Om sekretariatsbetjeningen af den kommende danske EU-kommissær
Besvaret §20-spørgsmål
STATSMINISTERIETDato:26. oktober 2004Statsminister Anders Fogh Rasmussens svar på spørgsmål nr. S 290 stillet af Jacob Buksti(S).
Spørgsmål:”Vil statsministeren oplyse, i hvilken udstrækning Udenrigsministeriet, herunder den fastedanske repræsentation ved EU, har medvirket i forbindelse med sekretariatsbetjeningen afden kommende danske EU-kommissær, herunder specielt i forbindelse medtilvejebringelsen og udformningen af den kommende EU-kommissærs revisorerklæring?”
Svar:Udenrigsministeriet udarbejdede baggrundsmateriale til brug for Mariann Fischer Boel ogden danske faste repræsentation ved EU bistod i sekretariatsbetjeningen af MariannFischer Boel navnlig i forbindelse med overvejelser om sammensætning af MariannFischer Boels kabinet og i form af praktisk bistand til Mariann Fischer Boel i Bruxelles. Mht. revisorerklæringen af 16. august 2004 blev det via EU-repræsentationen aftalt medEuropa-Kommissionen, at der ville blive fremsendt en erklæring om Mariann FischerBoels ejerskab af en landbrugsejendom til brug for Kommissionens stillingtagen i sagen.Hverken Udenrigsministeriet eller EU-repræsentationen var involveret i udformningen afrevisorerklæringen.