Om kvoteordning for import af laks

Spm. nr. S 5326

Til udenrigsministeren (6/9 04) af:

»Mener udenrigsministeren, at han lever op til sit ansvar som Færøernes udenrigsminister, når regeringen forsøger at få stoppet den kvoteordning for import af laks, som Kommissionen har foreslået, og som ville være en stor fordel for den hårdt pressede færøske opdrætsindustri?«

Per Stig Møller er ikke bare Danmarks, men også Færøernes udenrigsminister. Opdrætsindustrien, der er en vigtig del af Færøernes økonomi, er i dyb krise. Så dyb, at der er reel fare for, at hele industrien standser. Dette ville medføre stor arbejdsløshed og økonomisk tilbagegang på Færøerne. Der er dog visse muligheder for, at opdrætsindustrien kan komme på fode igen. Kommissionens planer om at sætte kvoter på import af laks ville forbedre opdrætsindustriens udsigter betydeligt, da en sådan ordning ville medføre højere priser. Dette blev udenrigsministeren - Danmarks og Færøernes udenrigsminister - gjort bekendt med under sit nylige besøg på Færøerne. Alligevel har regeringen nu, ifølge Færøernes Radio, besluttet, at den vil forsøge at få EU's ministerråd til at standse planerne om en kvoteordning. Begrundelsen er hensyn til dansk beskæftigelse og eksport. Men dette er en sag, der har langt større betydning for færøsk beskæftigelse og eksport, end den har for dansk beskæftigelse og eksport. Regeringen har igen og igen påstået, at det såkaldte »rigsfællesskab« er et fællesskab mellem tre ligestillede lande. Desuden har regeringen - senest under udenrigsministerens besøg på Færøerne i august - fremført, at Færøerne skal have reel indflydelse og »sidde med ved bordet« i vigtige udenrigspolitiske spørgsmål, der vedrører Færøerne. Hvis ovenstående var tilfældet, ville udenrigsministeren for Danmark og Færøerne naturligvis i denne sag tage hensyn til preferencerne i det af de to »ligestillede« lande, hvor sagen har den største betydning og de største konsekvenser mht. beskæftigelse og eksport. Og sagen er, at opdrætserhvervet er af vital betydning for Færøerne, mens lakseforarbejdning spiller en perifær rolle i den danske økonomi. Regeringens handlinger synes derfor - nok en gang - at være i fuldstændig modstrid med dens egen snak om ligeværdighed og medindflydelse.

Sagsområdet vedrørende beskyttelsesmæssige handelsindgreb er Økonomi- og Erhvervsministerens ansvar, og dette svar er udarbejdet i samarbejde med Økonomi- og Erhvervsministeren.

Som hele rigets og dermed også Færøernes udenrigsminister bestræber jeg mig på i enhver sag at vurdere de overordnede interesser, der tjener det samlede Rigsfællesskab bedst, herunder at tage hensyn til eventuelle særlige færøske interesser. Dette gælder også, når Danmark som EU-medlemsstat skal tage stilling til sager i EU, f. eks. som her på det handelspolitiske område, hvor Færøerne har status som tredjeland, hvis handel med EU er reguleret ved en handelsaftale. De færøske myndigheder har i sådanne sager fuld adgang til at gøre deres synspunkter og interesser gældende i den interne danske EU-beslutningsproces. Endvidere er der en stående dialog mellem Lagmandskontoret og Udenrigsministeriet, som altid er parat til at bistå de færøske myndigheder, når de som tredjeland forhandler med EU. Dette har også været tilfældet i sagen om den britisk-irske anmodning fra februar i år til EU-kommissionen om at indføre beskyttelsesforanstaltninger mod importen af opdrætslaks fra bl.a. Norge og Færøerne.

Spørgeren synes at gå ud fra, at der i denne sag er tale om en diametral modsætning mellem danske og færøske interesser. Dette er en misforståelse. Til den færøske interesse i at få lov til at eksportere laks toldfrit til EU svarer en dansk interesse i at få lov til at importere laksen toldfrit.

I det stillede spørgsmål koncentrerer spørgeren sig om den nylige danske anmodning om at få EU-kommissionens toldkvoteordning for laks behandlet i EU’s ministerråd. Denne anmodning er imidlertid kun den foreløbig sidste episode i et langt forløb, efter at UK og Irland i februar 2004 anmodede Kommissionen om at indføre beskyttelsesforanstaltninger imod importeret opdrætslaks.

Regeringen har, med landsstyrets fulde støtte, fra første færd modarbejdet det britisk-irske forslag.

Det er der tre grunde til.

For det første, er det regeringens overordnede politik, at den internationale handel skal være så fri som muligt, og at anti-dumping- og beskyttelsesforanstaltninger kun indføres, såfremt det er berettiget og i overensstemmelse med spillereglerne i EU og WTO. Det er regeringens opfattelse, at de grundlæggende kriterier for at indføre foranstaltninger ikke er opfyldt. Norge har da også allerede bedt om WTO-konsultation med EU.

For det andet, har det fra dansk side været fremført, at beskyttelsestold ikke løser de generelle strukturelle problemer blandt det fåtal af irske og skotske lakseproducenter, der støtter indførelsen af beskyttelsesforanstaltninger. De seks år fra 1997-2003 med frivillige norske eksport- og prisreguleringer løste tilsyneladende ikke de skotske og irske opdrætteres problemer.

For det tredje spiller laksesektoren en vigtig rolle for såvel færøsk som dansk økonomi. Der er enighed mellem regeringen og landsstyret om, at det principielt hverken er i dansk eller færøsk interesse, at der gennemføres reguleringer, der begrænser mulighederne for fri import og eksport af laks.

Regeringen og landsstyret var derfor helt enige om at modsætte sig det forslag, som EU-kommissionen fremlagde i maj 2004, som ville pålægge al import af laks fra bl.a. Færøerne og Norge en told på ca. 14 %. På dansk initiativ lykkedes det da også et stort flertal af medlemsstaterne at få standset dette forslag.

Herefter har EU-kommissionen med virkning fra 15. august 2004 iværksat en foreløbig ordning med toldkvoter, fordelt på eksportlande. Denne konstruktion begrænser skadevirkningerne, såvel for EU’s importører som for bl.a. de færøske og norske eksportører. Eftersom det færøske opdrætserhverv på grund af sygdomsproblemer m.v. regner med en faldende eksport i årene fremover, vil de i ordningen fastsatte kvoter ikke direkte ramme den færøske eksport på kort eller mellemlangt sigt.

Men de ovenfor omtalte grundlæggende indvendinger imod ordningen består.

Hertil kommer den konkrete danske indvending, at de af EU-kommissionen fastsatte toldfrie kvoter anses for utilstrækkelige til dækning af EU’s importbehov. Dette vil medføre betydelige ulemper for den danske forarbejdningsindustri, der er stor-importør af laks fra Norge og Færøerne. Det må forventes, at et utilstrækkeligt kvotesystem vil få mærkbare negative konsekvenser for både beskæftigelse og eksport. Derudover kan et kvotesystem medføre store planlægningsmæssige problemer, da der skabes usikkerhed om leveringssituationen af råvarer til en given pris. Spekulation i markedet med følgende prisusikkerhed kan ikke udelukkes.

Regeringen er af det færøske landsstyre gjort opmærksom på, at den af EU-kommissionen fastsatte toldkvote for eksport fra Færøerne er tilstrækkelig til den forventede færøske eksport, og at man derfor ikke af hensyn hertil længere behøver at søge ordningen afskaffet eller ændret. Dette forudsætter dog, at kvoternes størrelse ligger fast, hvilket imidlertid ikke helt er tilfældet, idet EU-kommissionen frit kan ændre, herunder beskære, kvoterne, såfremt den anser det for påkrævet.

Jeg har forstået, at når de færøske lakseopdrættere synes at foretrække at leve med den af EU-kommissionen indførte toldkvoteordning, bygger det dels på en forhåbning om, at ordningen vil bidrage til et højere prisniveau, dels på frygt for, at den eventuelle afskaffelse vil udløse krav om indførelse af anti-dumpingafgifter. Hertil kan bemærkes, for det første, at prisvirkningerne af den indførte ordning anses for ret usikre, og for det andet, at såfremt den eksisterende toldkvoteordning afskaffes, bl.a. fordi den anses for skadelig for EU’s forarbejdningsindustri, vil disse begrundelser så meget desto mere gælde en eventuel anti-dumpingafgift.

Vedrørende varetagelsen af de færøske interesser i denne sag kan jeg oplyse, at jeg lige siden sagen blev rejst fra britisk/irsk side har været i kontakt med Lagmanden herom, og at mit ministerium under hele det lange forløb har samarbejdet med landsstyret om at støtte Færøernes bestræbelser på at undgå skade som følge af det britisk/irske initiativ. Vi har også fået at vide fra landsstyret, at såfremt valget står mellem toldkvoter og anti-dumpingafgifter, ville man foretrække det første. Denne betragtning er indgået i regeringens overvejelser. Jeg kan ligeledes bekræfte, at jeg under mit besøg på Færøerne den 18. august 2004 drøftede regeringens overvejelser om at indbringe sagen for EU’s ministerråd med Lagmanden.

Jeg ved, at Færøernes landsstyre principielt deler regeringens ønske om frihandel med laks. Jeg har også forståelse for, at landsstyret, uanset at erhvervet ser en mulig kortfristet fordel i den indførte toldkvoteordning, finder det selvmodsigende at gå ind for indførelse af toldkvoter for færøsk eksport af laks til EU, når det i de seneste år er lykkedes at slippe af med de fleste EU-toldkvoter for færøske fiskevarer, således at størstedelen af Færøernes fiskevareeksport til EU nu er afgiftsfri, samtidigt med at Landsstyret forsøger at få de få tilbageværende kvoter afskaffet eller udvidet. Endelig har jeg noteret mig Lagmandens udtalelse om, at landsstyret agter at holde fast i sine principper, og ikke vil bede den danske regering om at frafalde sin kære af beslutningen om laksekvoter.

Forelæggelsen for Rådet af EU-kommissionens toldkvoteordning vil give EU anledning til yderligere overvejelser om, hvorledes man løser problemerne på EU’s laksemarked. Henset til de omskiftelige vilkår på laksemarkedet de senere år, samt den fortsatte usikkerhed omkring de midlertidige og eventuelle endelige beskyttelsesforanstaltninger, vil det være i dansk og færøsk interesse, at der indgås en langsigtet aftale mellem Norge og EU-kommissionen. En sådan aftale kan sikre, at dansk lakseforarbejdningsindustri fortsat kan disponere i tillid til at kunne få tilført de nødvendige mængder af laks til de til enhver tid gældende priser på verdensmarkedet og at de færøske producenter får det nødvendige pusterum til at reetablere produktionen til det niveau, de finder passende.

Det er mit håb, at den bevægelse i sagen, som Danmarks forelæggelse for Rådet har afstedkommet, vil bidrage til, at EU-kommissionen og Norge i de kommende måneder kan få forhandlet en langsigtet aftale på plads, som alle kan leve med, også Færøerne.

Der henvises til besvarelsen af S 5327