Om at sikre, at den skærpede tone i forhold til Israel

Spm. nr. US 62 - besvaret 09/04-2002

Naser Khader (RV):
Jeg vil starte med at rose udenrigsministeren for at have skærpet tonen i forhold til Israel og for at have indkaldt ambassadøren til samtale. Det er nødvendigt, især i forhold til den humanitære situation. Formanden for Dansk Røde Kors er i hvert fald blevet citeret for aldrig at have oplevet noget lignende i andre krigssituationer. Så det er vigtigt med en skærpet tone.
Men mit spørgsmål er: Hvordan vil udenrigsministeren og regeringen sikre, at den nuværende kritik og den skærpede tone får konsekvenser? Hvad er regeringens strategi?

Udenrigsministeren (Per Stig Møller):
Jeg takker for hr. Naser Khaders tilslutning. Det er klart, at den humanitære situation er blevet kraftigt forværret, og det er derfor den, vi har forholdt os til. Uanset argumentet, og der er gode argumenter for at bekæmpe terrorismen, vi går alle sammen ind for at bekæmpe terrorismen, så kan det ikke udvides til at blive en humanitær katastrofe for store dele af befolkningen. Når man er i krig, gælder krigens regler, det er Genèvekonventionen. Derfor har vi gjort, som vi gjorde.
Hvordan vi sikrer at komme videre? Ja, altså der er flere initiativer i gang. Der er et amerikansk initiativ, og det synes jeg faktisk, vi skal lade rulle nu. Det er ikke min opfattelse, at det er det rigtige tidspunkt nu at skabe mange forskellige initiativer. Der er Saudiinitiativet; det har vi støttet, det støtter vi stadig væk, og det har vi også meddelt. Så er amerikanerne på vej, og de støtter også Saudiinitiativet. Og så synes jeg faktisk, vi skal lade det initiativ rulle.
Vi kan også gennem EU komme med flere initiativer. Det er også muligheder, der foreligger. Men der er det vores indstilling, nu hvor vi er i den uge, hvor kvartetten skal mødes på onsdag, og hvor Powell kommer til Mellemøsten på fredag, at jeg ikke synes, vi skal forvirre forhandlingssituationen med nye initiativer.
Vi har rejst kritikken af den humanitære situation og håber på en politisk løsning, våbenhvile, tilbagetrækning, men jeg synes ikke, at det er tidspunktet at komme og forvirre situationen med nye initiativer. Man skal lade kvartetten arbejde, USA arbejde i denne uge.

Naser Khader (RV):
Jeg synes, det er vigtigt, at man har en langsigtet strategi. Det, der sker i øjeblikket, er, at Sharon har overtaget Bush' retorik i forhold til kampen mod terror. Jeg synes også, at man skal bekæmpe terror, jeg fordømmer det på det kraftigste. Men det er også vigtigt at have den anden del af Bush' strategi, og det er den del, der handler om, hvad man gør bagefter. Hvad vil man gøre i forhold til de grundlæggende problemer? I forhold til den økonomiske situation? Den politiske situation?
Og et tillægsspørgsmål: Har regeringen også en strategi, eller hvad har man tænkt sig at gøre i forhold til at støtte duerne på begge fløje? Der er ikke så mange tilbage efterhånden. Har man en strategi i forhold til at støtte de duer, der er tilbage, før de forsvinder helt?

Udenrigsministeren (Per Stig Møller):
Jeg er da glad for begge spørgsmål, fordi de giver mig anledning til at sige, at Bush' strategi jo er den, som kom ind i FN's sikkerhedsrådsresolution for en måned siden, som er skrevet af amerikanerne, og som for første gang sagde, at der skal være to stater, den palæstinensiske og den israelske stat, der skal leve bag trygge og sikre grænser.
Det har denne regering jo sagt lige fra starten. Det har været vores politik hele tiden. Så når det første spørgsmål er, hvad vores langsigtede strategi er, så er det, at disse to stater skal eksistere. Det er så bag efter våbenhvilen at få skabt den fredssituation, hvor de eksisterer. Det har været vores politik hele tiden.
Det næste punkt: Hvordan støtter vi duerne? Ja, under mit besøg i Jerusalem for nu vel over en måned siden samlede jeg faktisk duerne fra Israel og Palæstina til en fælles middag og tilbød dem at støtte et initiativ, som skal finde sted heroppe på Louisiana den 22. maj, tror jeg, hvor de skal skrive en fredsplan. Jeg sagde til dem: Jeg har ikke grund til at bruge pengene, hvis ikke I sammen kan skrive en fredsplan. Og det bekræftede duerne på begge sider, at de kunne.
Det betragter jeg som et væsentligt initiativ, for Sharon og Arafat har ikke nogen tillid til hinanden oppe på øverste niveau. Derfor er det vigtigt at få bygget tilliden op på lavere niveauer, og det er så det, vi har taget initiativ til.

Peter Skaarup (DF):
Jeg vil godt spørge udenrigsministeren, om udenrigsministeren kan bekræfte, at der stort set ikke siden påske, hvor den israelske hær indledte sin offensiv, er forekommet terrorhandlinger, som vi har set det før påske og i påsken.

Kl. 13.45

Jeg vil også godt spørge udenrigsministeren, om udenrigsministeren er enig med mig i, at anholdelsen af de ca. 1.500 bevæbnede arabere, herunder uskadeliggørelse af yderligere 300, har medført, at den israelske hær måske har fået bugt med den terrorisme, vi har set martre området igennem lang tid.
Endelig vil jeg spørge udenrigsministeren, om udenrigsministeren ikke er enig i, at Israel på linje med Danmark og andre lande har ret til at forsvare sig mod de overgreb, som terrorisme har medført i Israel.
Til slut vil jeg spørge udenrigsministeren, om ikke det er korrekt opfattet, at israelerne gentagne gange har fundet ud af, at ambulancer kørt af Røde Kors har medbragt terrorister, og at man derfor er karrig med at give tilladelse, desværre, men sådan forholder det sig.
Er udenrigsministeren ikke enig i de ting, jeg har sagt her?

Udenrigsministeren (Per Stig Møller):
Det var jo fire spørgsmål, og jeg har et minut til at besvare dem.
Det første er: Ingen terror efter påske, det er korrekt. Det, jeg har foreholdt den palæstinensiske udenrigsminister og en anden repræsentant for Palæstina i går, var, at Arafat jo imidlertid på trods af det har talt om, at der var millioner af martyrer på vej til Jerusalem. Og det har jeg sagt, han ikke skal sige. Han skal sige, at de skal holde sig fra Jerusalem, for det betyder, at man rekrutterer nye selvmordsbombere. Så selv om der ikke er sket noget, kan der ske noget.
Det andet: Anholdelse af 300 terrorister og så har man fået udryddet terrorismen - det må man da håbe på, men det kan jeg jo ikke garantere.
Det tredje: Israel har ret til at forsvare sig. Ja, naturligvis har Israel ret til at forsvare sig, men det kan jo ikke være på en måde, som krænker, hvis det er krig, krigens regler og som laver en humanitær katastrofe for civilbefolkningen, forhindrer ambulancer i at komme frem, skyder dem i stykker. UNWRA's sidste ambulance røg vistnok i går, og Røde Kors har mistet seks.
Røde Kors har ikke kunnet bekræfte, at der har været våben eller terrorister i ambulancerne, men Røde Kors har sagt til Israel, at man kan stoppe ambulancerne for at kontrollere dem, for det er noget svineri - undskyld udtrykket - at misbruge ambulancer i denne situation, ligesom det er forkert at skyde dem i stykker og smadre dem.
Så Røde Kors har accepteret, at de bliver undersøgt, men det betyder jo ikke, at de skal forsinkes så meget, at de aldrig når frem.

Hermed sluttede spørgsmålet.