Om optagelse af Tyrkiet i EU.

Spm. nr. US 27 - besvaret 20/11-2002

Peter Skaarup (DF):
Mit spørgsmål går på den debat, der har været igennem de seneste uger omkring Tyrkiets eventuelle optagelse i EU, hvor konventets formand, Giscard d'Estaing, har meddelt, at han mener, det vil være meget farligt at optage Tyrkiet i EU, og der efterlyser jeg lidt: Hvor står regeringen?
Vi står foran et meget vigtigt topmøde i København her i december måned i år, og man må regne med, at det er et emne, der bliver rigtig meget debat om, og jeg kunne godt tænke mig at høre regeringens holdning: Er man for eller imod tyrkisk medlemskab af EU?

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Regeringens holdning er meget klar: For at kunne få en dato for en start på optagelsesforhandlinger med EU skal Tyrkiet ligesom alle andre kandidatlande opfylde ganske bestemte politiske kriterier. Der blev jo i 1993 besluttet en række kriterier, de såkaldte Københavnskriterier: Et land skal for at opfylde kriterierne have et sundt, velfungerende demokrati, der skal være respekt for menneskerettigheder, ytringsfrihed, pressefrihed osv. osv. Alle de der ting skal være i orden, før et land kan få en dato for en start på optagelsesforhandlinger. Og det gælder også Tyrkiet.
Det er sådan, at Tyrkiet er kandidatland til EU. Det blev besluttet allerede i december 1999, det er ikke noget, den nuværende regering har været med til, men det blev besluttet i 1999, at Tyrkiet er kandidat til EU. Men der er ikke indledt optagelsesforhandlinger med Tyrkiet, og sådanne optagelsesforhandlinger kan først starte, når og hvis Tyrkiet opfylder de politiske kriterier.
Nu vurderer vi i øjeblikket Tyrkiet. Der er gennemført visse reformer i Tyrkiet, som er fremskridt, men ifølge Europa-Kommissionen opfylder Tyrkiet ikke fuldt ud de politiske kriterier, og det, der så er spørgsmålet, er: Hvor langt kan vi gå i forhold til Tyrkiet? Og det bliver så besluttet på topmødet i København. De vurderinger foregår i øjeblikket. Der er ikke truffet endelig beslutning, og derfor kan jeg ikke i dag sige nøjagtig, hvad der vil blive besluttet vedrørende Tyrkiet i København til december, men jeg kan understrege, at Tyrkiet vil blive opfattet og behandlet som alle andre kandidatlande.

Peter Skaarup (DF):
Jeg vil godt prøve at spørge statsministeren mere uddybende, hvad der efter den danske regerings opfattelse skal til for, at Tyrkiet kan opfylde de kriterier.
Man må jo sige, at selv om man skal have respekt for demokratiske valg i andre lande, er det jo meget usædvanligt at se et land, der burde være et stabilt demokrati, udskifte vel nok samtlige parlamentarikere ved et valg, og det er sket ved det valg, som lige er overstået i Tyrkiet, to nye partier kom ind, alle andre eksisterende partier røg ud. Der kunne her være en fare for, at vi, hvis Tyrkiet blev medlem af EU, fik et land ind, som på sigt ville udvikle sig i en retning, som man slet ikke kunne acceptere inden for EU, f.eks. i retning af en mere islamistisk opfattelse af tingene, som bestemt ville være et problem i forhold til Danmark.

Kl. 12.20

Så ville jeg også godt høre statsministeren om de udtalelser, som har været bragt fra statsministerens side i en bog, hvor der står, at Tyrkiet vil være en fremmed fugl i samarbejdet i EU. Står statsministeren ved de udtalelser, hvor der bl.a. peges på, at det vil være meget ustabilt at forestille sig Tyrkiet med grænser til Iran og Irak blive medlem af EU?

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Jeg tror da, vi alle sammen føler, at det er sådan lidt et dilemma, når det gælder Tyrkiet, for på den ene side er det klart, at Tyrkiet jo er et samfund, som er væsentlig anderledes end de traditionelle europæiske samfund. På den anden side har vi jo også alle sammen en interesse i at fastholde Tyrkiet på en provestlig kurs og undgå, at Tyrkiet bliver østvendt, sagt ligeud, sikre, at de kræfter i Tyrkiet, der ønsker, at Tyrkiet skal være forankret i NATO og i hvert fald skal samarbejde tæt med EU, bliver styrket. Det er det dilemma, vi har, og det er det, vi skal prøve at løse i forbindelse med EU-udvidelsen.
Jeg vil gerne understrege, når hr. Peter Skaarup spørger til medlemskab for Tyrkiet, at det jo ikke er det, vi taler om; det er jo slet ikke det, vi taler om. Vi taler om: Kan Tyrkiet få en dato for en start på optagelsesforhandlinger? Og det er jo meget langt fra at være medlem af EU. Og dér er det, jeg så gentager, at for at kunne få en sådan dato, for overhovedet at kunne starte skal Tyrkiet altså opfylde en række politiske betingelser, og det har Europa-Kommissionen i hvert fald hidtil sagt at Tyrkiet ikke gør.

Anden næstformand (Poul Nødgaard):
Hr. Peter Skaarup, tredje gang.

Peter Skaarup (DF):
Jeg kunne godt tænke mig at spørge statsministeren, om statsministeren står ved det, der står i en samtalebog fra 2000 »I godtvejr og storm« af Thomas Larsen, side 227, hvor statsministeren udtaler:
»Jeg kan ikke forestille mig Tyrkiet som medlem af EU. Politisk, økonomisk og kulturelt ville landet blive en fremmed fugl i samarbejdet, og et tyrkisk medlemskab kunne gøre samarbejdet ustabilt. Et tyrkisk medlemskab ville udvide EU's ydre grænse til Iran og Irak, og dermed vil vi bevæge os ind i Mellemøstens urocentre.«
Er der ikke en fare for netop det, statsministeren siger her, at vi kunne få en grænse til meget urolige mellemøststater? Der er muligvis noget i gang i Irak, der er noget i gang i forhold til Iran, der er en mellemøstkonflikt, som er meget, meget svært at løse, hvor Tyrkiet kan være en vigtig del af det. Er det ikke meget problematisk at forestille sig, at man skulle optage Tyrkiet i EU på et tidspunkt, hvor der er så mange farer, der lurer, så meget ustabilitet? Man har lige haft et valg, hvor man har udskiftet hele parlamentet.
Jeg ved godt, at der er tale om, at man bare giver en dato, og at man dermed forestiller sig, at der går lang tid, men der vil trods alt stadig væk knyttet til en dato være en forventning om, at man skal blive medlem af EU, og det må vel være i direkte modstrid med det, som statsministeren har sagt
i den bog.

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Lad mig lige gentage: Det topmøde, der skal være i København til december, handler ikke om, hvorvidt Tyrkiet kan blive medlem af EU; det er jo slet ikke det, vi taler om.
For at kunne blive medlem af EU, skal man jo opfylde en masse betingelser, ikke bare en række politiske betingelser om velfungerende demokrati osv., man skal også opfylde en lang række økonomiske krav.
Tag bare de forhandlinger, vi har haft med 12 andre ansøgerlande. De skal jo opfylde krav på 30 store politiske områder. Det vil altså sige, at før det overhovedet på et eller andet tidspunkt ude i fremtiden kunne blive aktuelt at have Tyrkiet som medlem, skal Tyrkiet altså opfylde alle disse krav, og det vil i virkeligheden sige, at det altså er et helt anderledes Tyrkiet end det, vi ser i øjeblikket.
Hvad fremtidige generationer måtte bestemme om dét, vil jeg da ikke tage stilling til i dag. Det, vi skal tage stilling til nu, er: Hvorledes skal vi behandle Tyrkiet på topmødet? Der skal man altså tage udgangspunkt i, at det allerede i 1999 blev besluttet, at Tyrkiet er kandidatland, og derfor skal Tyrkiet selvfølgelig behandles som alle andre kandidatlande.

Anden næstformand (Poul Nødgaard):
Hr. Peter Skaarup for sidste gang.

Peter Skaarup (DF):
Men der er vel en væsentlig argumentation her, som kan være problematisk i forhold til Tyrkiet, hvis man siger: Nu får I en dato. Dermed siger man også: Ligesom medlemskabet af konventet og den tilknytning, der er til NATO i øjeblikket, og spørgsmålet omkring Mellemøsten gør dette, at der lægges et forventningspres på os. Det er jo svært at forestille sig, at man siger: I får en dato, og så bliver der i øvrigt ikke mere ud af dét. Siger man, at de får en dato, så har det også et forløb, hvor de må regne med, at man mener det seriøst, og det kan stille nogle forventninger til Tyrkiet, som kan være svære at opfylde.

Kl. 12.25

Så vil jeg spørge statsministeren: Hvis man forestillede sig, at der blev en dato, ville den danske regering så over for Tyrkiet og EU påpege de problemer, der er med illegal arbejdskraft i Danmark, og som kunne blive meget forøget af, at mennesker fra en nation med næsten 70 mio. indbyggere med en levestandard, der ligger væsentligt under den danske, kunne forestille sig at komme til Danmark? Ville de problemer medføre, at der kunne laves en 7-års-regel for fremmed arbejdskraft, altså en overgangsregel, som sagde, at i den periode kan man ikke komme til Danmark og få sociale ydelser, arbejde osv.

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Undskyld jeg siger det, men nu blander hr. Peter Skaarup altså tingene fuldstændig sammen, for det sidste spørgsmål bygger på en eller anden forudsætning om, at Tyrkiet er medlem eller bliver medlem af EU. Men det er jo slet ikke det, der skal diskuteres på nuværende tidspunkt; det er Tyrkiet meget langt fra. Så det med spørgsmålet om arbejdskraftens frie bevægelighed osv., er jo først noget, der er aktuelt den dag, Tyrkiet måtte blive medlem af EU på et eller andet tidspunkt ude i fremtiden, men det er jo slet ikke det, vi skal tage stilling til nu.
Det andet område, hvor hr. Peter Skaarup blander tingene sammen, er ved at lade som om, at nu kommer der en dato til Tyrkiet i december. Det er der jo faktisk ikke taget stilling til. Det, der var kernen i mit svar i dag, var jo, at vi i øjeblikket vurderer hele situationen vedrørende Tyrkiet med henblik på, hvad vi så kan beslutte på topmødet i København.
Det er der altså ikke taget stilling til, og der er altså heller ikke taget stilling til, hvorvidt der kan gives en dato. Derfor er det forkert af hr. Peter Skaarup, når han hele tiden fremstiller det, som om der kommer en dato til december. Det bliver først besluttet på topmødet, hvad vi vil gøre i forhold til Tyrkiet.

Anden næstformand (Poul Nødgaard):
Hr. Villy Søvndal som medspørger.

Villy Søvndal (SF):
Det jeg selv synes er spændende ved Københavnskriterierne, er, at man hævede den diskussion, hvor enkelte lande foretrak enkelte lande, op til nogle objektive kriterier, hvor landene så bliver vurderet på en stribe objektive kriterier i forhold til retssystem, i forhold til politiske rettigheder, i forhold til menneskerettigheder, i forhold til økonomisk formåen osv. osv.
Derfor er mit spørgsmål egentlig til statsministeren, om han ikke synes, det er endog ekstremt besynderligt, at hr. Peter Skaarup ikke synes, der er problemer med at have et land som Tyrkiet, der på en række punkter ikke opfylder de her betingelser, med i NATO, som dog er en ganske tæt alliance, hvor man forsvarer fælles værdier og sådan noget, mens han får så voldsomt meget kvababbelse over at optage Tyrkiet i EU. Er det ikke voldsomt modsætningsfyldt, at hr. Peter Skaarup har det underlige dobbeltforhold til godt at kunne være i én type af militæralliance, men ikke kunne være
i en anden alliance med det samme land? Og kan statsministeren eventuelt forklare, hvorfor hr. Peter Skaarup har det der underlige kvababbelsesforhold til det?

Anden næstformand (Poul Nødgaard):
Nu begynder tingene at blive lidt vanskelige, men jeg tror, statsministeren klarer den.

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Den diskussion mellem hr. Villy Søvndal og hr. Peter Skaarup vil jeg da ikke blande mig i.
Nu tillader forretningsordenen ikke, at hr. Villy Søvndal stiller spørgsmålet direkte til hr. Peter Skaarup. Hr. Villy Søvndal vil gerne have spørgsmålet ledet gennem mig over til hr. Peter Skaarup, men den leg deltager jeg ikke i.

Anden næstformand (Poul Nødgaard):
Så er det sat på plads.

Hermed sluttede spørgsmålet.

Anden næstformand (Poul Nødgaard):
Vi går videre til spørgsmål til undervisningsministeren, hvor hr. Aage Frandsen er anmeldt som spørger.