Hjælpemenu

Hovedmenu

Om landmændenes 'hamstring' af miljøundersøgelser

Besvaret §20-spørgsmål

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. S 166 stillet af folketingsmedlem Per Clausen ( EL)

Spørgsmål S 166:

Hvilke initiativer vil ministeren tage for at stoppe landmændenes "hamstring" af miljøundersøgelser før miljøreglerne skærpes?

Svar:

Der har på det seneste været rejst tvivl om, hvordan amterne skal forholde sig når der søges om udvidelser af husdyrbrug i eller i nærheden af naturområder, der er beskyttet af EU-regler, de såkaldte Natura 2000-områder. Jeg har derfor allerede bedt Skov - og Naturstyrelsen om at præcisere reglerne, så eventuelle tvivlsspørgsmål om det gældende forvaltningsgrundlag kan blive ryddet af vejen. Hvis en ansøgning om udvidelse af husdyrbrug betyder, at naturen skades, må amterne ikke sige ja til ansøgningen.

 Amterne har inden for den gældende lovgivning de nødvendige redskaber til at sikre, at der ikke gives tilladelser til udvidelser der skader områderne. Amterne har endvidere inden for den gælde nde lovgivning pligt til at gribe ind overfor eksisterende produktion, hvis den er skyld i akut eller uoprettelig skade på naturen i et Natura 2000-område, og hvor belastningen ikke kan afværges gennem indgreb efter den gældende lovgivning eller på grundlag af aftale, og hvor indgrebet ikke kan afvente den naturplanlægning, Natura 2000-planerne, der skal være tilvejebragt inden udgangen af 2009.