Om kompetenceoverdragelse i mellemfolkelige anliggender

1) Til statsministeren af:
Morten Messerschmidt (DF):
»Finder statsministeren det i overensstemmelse med danske interesser og dansk tradition for kompetenceoverdragelse i mellemfolkelige anliggender, når EU med forfatningen fremover vil kunne gå fra enstemmighed til flertalsafgørelser, uden at det danske folk skal spørges herom ved folkeafstemning?«

Morten Messerschmidt (DF):
Som bekendt skal vi jo til folkeafstemning den 27. september om den her EU-forfatning, som bl.a. statsministeren anbefaler et ja til. Det har der været mange grunde til, som jeg har forstået det. Jeg har forsøgt så aktivt som muligt at følge den argumentation, som man har lagt for dagen fra både statsministeren og andres side, særlig har jeg hørt det her om, at det er godt med et kompetencekatalog, hvor man nu fuldstændig klart kan se, hvad der er et EU-anliggende, og hvad der er et dansk anliggende.
Derfor undrer det mig jo meget, at man samtidig accepterer det, man kalder passerellen, altså artikel 40, stk. 7, hvor man kan tage de områder, der i dag kræver enighed, og flytte dem over til områder, som bare kræver almindeligt flertal eller kvalificeret flertal, uden at skulle holde en folkeafstemning, for vi har jo i Danmark en lang tradition for folkeafstemninger. Jeg vil høre, om statsministeren finder, at det er i overensstemmelse med den danske tradition og den danske demokratiopfattelse.

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Ja, der er ikke noget som helst nyt i det. Også i dag er det sådan, at man kan gå over til kvalificeret flertal, uden at der af den grund skal holdes folkeafstemning.
Sagen er nemlig den, at traktaten overhovedet ikke ændrer på reglerne om behandling af traktatændringer, som indebærer, at man overfører beføjelser til EU. Der vil det fremover være akkurat, som det hele tiden har været, nemlig at hvis der flyttes beføjelser over til EU, vil det fortsat skulle ske efter proceduren i grundlovens § 20, og det vil i praksis sige, at så skal der være folkeafstemning. Sådan er det nu, og sådan vil det også være fremover.
Det, vi taler om her, er at overgå fra enstemmighed til kvalificeret flertal på områder, hvor der i forvejen er lagt beføjelser over til EU, og hvor vi har været enige i, at det er EU, der skal lovgive. Så bliver der mulighed for fremover at ændre beslutningsproceduren, sådan at man i stedet for at træffe beslutninger med enstemmighed kan gøre det med kvalificeret flertal.
Der er altså ikke tale om, at man ændrer EU's beføjelser, og derfor er der ikke noget som helst nyt i det.

Morten Messerschmidt (DF):
Tak for svaret.
Jeg mener nu, at der er noget nyt i det, idet artiklen meget klart henviser til del III, og del III i forfatningen udvider jo kompetenceområderne i forhold til de nugældende EU-traktater. Derfor vil det være et udvidet område, hvor man kan bruge det her på. Det vil være på en lang række nye områder, hvor man ikke tidligere har kunnet gå fra enstemmighed til kvalificerede flertalsafgørelser.
Jeg synes da, der er noget principielt tankevækkende i, at man altså kan lave den her manøvre uden at skulle holde en folkeafstemning. Vi har en lang tradition for, at når man overdrager magt til EU, skal befolkningen høres. Sagen er jo den, at når man går fra ikke at kunne blive stemt ned i Ministerrådet til lige pludselig at kunne blive stemt ned, hvilket det vil være meget sandsynligt at Danmark vil blive med de her 1,18 pct. af stemmerne, vi vil få i Ministerrådet, er der jo tale om reel overdragelse af magt fra Danmark til andre lande.

Kl. 13.05

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Det er jo netop her, at hr. Morten Messerschmidt tager fuldstændig fejl. Der er netop ikke tale om, at man flytter afgørelser over til EU eller flytter beføjelser over til EU. Vi taler alene om områder, hvor der i forvejen er flyttet beføjelser over til EU, fordi vi synes, at det er en fordel, at vi løser opgaverne i fællesskab. Så det er områder, hvor EU i forvejen har beføjelserne.
Diskussionen er så alene: Skal man så træffe beslutning ved enstemmighed eller ved kvalificeret flertal? Her har vi en dansk interesse i, at der er flere beslutninger, der kan træffes med flertal, for så er det ikke den langsomste vogn i konvojen, der bestemmer farten, men så bliver det muligt at træffe fornuftige beslutninger med flertal. Det er jo klart, at når man er 25 omkring bordet, er det altså sværere at blive enige, end når man kun er 15. Derfor er det simpelt hen fornuftigt for EU, men også set fra et dansk synspunkt, at flere beslutninger kan træffes med flertal frem for ved enstemmighed - vel at mærke der, hvor EU i forvejen har fået kompetencen.
Der er slet ikke noget nyt i det. Og hvis man går over til at træffe beslutninger med kvalificeret flertal frem for ved enstemmighed, er det faktisk noget, vi har en dansk interesse i.

Morten Messerschmidt (DF):
Jeg vil godt sige tak for svaret, men jeg synes stadig væk, at statsministeren kommer udenom, at der altså er nye kompetenceområder i del III i forhold til det eksisterende traktatgrundlag i Nicetraktaten.
Det er da et problem, at man på de områder, der i dag har enstemmighed, fuldstændig uden hensyn til hvad det danske folk måtte mene eller tænke eller tro i forhold til det her, kan sige, at nu skal det altså være italienere, polakker, spaniere osv., der skal afgøre de her sager, hvor vi i løbet af den her valgkamp vil høre fra både statsministeren og fra andre ministre, at det behøver vi slet ikke at bekymre os om, fordi der har vi sandelig vetoret, for der er nemlig enstemmighed.
Jeg deler overhovedet ikke statsministerens opfattelse af, at det skulle være i Danmarks interesse at få afgørelser med kvalificeret flertal. Tværtimod har man med de stemmeregler, som statsministeren har sagt ja til ved underskrivelsen af denne her forfatning, netop accepteret, at danske stemmer bliver stort set ingenting, og at vi bliver stemt ned i samtlige sager, eller at der i hvert fald bliver en mulighed for det.
Jeg ser, at det er i stor uoverensstemmelse med danske interesser. Kan statsministeren ikke se det?

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Hr.Morten Messerschmidt giver en aldeles forkert fremstilling af forholdene. Lad mig illustrere det med et konkret eksempel, f.eks. miljøafgifter:
Det er sådan i dag, at hvis man skal træffe beslutning i EU om miljøafgifter, så kræver det enstemmighed. Der er en mulighed for i fremtiden at gå over til at træffe beslutninger med flertal, hvis alle landene er enige om det.
Det vil faktisk være en fordel set fra et dansk synspunkt, at et spørgsmål som miljøafgifter kunne blive besluttet ved flertal. Som bekendt har vi jo miljøafgifter i Danmark, og hvis vi derfor skal hjælpe de danske virksomheders konkurrenceevne, har vi faktisk en interesse i, at der i EU bliver fastsat f.eks. nogle minimumssatser for, hvad miljøafgifter skal være, for så får vores virksomheder bedre konkurrencevilkår sammenlignet med virksomheder i andre lande. Det har vi faktisk en interesse i.
I dag er det svært, fordi det kræver enstemmighed, men hvis vi gik over til kvalificeret flertal, vil det blive nemmere, og det vil være i dansk interesse.

Formanden:
Og så får hr.Morten Messerschmidt ordet for et sidste spørgsmål.

Morten Messerschmidt (DF):
Jeg vil gå med til at acceptere, at statsministeren har ret så langt, at det bliver nemmere. Nuvel, det er altid nemmere, når man kan stemme lande ned, men at det skulle blive bedre, har jeg meget svært ved at forstå.
Jeg har meget svært ved at forstå, hvordan det i Danmark skulle kunne blive bedre, at afgifter skal kunne bestemmes af andre lande. Jeg har meget svært ved at forstå, hvordan det skulle kunne blive bedre, at andre landes politikere, som er valgt af andre landes befolkninger, skal have beføjelser til at fastsætte den danske afgiftspolitik på de bestemte områder, som statsministeren peger på. Det har jeg svært ved at se skulle være bedre.
Sagen er jo altså den, at med de nye stemmeregler er det de fem store lande, der får markant flere stemmer i Ministerrådet, og det er de 20 mindre lande, der får markant mindre indflydelse i Ministerrådet. I dag har Danmark omkring godt og vel 2 pct., ved forfatningen, hvis den bliver vedtaget, vil vi have 1,18 pct., tror jeg at det er.
Det er dog en markant forringelse af danske interesser, særlig når man nu med statsministerens billigelse åbner op for, at man kan gå fra enighed til afgørelser med kvalificeret flertal. Det er da en bombe under det danske demokrati.

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Hr. Morten Messerschmidt giver en forkert fremstilling af kendsgerningerne, og hr. Morten Messerschmidt snakker fuldstændig udenom.
Lad os nu igen tage fat i eksemplet med miljøafgifterne.
I Danmark har vi forholdsvis høje miljøafgifter, og det handler ikke om at give EU mulighed for at bestemme størrelsen på vores miljøafgifter, men det handler om, at man kan fastsætte nogle minimumssatser for, hvad miljøafgifter skal være i EU. Det vil være fornuftig miljøpolitik, og det vil være fornuftigt for os, for vi har forholdsvis høje miljøafgifter i Danmark. Derfor har vi da en interesse i, at sådanne miljøafgifter indføres eller forhøjes i andre lande, således at vore virksomheder får en bedre konkurrenceevne sammenlignet med, hvordan situationen er i dag. Det kan hr. Morten Messerschmidt ikke komme udenom.

Kl. 13.10

Derfor må jeg sige, at det vil for Danmark være en fordel på en lang række områder, hvis man kunne gå over til at træffe beslutninger med kvalificeret flertal. Men hvis man skal gå over til at træffe beslutninger med flertal, så kræver det altså, at alle landene, herunder Danmark, er enige, og at sagen hver gang skal forelægges her i Folketinget. Der er overhovedet ikke noget demokratisk problem, tværtimod vil det være i dansk interesse.

Hermed sluttede spørgsmålet.