Du er her: EU-Oplysningen
› Dokumenter
› Folketingets dokumenter
› § 20-spørgsmål
› § 20 spørgsmål og svar - Find et svar efter folketingssamling
› § 20-spørgsmål (folketingssamling 2004-05, 2. samling)
› Om et tilbagevisningst...
Om et tilbagevisningsteam i EU
Spørgsmål S 1283:
"Vil udenrigsinisteren kommentere, hvorledes regeringen forholder sig til, at der i EU er blevet oprettet en »rebutal team« (tilbagevisningsteam)?"
Svar: Det fremgår af Europa-Parlamentets opgavebeskrivelse for informationsarbejde, som godkendt af Præsidiets arbejdsgruppe for Informations- og Kommunikationspolitik, at Europa-Parlamentets informationskontorer i de enkelte EU-lande skal informere de politiske og administrative instanser om upræcis eller misvisende omtale i medierne og skal tage skridt til at korrigere fejl.
Der findes ikke anledning til at kommentere, hvorledes en folkevalgt parlamentarisk forsamling vælger at deltage i den offentlige debat om for dem relevante emner.