Om fritagelse for energiafgift

Bent Bøgsted (DF):
Det her er en fortsættelse af et § 20-spørgsmål til skatteministeren om akvariefisk, og jeg er sikker på, at ministeren har sat sig ind i det.
 Det, der er problemet her, er jo netop, at vi får et undvigende svar fra ministeren, der går på, at det er erkendt, at der er nogle problemer, men at der bliver arbejdet på det. Det indgår i et kommissorium for den arbejdsgruppe, der skal forberede ændringer af systemet - ifølge fuldmægtig i Skatteministeriet Peter Heller. Ministeren har tidligere udtalt, at han lægger vægt på, at afgiftssystemet bliver enkelt at administrere.
 Det er for mig rystende at se, at en eksportvirksomhed, der har mulighed for at udvide, bliver bremset af ministeriet.

Skatteministeren (Kristian Jensen):
Først må jeg skuffe hr. Bent Bøgsted med, at afgiftsreglerne ikke rummer mulighed for at lempe for trængte virksomheder, uanset hvor værdigt trængende virksomhederne måtte være.
 Desværre sætter EU-traktatens bestemmelser om statsstøtte nogle snævre grænser for de afgiftslempelser, som kan tildeles enkelte virksomheder. Hvis energiafgifterne skal lempes, skal det være generelle lempelser, som kommer alle virksomheder med tilsvarende afgiftsforhold til gode. Og det er så heldigvis også regeringens politik, at det skal ske.
 Der ligger en række problemer omkring energiafgifterne. De er nemlig for høje, de er for komplicerede, og der er en lang række samspilsproblemer over til CO₂-kvote-systemet, og det er de her samspilsproblemer, og det er den her kompleksitet og den grad af komplekse regler på CO₂-området, der gør, at vi løber ind i nogle groteske situationer, som den vi har nu, hvor varme brugt til at producere akvariefisk har én afgiftstype og varme brugt til at producere akvarieplanter har en anden og langt lavere afgiftstype.
 Det skyldes de meget komplekse CO₂-regler, og jeg må sige, at regelsystemerne ikke levner mulighed for, at jeg kan ændre på reglerne for nærværende.

Bent Bøgsted (DF):
Det kan jeg godt forstå at ministeren udtaler. Men det, der så kan undre os, er, når man sammenligner akvariefisk med andre fiskeopdræt i forbindelse med mineralolieafgiften. Tager man f.eks. åleopdræt, pighvaropdræt og ørredopdræt, der kræver en temperatur på 24 grader, så er produktionen faktisk fritaget for mineralolieafgiften, men for akvariefisk, der kræver en temperatur på 28-32 grader, for at man kan få dem til at yngle, skal der betales afgift.
 Der er noget, der ikke hænger sammen her, og det er totalt misvisende, for den varme, der bruges, er til procesformål, som ministeren også har beskrevet, og det er vigtigt med den varme, for man kan ikke få akvariefisk til at yngle, uden at det er en del af processen.

Skatteministeren (Kristian Jensen):
Jeg er meget glad for, at hr. Bent Bøgsted rejser sagen her, for det giver et lysende eksempel på, hvor komplicerede og indimellem umiddelbart tåbelige - undskyld udtrykket - CO₂-reglerne er i dag. Jeg tror på, at langt de fleste har svært ved at forstå: Hvad er forskellen på den energi, man bruger til at lave varme til at producere akvarieplanterne, og den energi, man bruger på at lave varme til at opdrætte akvariefiskene?
 Men jeg må bare sige, at Landsskatteretten, som er den domstol, der dømmer i skattesager, har fundet frem til en afgørelse, der siger, at der ikke er hjemmel i energiafgiftsloven til at betegne opvarmning af vand og bygninger til opdræt af akvariefisk som procesenergi og dermed give dem en lavere afgift.
 Jeg har svært ved at lave en klar skillelinje på baggrund af det nuværende regelsæt. Det er derfor, jeg har nedsat et udvalgsarbejde, der skal kigge hele CO₂-afgiftsområdet igennem for at give os nogle klare og mere forståelige regler, som ikke, som det er i dag, i så høj grad er bundet op på EU's statsstøtteregler, der sætter meget snævre grænser for, hvad vi kan og må ændre inden for det gældende regelsæt.

Bent Bøgsted (DF):
Nu håber jeg, at skatteministeren er enig med mig i, at det at yngle akvariefisk, der kræver en temperatur på 28-32 grader, er en proces i det, der gør, at man får akvariefisk, som man så kan sælge til eksport.
 I den forbindelse skal vi også have for øje, at der her er tale om recirkuleringsanlæg, som der også er ved ørreder, som der også er ved ål, og som der også er ved pighvar, der også bliver opdrættet i gamle staldanlæg rundtomkring. De er fritaget for den her mineralolieafgift, og det, der kan undre, er, at de, der opdrætter akvariefisk, hvor det er endnu mere betinget, at temperaturen er den rigtige i vandet, de skal betale. Spisefisk kan man godt få afgiften tilbage på, men for akvariefisk, der sælges til eksport og til akvarier rundtomkring, kan man ikke. Det er totalt misvisende.

Kl. 15.20

Skatteministeren (Kristian Jensen):
I de CO₂-regler, vi har i dag, er der en lang række processer, der er opført på en liste, som berettiger til, at virksomhederne får refunderet afgiften eller får lavere afgift. De virksomheder eller den produktion, der ikke er på listen, står så til at betale en højere afgift, og det er svært helt entydigt at begrunde for hver enkelt sag hvorfor. Jeg synes, der er grundlag for at lave vores CO₂-afgiftregler grundlæggende om. De eksempler, hr. Bent Bøgsted rejser, er jo eksempler, som man har meget, meget svært ved præcis at placere i den ene eller den anden kategori, og det kan være svært at forstå, hvorfor de skal i forskellige kategorier. Jeg har også selv svært ved præcis at sige, hvorfor Landsskatteretten er kommet frem til lige præcis denne her kendelse, da det her er meget komplicerede regler. Det er netop derfor, vi har nedsat udvalget: for at sikre, at vi kan få nogle mere forståelige og enkle CO2-afgiftregler, som kan give os et bedre grundlag for vores virksomheder, hvad enten de laver akvarieplanter eller akvariefisk.

Bent Bøgsted (DF):
Det, jeg kan forstå på det hele, er, at ministeren erkender, at der er et problem og også nok vil se på det.
 Det, der undrer mig, og det, man kan spekulere over, er, at der, dengang loven blev lavet - jeg tror, det var under den tidligere regering, det her blev lavet - måske bare ikke var nogen, der spekulerede over, at vi havde en produktion af akvariefisk her i landet, af tropefisk. Det er måske det, der er problemet. Der er aldrig én, der har spekuleret over, at der kunne være noget, der hed akvariefisk, der kunne komme ind under de samme regler som ørreder og pighvar og ål, og derfor kom de simpelt hen ikke med dengang.
 Spørgsmålet er her, om det ikke bare er et lille forslag til ændring af den gældende lov, vi skal have, hvor der står, at der for akvariefisk gælder de samme regler som for de andre fisk. Det kan undre mig, at det skal vente til 2007-2008. Så har vi måske mistet den eneste produktion af akvariefisk her i landet.

Skatteministeren (Kristian Jensen):
Jeg synes også, at de regler, der er blevet vedtaget, er for stive og for bureaukratiske at ændre på, bl.a. fordi de er vedtaget i et system, der er underlagt EU's statsstøtteregler, og dermed skal der ved de ændringer, vi skal gennemføre, spørges efter tilladelse jævnfør EU's statsstøtteregler.
 Vi har behov for at få dem ændret, at få dem lavet om, få dem gjort forståelige, for det her er ikke det eneste eksempel på, at der er produktioner, der har udviklet sig, eller som er opstået efter, at listen blev udformet. F.eks. er der i dag en dansk virksomhed, der producerer katalysatorer til biler, som vil være med til at forbedre bilers miljøværdi ganske betragteligt, men som desværre ikke er inden for reglerne og derfor ikke kan lave en relativt værdiskabende og miljørigtig produktion i Danmark på grund af reglerne. Derfor har vi behov for at få lavet dem om.
 Jeg må sige, at jeg gerne så, at det her blev lavet om næste år eller i 2006. Jeg er bare nødt til at sige: Det er så kompliceret at lave det her regelsæt om, at jeg ikke tør stille virksomhederne i udsigt, at vi kan have noget klar før
i 2007. Og jeg vil hellere overraske positivt ved så at komme frem med noget tidligere, hvis det kan lade sig gøre, end skuffe negativt ved at love en tidligere dato, der så bliver overskredet.

Hermed sluttede spørgsmålet.