Om dobbelt støtte til sukkerroeavlerne

Folketinget har i skrivelse af 25. november 2004 (spørgsmål nr. S 1066) anmodet om min besvarelse af følgende af Jørn Jespersen (SF) stillede spørgsmål:

Spørgsmål S 1066:

”Vil ministeren oplyse, hvilke muligheder der er for at undgå at udbetale dobbeltstøtte til sukkerroeavlerne i 2005 og fremover, hvilke dispensationer fra EU’s regler det måtte kræve, om der er indgivet ansøgning om sådanne dispensationer, samt om det havde været muligt, hvis regeringen tidligere havde været opmærksom på problemet at undgå problemet med dobbeltstøtte ?”

Svar:

 I medfør af Rådsforordning  nr. 1782/2003 er der ingen mulighed for at undgå problematikken med såkaldt ”dobbeltstøtte” til sukkerroeavlerne i de lande, der anvender den regionale/hybrid model for implementering af reformen i 2005. Det vil således gælde bl.a. Danmark. Den juridiske situation er klar. Det fremgår af art. 44, stk. 2, i Rådsforordning nr. 1782/2003, at ”ved støtteberettiget hektar forstås ethvert landbrugsareal på bedriften, der er udlagt som agerjord og permanente græsarealer,   undtagen arealer med permanente afgrøder eller skov, eller som anvendes til ikke-landbrugsaktiviteter”. Problemet kan derfor løses ved at ændre art. 44, stk. 2, således, at også sukkerroearealerne undtages fra definitionen af begrebet ”støtteberettiget hektar”. Art. 61, i samme forordning indeholder en bestemmelse om, at medlemslande, som anvender regional/hybrid modellen kan fastsætte forskellige enhedsværdier for betalingsrettigheder, for henholdsvis almindelige arealer og arealer med græs.. Man kunne derfor ændre art. 61 således, at medlemslandene fik mulighed for at fastsætte en tredje enhedsværdi for arealer med sukkerroer (denne enhedsværdi kunne eksempelvis fastsættes til 0). Art. 145 (q), i samme forordning indeholder en bestemmelse om, at der i forbindelse med gennemførelsen af forordningen, kan fastsættes foranstaltninger, der er nødvendige med henblik på i en nødsituation at løse praktiske og specifikke problemer. Sådanne foranstaltninger kan omfatte undtagelser fra visse dele af forordningen, dog kun i det absolut nødvendige omfang og tidsrum. Dette kan foregå ved forvaltningskomiteens mellemkomst. Selvom der ikke er tale en pludselig opstået nødsituation, kan man tale om et specifikt overgangsproblem, som er afgrænset tidsmæssigt, afhængig af resultatet af en reform for markedsordningen for sukker. Danmark og Sverige har derfor i et fællesbrev til Kommissionen anmodet om hjælp til at undgå problemet med ”dobbeltstøtte” og peget på ovennævnte løsninger. Kommissionen har imidlertid afvist forslagene som juridisk uanvendelige. Kommissionen peger derimod på den fleksibilitet, der omtales i Kommissionens meddelelse om en reform af sukkersektoren med hensyn til