Om østarbejdere, der kan få arbejdstilladelse i Danmark gennem statsamterne.
Spm. nr. S 4885
Til integrationsministeren (5/8 04) af:
Søren Søndergaard (EL):
»Vil ministeren bekræfte oplysninger i SiD's Nyhedsbrev den 4. august 2004, hvoraf det fremgår, at østarbejdere kan opnå arbejdstilladelse i Danmark gennem statsamterne, hvis de kan dokumentere at kunne forsørge sig selv uafhængigt af overgangsbestemmelserne i østaftalen, herunder redegøre for, hvorfor dette ikke blev inddraget i forbindelse med indgåelsen af østaftalen, og for om ministeren er indstillet på at rette op på problemet?«
Begrundelse
Af SiD's Nyhedsbrev den 4. august 2004 fremgår det, at man som EU borger kan søge om opholdsbevis gennem et af landets 14 statsamter efter bestemmelsen, der populært kaldes »egne midler«. Så har man automatisk en arbejdstilladelse, og behøver ikke at gå gennem Udlændigestyrelsen. Det betyder, at bestemmelserne i østaftalen i disse tilfælde sættes ud af kraft. Det kræver blot, at man er i besiddelse af 5.800 kr. til selvforsørgelse pr. måned i minimum 3 måneder.
Svar (24/8 04)
Integrationsministeren (Bertel Haarder):
Jeg vil ikke bekræfte, men derimod afkræfte oplysningerne i SiD’s nyhedsbrev af 4. august 2004.
Statsborgere i Estland, Letland, Litauen, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn, der hos statsamterne får udstedt opholdsbevis på grundlag af egne midler – dvs. efter § 3 i bekendtgørelse nr. 292 af 28. april 2004 om ophold i Danmark for udlændinge, der er omfattet af Den Europæiske Unions regler eller aftale om Det Europiske Økonomiske Samarbejdsområde (EU/EØS-bekendtgørelsen) – er ikke fritaget for krav om arbejdstilladelse.
Det betyder, at de pågældende ikke må arbejde som lønmodtagere her i landet, før de har fået opholdstilladelse efter udlændingelovens