Om EU's regler for dyretransport

Spm. nr. US 20

Keld Albrechtsen (EL):
Jeg vil godt spørge justitsministeren, om det virkelig kan være rigtigt, at ministeren vil sidde i 6 år, helt til 2010, og afvente en eventuel revision af reglerne om dyretransporter i unionen, eller om ministeren er indstillet på, at vi her i Danmark må gå i gang med at lave vores egne regler om begrænsning af tiderne, begrænsning af kørelængder, ophold i lastbilerne osv.

Kl. 12.35

 Jeg går ud fra, at ministeren er enig med mig i, at det, som Kommissionen nu har tænkt sig, nemlig at lade sagen ligge
i 6 år, uden at der skal ske noget, kan en dansk regering simpelt hen ikke leve med. Jeg håber, ministeren vil gøre klart over for befolkningen og Folketinget, at hvis det skal være sådan fra EU's side, bliver der lavet danske regler, og så må vi jo se, om EU-Kommissionen vil slæbe os for EF-Domstolen og alt muligt. Det tror jeg de vil være meget betænkelige ved, de vil i hvert fald have en meget dårlig sag, og derfor håber jeg, vi kan få tilsagn om, at det betyder, at vi får danske regler på området.

Justitsministeren (Lene Espersen):
Jeg vil sige til hr. Keld Albrechtsen, at det er jo et spørgsmål, hvor lang tid jeg sidder som minister, men uanset hvem det er, skal ingen minister - heller ikke jeg - sidde og vente til 2010 på, at reglerne muligvis bliver ændret - ingenlunde!
 Jeg mener, at dagen i dag er dag ét i kampen for at indføre bedre regler for dyretransport. Dagen i går sluttede skidt om aftenen, men vi skal gøre, hvad vi kan, og som jeg har udtrykt det, mener jeg, at det er en flerleddet strategi.
 For det første: Vi skal vedholdende lægge pres på Kommissionen. Hver gang, jeg har lejlighed til at møde den kommissær, der har ansvaret, vil jeg påpege det, og det håber jeg også at dyreværnsorganisationer og andre vil gøre.
 For det andet: Vi skal sørge for at have europaparlamentarikerne som medspillere, ikke mindst de danske, som har været vældig gode, og jeg vil give en stor ros til fru Margrete Auken, for jeg ved, at i går gjorde fru Margrete Auken i hvert fald alt, hvad hun kunne for at rejse sagen over for sine partifæller.
 For det tredje: Vi skal selvfølgelig også aktivere den folkelige opinion, ikke mindst i de lande, der plejer at tale pænt om dyrevelfærd, men hvis mod måske svigter, når de kommer frem til afstemningen. Det skal vi fortsætte med.
 Så vil jeg sige til hr. Keld Albrechtsen, at jeg er villig til, at vi sætter os ned og ser på, hvad vi kan gøre fra dansk side, men det skal selvfølgelig holde sig inden for EU-reglerne. Jeg har ikke tænkt mig at begynde at bryde EU-regler, og uden at sige for meget uvenligt om hr. Keld Albrechtsen tror jeg, at hr. Keld Albrechtsen måske har et lidt mere afslappet forhold til spørgsmålet, om vi skal holde os inden for forordningens rammer. Men med hensyn til hvad vi kan gøre inden for forordningens rammer synes jeg sådan set, at alle muligheder skal stå åbne. Det må vi tale med hinanden om, og jeg håber, der allerede er gået besked over om, at jeg har indkaldt til et møde, for at vi kan få en drøftelse om spørgsmålet.
 Det sidste, jeg vil sige til hr. Keld Albrechtsen, er, at det er altså ikke mit indtryk, at det først bliver under den Kommission, som følger efter den nuværende, at spørgsmålet kommer på dagsordenen igen. Jeg har forventninger om, at den kommissær, der nu har overtaget området, ikke synes, at det, der blev vedtaget i går, er godt nok. Nu skal den pågældende selvfølgelig have mulighed for at sætte sig ind i området osv., men jeg har en forventning om, at den Kommission, der tiltrådte sit arbejde i går, kommer med et forslag i løbet af nogle år.

Keld Albrechtsen (EL):
Jeg synes, der er et meget stærkt element af tom snak i det, ministeren siger. Det er jeg desværre nødt til at sige, for Kommissionen har jo klart tilkendegivet, at den først agter at komme med en revision om 6 år, og det følger jo også af selve forordningen, så vidt jeg har forstået.
 Jeg ved ikke, hvad ministeren tror, der skal komme ud af at snakke med kommissærer, som vi ved ikke vil gøre noget som helst ved det. Det kan godt være, Mariann Fischer Boel i sin tid græd i fjernsynet, men foretage sig noget vil hun jo ikke. Derfor ligger bolden hos ministeren og den danske regering, og vil ministeren sørge for, at sagen bliver taget op på topmødet, og at Danmark får en særordning, så vi kan lave vores egne regler? Eller hvad er det egentlig, man fra regeringens side forestiller sig vi kan gøre, når vi snakker om at gøre noget i EU?
 Jeg spurgte statsministeren, om han ville sørge for, at problemet blev løst i forbindelse med forfatningstraktaten, men da begik statsministeren en kæmpefadæse. Han ville ikke sørge for ordentlige regler i den nye forfatningstraktat, og derfor kom de heller ikke med. Vil man tage det op på topmødet nu og forlange, at når de andre lande skal køre på den måde, må Danmark have en særordning?

Justitsministeren (Lene Espersen):
Jeg vil sige til hr. Keld Albrechtsen, at jeg tror, det er meget godt, vi får en lejlighed til at sætte os stille og roligt ned og gennemgå forslaget, for det er tydeligt, at hr. Keld Albrechtsen ikke har læst den endelige udformning af forordningsforslaget.
 Der står nemlig ikke i det, at Kommissionen skal vente til 2010, før man kan komme med nye regler. Der står i forordningsforslaget, at inden 2010 kan Kommissionen komme med nye regler, og når der f.eks. foreligger en rapport, kan den gøre det. Men derudover er alle enige om, at Kommissionen kan komme med forslag, hvornår det skal være. Kommissionen kan ikke EU-forfatningsmæssigt lade sine handlinger begrænse af, at der er nogle ministre, der ønsker nogle rapporter på bordet på et tidspunkt. Kommissionen har initiativretten og kan komme med forslag, hvornår det skal være, og det synes jeg er vigtigt at få slået fast.

Kl. 12.40

 Jeg vil sige til hr. Keld Albrechtsen, at jeg mener ikke, at Danmark kan gå ud over det, som den vedtagne forordning lægger op til, og jeg tror ikke, at det forbedrer dyrs velfærd væsentligt, om overhovedet noget, hvis vi begynder at tale om, at vi skal køre med særlige danske regler i Danmark. Det er jo transporterne på over 8 timer, der er problemet. Men jeg vil som sagt meget gerne drøfte det med hr. Keld Albrechtsen og herunder gennemgå det forslag, der foreligger.
 Jeg mener bestemt ikke, der er tale om tom snak. Jeg mener, at vi rent regelpolitisk må forholde os til, at flere medlemslande er modstandere af at lave regler på området, og at vi derfor må bruge andre politiske mekanismer for at sikre, at holdningen bliver ændret.

Keld Albrechtsen (EL):
Jamen det står fuldstændig hen i tågerne, hvilke andre mekanismer ministeren vil tage i anvendelse. Det er jo ikke frivillige aftaler - det ville ministeren i hvert fald ikke ind på i svaret til hr. Dohrmann - og ministeren vil åbenbart heller ikke have, at det skal tages op på EU-topmødet, for at vi kan få en særordning, og de lande, der ønsker det, selv kan lave bedre regler, når EU svigter så totalt. Det vil ministeren åbenbart heller ikke.
 Hvad er det, ministeren vil? Åbenbart ingenting. Ja, undskyld, men svarene giver ikke indtryk af handlekraft; det gør de altså ikke. Når vi fra oppositionspartiernes side stiller forskellige forslag til, hvad man kan gøre, er det eneste, ministeren er optaget af, at forklare: Jamen det kan ikke lade sig gøre.
 Og hvad med forfatningen? Ministeren var ude i den vildfarelse, at forfatningen skulle have bedre bestemmelser om dyrevelfærd. Det er simpelt hen ukorrekt, men det må vi have opklaret nærmere, og det skal jeg nok stille spørgsmål om. Men det var en forkert oplysning, ministeren kom med, for hvad står der i forfatningen? Der står bare, at der skal tages hensyn til dyrevelfærd, men det ændrer ikke en pind ved det, der er vedtaget. Det fremtvinger ingen ændringer hos Kommissionen og i Ministerrådet, og det ved ministeren også godt. Men vil man tage op på topmødet og få ændret den bestemmelse i forfatningen, som er totalt forfejlet?

Justitsministeren (Lene Espersen):
Jeg må sige til hr. Keld Albrechtsen, at hr. Keld Albrechtsen lytter ikke til, hvad jeg siger. Jeg har sagt, at der kommet et nyt forordningsforslag, og det må vi holde os inden for.
 Jeg lytter da gerne til, hvad Folketingets partier har af gode, konstruktive forslag. Men det skulle jo gerne være noget, der medvirker til, at dyrevelfærden bliver bedre, og det nytter altså ikke noget at lave regler, som handler om transporter, der ikke varer mere end 8 timer. Det, som det drejer sig om, er jo de lange transporter på 24 timer, 4 timers pause, 24 timer osv. Det er dem, vi gerne vil gøre op med.
 Jeg synes altså, at hr. Keld Albrechtsen begår en fatal brøler, hvis han tror, at det, at vi sidder og snakker om, hvad Danmark kan gøre alene, er noget, der medvirker meget til forbedring af dyrevelfærden. Vi skulle også gerne sikre dyrevelfærden i de øvrige EU-lande.
 Jeg må også sige, at det, hr. Keld Albrechtsen sagde før, er simpelt hen ikke korrekt. I dag kan Europa-Parlamentet blive hørt, det har høringsret, og i den nye traktat får Europa-Parlamentet medbestemmelse i spørgsmål om dyrevelfærd, og det er en klar forbedring. Så kan hr. Keld Albrechtsen have andre meninger om den tværgående bestemmelse om, at man skal tage hensyn til dyrevelfærd, men på det punkt, jeg nævnte her angående Europa-Parlamentet, kan selv hr. Keld Albrechtsen altså ikke negligere, at det er en klar forbedring.

Formanden:
Så er det hr. Keld Albrechtsen for et sidste spørgsmål.

Keld Albrechtsen (EL):
Så vil jeg bare bede ministeren bekræfte, at det samme flertal i Ministerrådet, der blokerede for forbedringer i går, vil også ifølge forfatningstraktaten stadig kunne blokere forbedringer og stadig hævde, at så må Danmark ikke indføre sine egne regler.
 Der er ikke ændret en pind i forfatningstraktatsforslaget, og derfor må jeg bare sige til ministeren, at det var en kæmpefadæse, statsministeren begik, da han nægtede at lytte til vi andres råd om, at han skulle sørge for at få det ordentligt med i forfatningstraktaten. Det ville han ikke. Jeg bad eksplicit statsministeren om det, dengang vi drøftede Danmarks strategi op til forfatningsforhandlingerne, men han ville bare ikke, for jeg tror ikke, han bekymrer sig så frygtelig meget om dyrevelfærd, ikke på det tidspunkt i hvert fald. Men jeg håber, han nu har indset, at det var forkert af ham.
 Men hvorfor er ministeren bange for at få en sag ved EF-Domstolen? Ministeren kan fremvise videooptagelser af en tidligere dansk minister, der sidder og græder, og som nu er kommissær. Tror ministeren, at hun vil blive slæbt for EF-Domstolen under sådanne forhold? Ministeren er bange for EF-Domstolen i denne sag, men det er da ingen grund til. Hvorfor skal vi ikke bare køre selv? Det kan vi jo, og Kommissionen kan da ikke komme efter os med en så dårlig sag.

Kl. 12.45

Justitsministeren (Lene Espersen):
Jeg vil sige, at jeg synes nu, det ikke engang kun er et forsigtighedsprincip, men egentlig ganske fornuftigt, at en justitsminister overholder de love og de regler, der gælder, og det mener jeg også man skal gøre i EU-systemet.
 Jeg må også sige til hr. Keld Albrechtsen, at det er muligt, hr. Keld Albrechtsen har den opfattelse, som hr. Keld Albrechtsen har. Men jeg synes, det er utrolig godt, at EU-forfatningen bl.a. giver Europa-Parlamentet mulighed for større indflydelse, for det tror jeg kan være med til at flytte Ministerrådet. Det skal være min sidste kommentar til hr. Keld Albrechtsen.
 En gang imellem er vi de første - vi er faktisk tit dem, der går foran. Danmark har også gentagne gange haft held til at ændre holdningen hos kollegerne i Ministerrådet og påvirke den folkelige opinion, og det er sket ved det lange, seje træk, hvor vi bruger hinanden, bruger de nationale parlamenter, bruger Europa-Parlamentet og bruger rådsmøderne til at diskutere med hinanden. Det skal vi også gøre i denne sag.
 Hr. Keld Albrechtsens fatalistiske holdning: At det er de samme, der bare sidder og stemmer det hele ned, deler jeg faktisk ikke. Jeg tror, at om et år eller to, når der er endnu mere dokumentation for, at det er det glade vanvid, og at dyrene lider, vil man kunne presse mange af landene, ikke mindst hvis Europa-Parlamentet kommer på banen. Så kommer der en offentlig debat i de andre EU-lande, og det tror jeg kan medvirke til at flytte nogle af de ministre, som var umanerlig gumpetunge i går.

Hermed sluttede spørgsmålet.