Om EU-forfatningen

Spm. nr. S 1588

5) Til statsministeren af:
Morten Messerschmidt (DF):
»Føler statsministeren sig tryg ved, at det fremover, såfremt EU-forfatningen vedtages, bliver et gældende retsprincip, at man, jf. artikel 81, ikke må forskelsbehandle på grund af bl.a. religion, fødsel, handicap, alder eller »ethvert andet forhold«, idet dette må anses som værende i konflikt med en del danske love, der for eksempel tilgodeser religiøse mindretal, børn, ældre og handicappede med ydelser og regler, som andre befolkningsgrupper ikke kan benytte sig af?«

Morten Messerschmidt

(DF):
Nu går jeg ud fra, at jeg får en glad statsminister, for nu skal vi nemlig til at snakke politik, og det er jo det, som statsministeren har efterlyst.
Jeg vil nu sige, at jeg synes, det er lidt spøjst at høre, at alt det, som henholdsvis Enhedslisten og Dansk Folkeparti har fremført som kritikpunkter af forfatningen, er gået fuldstændig hen over hovedet på statsministeren, alt imens i hvert fald statsministerens folketingsgruppe - og i øvrigt også miniseren - har haft meget travlt med at forsøge at dementere det hele.
Det, som det her spørgsmål går på, er artikel 81 i det her meget flot omtalte charter i forfatningen, der går på ikkeforskelsbehandling, hvor man vil gøre det ulovligt for landene at lave forskelsbehandling i love gående på alder og sprog og en lang række andre forhold.
Det er jo sådan i Danmark, at der har vi en lang række love, som diskriminerer. Altså, folkepension kan man kun få, hvis man har opnået en vis alder, SU kan man kun få, hvis man opfylder nogle bestemte andre kriterier osv. osv.
Jeg vil høre, om det ikke er et problem, nu hvor statsministeren selv fremhævede, at det her vil få forrang frem for dansk ret. Er det så ikke et problem, at man indskriver sådan en artikel i en EU-forfatning, der kommer til at stå foran dansk ret?

Statsministeren

(Anders Fogh Rasmussen):
Nej, for hr. Morten Messerschmidt misforstår bevidst fuldstændig, hvad der ligger i den her bestemmelse. Det, vi taler om, var artikel 81, og det, den siger, er, at man ikke må diskriminerer, og så er der nævnt en række områder, hvor man ikke må diskriminere.
Hvem er det, at den bestemmelse vedrører? Ja, den vedrører EU-institutioner og EU-organer. De må ikke diskriminere. Jeg går ud fra, at hr. Morten Messerschmidter enig med mig i, at det da er en fornuftig bestemmelse at have, at EU-institutioner ikke må diskriminere. Den bestemmelse her i artikel 81 gælder kun medlemslandene, når de gennemfører EU-ret, ikke når de gennemfører national lovgivning. Vi skal da være glade for at have en bestemmelse, der sikrer, at man ikke må diskriminere. Jeg håber altså, at hr. Morten Messerschmidt synes det er fornuftigt at man ikke må diskriminere.

Kl. 13.50

Morten Messerschmidt

(DF):
Et af problemerne med den her forfatning er jo, at det bliver ret svært at gennemskue, hvad der bliver national ret, og hvad der bliver EU-ret, for EU-retten er en dynamisk sag, som æder sig mere og mere ind på landene. Statsministeren kender jo selv alle de artikler, som overfører nye kompetenceområder til EU.
Det er jo helt klart, at vi altså i Danmark har nogle regler, hvor man diskriminerer. Det er måske en lidt negativ måde at udtrykke det på, men i hvert fald opsætter vi nogle kriterier for, hvad man skal opfylde for at modtage nogle ydelser eller andre rettigheder. F.eks. er der nogle ansættelser i den offentlige sektor, der er knyttet nogle sprogkvalifikationer til, og der står her, at man ikke må diskriminere på baggrund af sprog. Det er da et problem.
Når statsministeren så siger, at det kun er EU-institutionerne, der er bundet af det her, så går jeg ud fra, at statsministeren henviser til artikel 111, stk. 2, og der vil jeg sige, at det altså for mig at se er en gummiparagraf, som kan fortolkes i enhver retning: Dette charter yder ikke anvendelsesområde for EU-retten ud over Unionens kompetencer.
Jamen det er jo netop Unionens kompetencer, som ikke er defineret klart. Det er jo netop dem, som EF-Domstolen fremover skal lægge grænserne for, og hvor vi i Danmark overhovedet ikke får nogen indflydelse.

Statsministeren

(Anders Fogh Rasmussen):
For mig lød det, som om hr. Morten Messerschmidt selv var i stand til at høre, at han nu er ude på meget, meget tynd is. Jeg vil gerne slå to ting fast:
For det første: Den nye traktat betyder tværtimod, at der nu bliver meget mere klarhed over, hvad EU skal tage sig af, og hvad medlemslandene skal tage sig af. Der er jo faktisk indeholdt en bedre beskrivelse af kompetencefordelingen i den nye traktat, end der er i den gamle.
For det andet: Jeg vil gerne slå fast, at charteret, altså disse bestemmelser om forskellige frihedsrettigheder, ikke udvider EU's kompetencer og ikke EU's opgaver.
Derfor savner det, hr. Morten Messerschmidt påstår, fuldstændig hold i virkeligheden.

Morten Messerschmidt

(DF):
Statsministeren har selvfølgelig ret i, at man har lavet sådan et flot kompetencekatalog i forfatningen. Problemet er bare, at det jo altså ikke er en særlig fornuftig katalogisering, det er jo ikke det, vi i Danmark normalt forbinder med katalogisering, for som statsministeren ved, har EF-Domstolen i sin eksistenstid været den mest ekspansivt fortolkende domstol, vi nogen sinde har set i Europa. Gang på gang har man tiltaget sig nye kompetenceområder og fortolket ind i det indre marked eller ind i en lang række andre bestemmelser.
Det seneste eksempel er, at man nu vil sætte grænser for den danske arbejdsmarkedsmodel, aftalefriheden på arbejdsmarkedet, hvor jeg også ved, at statsministerens eget parti i Europa-Parlamentet har sagt: Nok er nok, det her vil vi ikke være med til. Men det er det, som EU fortolker ind i det indre marked, og derfor er det altså at stikke blår i øjnene på folk at sige, at det nu ligger helt klart, at der slet ikke er nogen diskussion om, hvad vi skal lave i Folketinget, og hvad EU skal lave. Det passer jo ikke, må jeg sige til statsministeren.

Statsministeren

(Anders Fogh Rasmussen):
Skulle vi nu ikke holde os til, hvad der rent faktisk står i traktaten, nemlig at disse grundlæggende rettigheder, der nu er nedskrevet i traktaten, ikke udvider anvendelsesområdet for EU-ret ud over EU's kompetencer, og de er fastlagt andetsteds. Bestemmelserne skaber heller ikke nye kompetencer eller nye opgaver for EU, og de ændrer heller ikke de kompetencer og opgaver, der er fastlagt i andre dele af forfatningstraktaten. I det hele taget ændrer det altså ikke noget. Det fastslår nogle rettigheder, som borgerne har i forhold til EU's institutioner, og det synes jeg da er meget fornuftigt.
Så nævner hr. Morten Messerschmidt EF-Domstolen, og der er det altså også sådan - og det er vel det, hr. Morten Messerschmidt kan læse ud af artikel 111 - at forfatningstraktaten heller ikke giver EF-Domstolen nye eller udvidede kompetencer. Så det er en fuldstændig ubegrundet frygt, hr. Morten Messerschmidt prøver at sprede.

Formanden:

Så er der et sidste spørgsmål fra hr.

Morten Messerschmidt

Morten Messerschmidt

(DF):
Jo, men det, der er den spidsfindige del i artikel 111, stk. 2, er, at der jo netop kun tales om inden for Unionens kompetencer. Det er klart, at når man har fastsat et kompetenceområde, så ligger det måske fast, men når det kompetenceområde bliver udvidet i forhold til det gamle kompetenceområde, så er der jo tale om en udvidelse.
Jeg kan godt se, at vi ingen vegne kommer. Selv om statsministeren så åbenlyst forsøger at få det til at se ud, som om han gerne vil diskutere politik og indhold, så afviser han, at der overhovedet skulle være nogen ændringer, faktisk er det her bare sådan en opsamling, der gør det lettere at gennemskue og ikke rigtig ændrer noget. Det er det, man sådan kan forstå på forfatningens indhold, når man hører statsministeren og andre ministre tale.

Kl. 13.55

Så kunne jeg godt tænke mig at høre, hvordan det så kan være, at man samtidig kan få at vide, at hvis Frankrig eller Holland eller Danmark siger nej, så vil det være et tilbageskridt for Europa, så bliver vi sat 10 år tilbage i tid, og jeg ved ikke hvad det er for nogle ting, man har hørt rundtomkring i debatten. Hvordan hænger de to ting sammen? Hvis denne her forfatning for Europa ikke reelt ændrer noget, hvordan kan det så være så stort et tilbageskridt?
Ville det så ikke være meget forfriskende, i øvrigt også ud fra en demokratisk og folkeoplysningsmæssig ånd, at sige nej til det her stykke papir?

Statsministeren

(Anders Fogh Rasmussen):
Nu er hr. Morten Messerschmidt jo altså på flugt væk fra det oprindelige spørgsmål, som jo lige præcis går på artikel 81.
Lad mig derfor endnu en gang slå fast i anledning af det spørgsmål, som hr. Morten Messerschmidt har stillet, at denne artikel 81 jo altså forbyder diskrimination, hvad jeg håber vi kan være enige om er fornuftigt. Den giver ikke hjemmel - den giver ikke hjemmel! - til at vedtage EU-love og udvider ikke EU's kompetencer eller opgaver. Den forbyder forskelsbehandling fra EU-institutioners side, hvad jeg synes vi skal være glade for, når de selv udøver beføjelser, de har fået tildelt, og bestemmelsen retter sig kun til medlemslandene, når de laver EU-ret.
Alt i alt er det jo altså en meget, meget fornuftig bestemmelse og en bestemmelse, vi som borgere skal være glade for. EU og EU-institutioner bliver nu omfattet af et regelsæt, hvorefter de ikke må diskriminere, og det er det, hr. Morten Messerschmidt prøver at snakke sig uden om.

Hermed sluttede spørgsmålet.