Om omlægningen af EU's landbrugstilskud

Ved skrivelse af 26. april 2005 har MF Jens Peter Vernersen (S) udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål, som er stillet i medfør af forretningsordenens § 20:

Spørgsmål nr. S 1008:

"Vil ministeren oplyse, hvor mange ha natur-, krat-, skov- og andre arealer der i forbindelse med omlægningen af EU’s landbrugstilskud er omlagt til tilskudsberettigede arealer, samt hvilke ekstra tilskud denne omlægning medfører?"

Svar:

I henhold til den horisontale rådsforordning 1782/2003 vedrørende landbrugsreformen defineres støtteberettigede arealer som "ethvert landbrugsareal på bedriften, der er udlagt som agerjord og permanente græsarealer, undtagen arealer med permanente afgrøder eller skov, eller som anvendes til ikke-landbrugsaktiviteter". Alle landbrugsarealer, der opfylder definitionen på ansøgningstidspunktet, er således støtteberettigede. I forhold til den hidtidige hektarstøtteordning kan der som noget nyt betales støtte til arealer med en række afgrøder, der ikke tidligere var støtteberettigede, samt til arealer med græs og til udyrkede landbrugsarealer. Det betyder, at det samlede støtteberettigede areal i år vil være forøget med de nævnte arealer.

Natur- og skovarealer samt arealer, der anvendes til ikke-landbrugsmæssige formål, er ikke støtteberettigede. Det er ikke muligt at sige noget om, i hvilket omfang natur- eller skovarealer er ryddet og omlagt med henblik på at opfylde støttebetingelserne i år. Men alene omkostningerne til rydning af fx skovarealer vil virke begrænsende på interessen for at inddrage sådanne arealer i det støtteberettigede landbrugsareal. Jeg har fået oplyst, at omkostningerne alene til stødrydning beløber sig til 6.000 – 10.000 kr. pr. hektar afhængig af, om der er tale om arealer med juletræer eller "voksne træer". Jeg går endvidere også ud fra, at der ikke er sket ulovlig nedlæggelse af beskyttede naturarealer eller af fx skovarealer med fredskovspligt.

Det er mit indtryk, at de arealer, som er blevet ryddet, for langt størsteparten drejer sig om juletræsarealer på landbrugsjord samt gamle og evt. stormfaldsramte bevoksninger, som under alle omstændigheder ville være blevet ryddet på et tidspunkt. Men det forhold, at betalingsrettighederne i princippet fordeles på basis af arealanvendelsen i 2005, har nok i visse tilfælde fremrykket rydningen af disse arealer.

Danmark har fået tildelt en samlet pulje til udbetaling af støtte under enkeltbetaling s- ordningen. Ved gennemførelsen af den regionale model fordeles denne pulje (fratrukket kvæg- og mælketillæg samt den fortsat koblede støtte til handyr og moderfår ) på det totale antal støtteberettigede hektar jf. ovenfor. Der er derfor ikke tale om ekstra tilskud som følge af, at der anmeldes flere støtteberettigede arealer.