led i de her roterende formandskaber nu har chancen for at vise, hvad han står for på vegne af EU.
 Han har til en belgisk avis i forbindelse med diskussionen om et eventuelt nej i Frankrig og Holland sagt, at hvis Frankrig og Holland stemmer nej til EU-forfatningen, så må de gennemføre nye folkeafstemninger for at få det rigtige svar, som han siger, og han siger også videre, at de lande, der stemmer nej, bliver nødt til at stille spørgsmålet igen.
 Det er selvfølgelig nogle udtalelser, der har vakt megen opsigt og været meget omdiskuteret, og på den baggrund synes jeg, det ville være rigtigt at bede statsministeren tage klart afstand fra sådan nogle udtalelser. For vi kan selvfølgelig ikke have en EU-formand, som siger, at man er nødt til at stemme igen om det samme, hvis man stemmer nej.

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Jeg vil bare sige, at jeg kun har set de pågældende udtalelser refereret i pressen. Jeg har ikke haft lejlighed til at drøfte sagen med premierminister Juncker selv, og på den baggrund føler jeg ingen som helst trang til at kommentere udtalelserne.
 Jeg kan bare sige, at mit klare udgangspunkt er, at man skal respektere de udfald, der kommer af de folkeafstemninger, der holdes i de enkelte lande - naturligvis.

Peter Skaarup (DF):
Det synes jeg ikke er godt nok fra statsministerens side. Jeg har lagt mærke til, at repræsentanter for både Venstre, Det Radikale Venstre og flere andre partier har taget kraftig afstand fra de udtalelser, som Juncker er kommet med; ikke fordi han selvfølgelig har mulighed for at deltage i debatten om de her ting, men fordi det er stærkt udemokratisk, at man siger til en befolkning, at den, hvis ikke den siger ja, kun har den ene mulighed at sige ja senere til det samme. Der er vel en grund til, at der udskrives en folkeafstemning, og det må være, at folk kan sige ja til den her forfatning, eller at folk kan sige nej til den her forfatning.
 Det kan ikke være sådan, at folk er nødt til at sige ja, og at de, hvis ikke de siger ja, skal sige ja senere. Det er derfor, jeg siger til statsministeren: Det er vel ikke for meget forlangt, at den danske regering klart siger, at det tager den afstand fra. Den mener selvfølgelig, at man har den klare mulighed, at man kan sige ja eller nej, når der udskrives en folkeafstemning.

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Selvfølgelig har man den klare mulighed, men nu kunne vi jo bruge Danmark som et eksempel til at illustrere problemstillingen.
 Den danske befolkning sagde nej i 1992, og i mellemtiden forhandlede Danmark en løsning på plads, som indebar, at Danmark fik en særlig protokol med fire undtagelser fra EU-traktaten, hvorefter spørgsmålet på ny blev forelagt de danske vælgere året efter, ikke det samme spørgsmål, men et nyt spørgsmål, nemlig: Kan befolkningen acceptere traktaten inklusive forbehold? Det sagde befolkningen så ja til, det vil sige, at der altså kom en ny folkeafstemning.
 Så inden hr. Peter Skaarup nu falder over den stakkels premierminister Juncker, vil jeg lige henvise til, at han måske kan have haft i tankerne, at Danmark af alle altså har brugt en model, hvor der er en folkeafstemning, der giver et bestemt resultat, og hvor man så fra politisk side prøver at få givet et svar på befolkningens ønsker, og så spørger man befolkningen en gang til. Jeg synes da ikke, at det kan kaldes udemokratisk, at man spørger befolkningen.

Kl. 13.30

Peter Skaarup (DF):
Jeg skal lige minde statsministeren om, at Venstres medlem af Europa-Parlamentet har sagt om Junckers udtalelser, at Juncker bør holde sig neutral, for han er repræsentant for alle 25 EU-lande.
 Det Radikale Venstres medlem af Europa-Parlamentet, Anders Samuelsen, siger, at det altid er farligt at gå ud og lege arrogant lige før en folkeafstemning; det er bestemt ikke befordrende for et ja.
 Der er altså det taktiske - og der kan man så lade jasiden og statsministeren selv overveje det taktiske i at sige sådan nogle ting; det er så, hvad det er - og så er der det principielle. Når man er formand for alle 25 EU-lande, så skal man - og det ved statsministeren også godt fra dengang, den danske regering havde formandskabet - passe på, hvad man siger. Man skal tale på vegne af alle 25 lande, og der er det ikke særlig demokratisk - ja, det er arrogant, synes jeg - at en EU-formand siger, at der kun er den mulighed at sige ja, og hvis ikke man siger ja, så skal man sige ja senere.

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Jo, men jeg tror slet ikke, hr. Peter Skaarup har ret i sin tolkning af, hvad premierminister Juncker egentlig har sagt, men da jeg ikke har talt med ham og kun har hans udtalelser fra pressen, er jeg afskåret fra at give nogen særlig bedømmelse af det.
 Jeg vil bare fastholde hvert enkelt lands ret til selv at beslutte, hvordan man griber det her an. Og jeg vil lade det være op til den franske regering at beslutte, hvordan den vil agere oven på det franske nej. Jeg vil også lade det være op til andre landes regeringer at beslutte, hvordan de vil handle, i lyset af hvad deres befolkninger måtte sige. Så jeg synes i og for sig ikke, der er så meget mere at føje til det.
 Mit udgangspunkt er selvfølgelig, at man skal respektere udfaldet af de folkeafstemninger, der kommer i de enkelte lande, og så i øvrigt lade det være op til de enkelte lande selv at beslutte, hvordan de reagerer oven på det.

Peter Skaarup (DF):
Jeg må indrømme, at jeg slet ikke forstår, hvorfor statsministeren ikke bare siger, at det må han tage afstand fra, eller at det, Juncker siger, kan han ikke sige på vegne af de 25 lande, herunder Danmark. For det er da klart for enhver, at man ikke kan have en EU-formand, der på denne arrogante måde siger til befolkningerne før en folkeafstemning: I har altså kun den ene mulighed at sige ja, og hvis ikke I siger ja, kommer vi med det samme spørgsmål en gang til.
 Statsministeren sagde jo netop, at i forhold til Danmark var det et andet spørgsmål. Det var godt nok den samme traktat, Maastrichttraktaten, man stemte om i 1993, men der var dog nogle forbehold, som blev tolket i en retning, så man måske havde mere tilskyndelse til at sige ja. Det var altså ikke helt det samme spørgsmål, og det er derfor, jeg siger, at der ikke er fortilfælde for den her situation, som Juncker beskriver. Statsministeren burde, når nu statsministeren skal have et møde med Juncker, sige til ham, at det i hvert fald ikke er den måde, man som EU-formand takler de her situationer på. Det er dybt arrogant.

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Jeg vil bare sige til hr. Peter Skaarup, at når jeg ikke lige hopper om bord i en bred fordømmelse af, hvad premierminister Juncker har sagt, er det, fordi jeg faktisk er af den opfattelse med det kendskab, jeg har til ham, at han har dyb respekt for de beslutninger, der bliver truffet i de enkelte lande, og på ingen som helst måde er arrogant. Han kommer også fra et lille land, som i høj grad har interesse i, at spillereglerne bliver fuldt respekteret.
 Hvis nu premierminister Juncker i virkeligheden har tænkt på sådan en situation, hvor der holdes en folkeafstemning, der giver et nej, hvorefter politikerne i det pågældende land forsøger at formulere et svar på det, befolkningen har ønsket, og så spørger befolkningen en gang til, så forholder sagen sig jo anderledes. Det siger hr. Peter Skaarup også.
 Måske skulle hr. Peter Skaarup og andre lige gøre sig den ulejlighed at finde ud af, om det måske var det, premierminister Juncker i virkeligheden mente. Det kunne det jo godt være.

Hermed sluttede spørgsmålet.