Om en husstandsomdeling af EU-forfatningen
Spm. nr. S 1587
4) Til statsministeren af:
Morten Messerschmidt (DF):
»Finder statsministeren anledning til at støtte Dansk Folkepartis forslag om en husstandsomdeling af EU-forfatningen inden afstemningen den 27. september 2005, når der nu er fremkommet tilbud om at kunne foretage en sådan husstandsomdeling via de danske ugeaviser for under 16 mio. kr. - henset til, at statsministerens oprindelige skøn for dette var 150 mio. kr.?«
Morten Messerschmidt (DF):
Det her spørgsmål er jo efterhånden ved at udvikle sig til lidt af en føljeton, for som bekendt har Dansk Folkeparti fremsat beslutningsforslag her i Folketinget om, at vi skal have en husstandsomdeling af den forfatning, som statsministeren bl.a. har anmodet danskerne om at tage stilling til den 27. september.
Vi synes sådan set, at det er helt i tråd med dansk folkeoplysningsånd, at man så sender det her ret vidtgående dokument ud til alle folk.
Det har statsministeren så tidligere afvist med den begrundelse, at det ville være meget omkostningsfyldt, nemlig koste 150 mio. kr. Og det har vi Dansk Folkeparti naturligvis taget til os og set på, hvordan man kan få strikket nogle bedre tilbud sammen. Det er sådan, at vi nu er nede på en pris, der er lidt over en tiendedel af det, som statsministeren oprindelig antog som grundlag for at afvise Dansk Folkepartis forslag, nemlig 15,7 mio. kr. eksklusive moms.
På den baggrund vil jeg høre, om ikke statsministeren finder anledning til nu at støtte Dansk Folkepartis forslag om en husstandsomdeling af EU-forfatningen.
Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Nej. Vi har været inde på det her mange gange før, og jeg gentager gerne, hvad jeg også tidligere har svaret, nemlig:
Vi ønsker ikke at tvinge traktaten ind i huset hos folk, der ikke ønsker at få den.
Det, vi ønsker, er, at alle, der vil, fuldstændig gratis kan få traktaten, og sådan er det også blevet tilrettelagt, således at enhver, der vil, kan få den. Man kan hente den på posthuse og andre offentlige steder, biblioteker osv., man kan rekvirere den her fra Folketingets EU-oplysning, og på alle måder er enhver, der ønsker det, altså i stand til at få traktaten fuldstændig gratis. Det er den måde, vi synes det skal være på, i stedet for at tvinge den ind i huset hos folk, der ikke ønsker at få den.
Morten Messerschmidt (DF):
Jeg må indrømme, at jeg er sådan lidt målløs, for jeg husker onsdag efter onsdag, hvor statsministeren har beskyldt mig for at være argumentresistent, og så synes jeg, at det er besynderligt at høre den her form for argumentation.
Først får vi at vide, at grunden til, at man ikke vil lave en husstandsomdeling, er, at det er alt for dyrt. Det koster 150 mio. kr. Nuvel. Nu koster det så 16 mio. kr. Altså, der er dog et vist spring imellem de her to tal.
Jeg kunne så spørge: Hvis nu vi får det yderligere ned - der er jo lang tid til den 27. september, og jeg vil gøre en indsats for at få statsministeren til at se det fornuftige i det her forslag - hvor langt ned skal vi så i pris, for at statsministeren vil holde op med at afvise det her forslag?
Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Som jeg har sagt lige fra begyndelsen, handler det ikke om prisen. Under alle omstændigheder synes jeg, at det er forkert, at man prøver at tvinge en bog ind i huset hos folk, der ikke ønsker det, hvorimod der selvfølgelig skal være fuldstændig fri adgang til, at alle, der ønsker den, kan få den gratis. Og sådan er det også tilrettelagt. Den ligger på landets posthuse og biblioteker, og hr. Morten Messerschmidt kan selv gå ned på det nærmeste posthus, jeg tror, det er Købmagergades Posthus, og se: Der ligger den, der kan hr. Morten Messerschmidt få den gratis, og det kan alle andre også.
På de allermindste postkontorer er der faktisk slet ikke plads til, at den kan ligge, men så er der lavet bestillingssedler, som man fuldstændig portofrit, altså gratis, kan sende ind, og så kan man få den sendt, så kommer den øjeblikkeligt helt gratis uden omkostninger for nogen.
Så er det i øvrigt sådan, at 80 pct. af befolkningen vel har adgang til internettet, og for dem, der foretrækker den elektroniske form, kan man så også få den den vej, helt uden papir.
Så der er alle muligheder for, at alle, der vil, kan få traktaten, kan læse den uden en eneste krone i omkostning. Det synes vi er den rigtige måde at gøre det på.
Morten Messerschmidt (DF):
Jeg synes altså ikke, at der er den helt store konsistens i det, som statsministeren siger, for det her med, at man vil tvinge den ind ad folks brevsprækker og sådan nogle ting, har statsministerens forgængere jo gjort. F.eks. da man stemte om revisionen af grundloven 1953. Da tvang man den med djævlens vold og magt ind ad folks brevsprækker, fordi man altså på det tidspunkt syntes, det var helt centralt, at folk vidste, hvad det var, de stemte om, at det altså var en ændring af den danske grundlov, af den danske samfundsmodel. Og det er jo præcis det, vi står over for her også.
Det, forfatningen handler om, er, om Danmark skal reguleres fra Folketinget, fra denne her sal, eller om det skal reguleres fra Bruxelles. Det er altså et ganske stort magtskifte, vi står over for. Og det er vel fuldstændig på højde med 1953, om man laver en grundlovsændring, eller om man indfører en forfatning for Europa. De to ting må vel være lige.
Kl. 13.40
Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Ja, nu slap katten så ud af sækken. Her blev det jo så tydeliggjort, at det, hr. Morten Messerschmidt er ude efter, slet ikke er debatten om at sende traktaten ud til alle, men på en eller anden måde at få luft til sin påstand om, at den nye EU-traktat i virkeligheden ophæver den danske grundlov. Og det er jo mildest talt, må vi sige, skræmmekampagne fra nejsiden, at den nye traktat skulle ophæve grundloven. Sådan er det selvfølgelig ikke.
Jeg har sagt det flere gange før, og jeg gentager det gerne. Det står oven i købet i den nye traktat, at EU selvfølgelig - det er en selvfølge, men det er da godt, det nu står der - skal respektere de enkelte landes forfatninger, det vil sige også den danske grundlov.
Så den påstand, som hr. Morten Messerschmidt her kommer med, savner fuldstændig bund i virkeligheden.
Formanden:
Så er det hr. Rune Lund som medspørger.
Rune Lund (EL):
Lige inden jeg stiller mit spørgsmål, bliver jeg nødt til at kommentere det sidste, for EU-rettens forrang bliver nu altså skrevet ind i EU-forfatningen, den kommende grundlov for EU, så det er ikke rigtigt, hvad statsministeren siger.
Men hvad angår udsendelse af EU-forfatningen, har vi jo diskuteret det her før. Det er jo ikke første gang, vi står hernede og diskuterer det. Sidst, vi bl.a. diskuterede det, var den 30. marts, hvor jeg, da statsministeren sagde, at det her ville koste omkring 150 mio. kr., sagde, at jeg mente, man kunne gøre det for omkring 20 mio. kr. Så sagde statsministeren: Det kan overhovedet ikke lade sig gøre for
20 mio. kr., og senere: For det første må jeg fuldstændig afvise tallet 20 mio. kr. Det er fuldstændig forrykt, det kan slet ikke lade sig gøre. Jeg syntes nu ikke, det var så forrykt. Og det viser sig også, at det kan gøres endnu billigere end 20 mio. kr. Så er vi ikke snart kommet dertil, hvor undskyldningerne for ikke at sende den ud til den danske befolkning er ved at være helt ude på overdrevet?
Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Det er egentlig ganske interessant, at nejsiden hellere vil diskutere og tvinge traktaten ind i huset hos folk, der ikke ønsker den, end at diskutere traktatens indhold.
Jeg synes, det er så interessant, at nejsiden ikke vil diskutere politik, ikke vil diskutere traktatens indhold, men alt det her udenoms, om man skal tvinge traktaten ind i huset hos folk, der ikke ønsker den.
Sagen er den, at der er gratis adgang til traktaten for alle, som gerne vil have den. Alle, som gerne vil sætte sig ind i den, kan rekvirere den. Det koster ikke en krone. Og det synes jeg er den rigtige måde at gøre det på.
Må jeg så i øvrigt sige, at når hr. Rune Lund påstår, at EU-retten med den nye traktat får forrang for dansk lovgivning, så passer det jo ikke, for sådan er det allerede
- heldigvis vil jeg da sige. Det er sådan, at når vi i EU har vedtaget nogle fælles regler, så skal vi alle sammen rette os efter dem. Vi skal da være glade for i Danmark, at når vi har været med til på EU-plan at vedtage et fælles regelsæt, så kan andre lande ikke bare lige rende fra det, men er nødt til at overholde de regler. Det er det, der hedder, at EU-retten har forrang. Det har vi da en interesse i, og derfor er det da godt. Der er ikke noget nyt i det. Det står i traktaten, men sådan har det været al den tid, Danmark har været medlem af det daværende EF og nu EU.
Rune Lund (EL):
Ja, det er nemlig rigtigt, hvad statsministeren siger, at det nye lige præcis er, at det kommer til at stå i EU-forfatningen, at EU-retten får forrang. Det fik vi så hermed bekræftet, det var da altid noget.
Det er jo ikke, fordi vi vil tvinge den her EU-forfatning ind i hjemmene hos folk, og det er ikke, fordi vi vil diskutere alt andet end indholdet. Det er jo netop, fordi vi vil diskutere indholdet i EU-forfatningen, at vi synes, at det ville være yderst rimeligt at sende den ud til alle husstande, sådan at folk har mulighed for at sætte sig ind i den uden nødvendigvis lige at skulle gå ned på biblioteket eller posthuset, oven i købet når det koster så lidt, når det koster så få penge at sende den ud til alle husstande i Danmark.
Kan statsministeren ikke i det mindste indrømme, når statsministeren den 30. marts sagde, at det var et forrykt tal, jeg kom med, på 20 mio. kr., at de 20 mio. kr. var tættere på de 16 mio. kr., som det nu viser sig, at EU-forfatningen koster at sende ud, end de 150 mio. kr., som statsministeren mente, det ville koste at sende den ud, og som dengang var et meget vigtigt argument for statsministeren for ikke at sende EU-forfatningen ud? Kan statsministeren ikke bekræfte, at mit tal var mindre forrykt end statsministerens tal?
Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Nej, det kan jeg aldeles ikke bekræfte. De tal, jeg har lagt på bordet, har hele tiden været meget åbne. Det har været åbent beskrevet, hvad det var for forudsætninger, nemlig hvis man skulle sende det hele ud med protokol og erklæring osv., en stor stak.
Men nu har jeg så forstået, at nejsiden pludselig vil sende mindre og mindre ud i stedet for at sende det hele ud. Og hvilken mening har det hele så, hvis man ikke vil sende det hele ud? Når man kan komme frem til de små tal, som nejsiden nu kommer frem til, så er det kun, fordi det er så ganske lidt, man vil sende ud i stedet for det hele. Det savner jo fuldstændig mening. Jeg vil bare fastslå, at den måde, vi tilrettelægger det på, betyder, at alle i Danmark, der ønsker at læse den nye traktat gratis, kan gøre det. Det er da et godt tilbud i stedet for at tvinge den ind i huset hos folk, der ikke vil have den.
Så er jeg i øvrigt glad for, at hr. Rune Lund nu for første gang erkendte, at der overhovedet intet nyt er i det med EU-rettens forrang. Det var da lidt af en erkendelse.
Kl. 13.45
Formanden:
Så er det hr. Morten Messerschmidt for et sidste spørgsmål.
Morten Messerschmidt (DF):
Jeg må indrømme, at den her debat har været noget af det mest desillusionerende, jeg overhovedet har oplevet som medlem af Folketinget. Når statsministeren står og påstår noget, der er decideret usandt, krakelerer det billede af en saglig og dybt kompetent statsminister, som jeg hidtil har haft, fuldstændig. At påstå, at vi i Dansk Folkeparti er gået med til, at det skulle være mindre og mindre, der skal sendes ud, er decideret usandt, må jeg sige til statsministeren. Vi har hele tiden sagt, at det, der skulle sendes ud, er det forfatningsudkast, som vi også her i Folketinget har behandlet, nemlig L 137. Som medlem af Folketinget går jeg ud fra, at statsministeren selv har fået det tilsendt, og så må statsministeren vel også vide, hvor meget det fylder.
Statsministeren påstår først, at det her vil koste 150 mio. kr. Dernæst oversender statsministeren via Finansudvalget et tilbud, der siger, at det vil koste 31 mio. kr. Nu har Dansk Folkeparti så fået et tilbud, der kun vil koste 16 mio. kr. Er det ikke rigtigt, at det så var forrykt
i sig selv, da statsministeren sagde, at tilbud på 20 mio. kr. ville være forrykt?
Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Nej, for de tal, jeg har oplyst, er alle sammen baseret på, og det sagde jeg fuldstændig åbent, at det hele skulle sendes ud til normale takster osv. Så det ændrer ikke meget ved det. Jeg kan ikke føje meget mere nyt til. Jeg synes, det afgørende er, at alle i Danmark, der ønsker det, kan få traktaten gratis og læse den.
Men helt ærligt: Hvornår kommer nejsiden til at diskutere indholdet af det her? Hvornår begynder vi at snakke politik? Det er sjovt for mig, at nejsiden ikke rigtig har mod på at snakke om, hvad der egentlig ligger i traktaten af politik, men hele tiden kredser om den her sag om, at man vil tvinge traktaten ind i huset hos folk, der ikke ønsker den.
Lad os nu slå fast, at det er sådan, og at det bliver sådan, at alle i Danmark, der ønsker at få traktaten gratis, kan få den på posthuse og på biblioteker ved at sende et portofrit brev herind om at få den sendt ud, og man kan også få den på internettet. Der er alle muligheder for, at alle, der vil læse den, kan få det ønske opfyldt. Så synes jeg altså ikke, der er meget mere at sige om den sag. Skulle vi nu ikke begynde at snakke politik?
Hermed sluttede spørgsmålet.