Om at ændre et A-punkt til et B-punkt
Besvarelse af spørgsmå l S 1281 stillet af Morten Messerschmidt (DF) den 9. maj 2005.
Spørgsmål S 1281:
"Er ministeren enig i, at det alene er relevant at rette henvendelse til andre landes regeringer for at anmode om deres opbakning til at ændre et A - punkt til et B-punkt, så fremt dette skal ske på det møde, hvor punktet er opført på A -punktlisten, idet det alene er ved denne procedure, der kræves afstemning på mødet for at få flyttet et A -punkt til B-punkt-listen?"
Svar:
Det kræver afstemning blandt Rådets medlemmer at lade et A-punkt overgå til B-punkt på dagsordenen for samme rådsmøde, jf. artikel 11, stk. 1, i Rådets forretningsorden. Afstemningsproceduren iværksættes på initiativ af Rådets formand, eller såfremt et flertal af Rådets medlemmer udtaler sig herfor. Det betyder konkret, at en medlemsstat på forhånd skal have samlet et simpelt flertal af medlemsstaterne – dvs. 13 medlemsstater – vis der skulle kunne kræves afstemning om at flytte en sag fra A -delen til B-delen på rådsmødets dagsorden. I dette tilfælde er det r elevant at rette henvendelse til andre medlemsstater for at anmode om deres opbakning til at ændre et A-punkt til et B-punkt.
Svaret er udarbejdet i samarbejde med Udenrigsministeriet.