Om varigheden af MVJ-aftaler.

Spm. nr. S 4629

Til fødevareministeren (2/7 04) af:

»Vil ministeren fremlægge dokumentation for, at det er bedre at lave 5-årige MVJ-aftaler på et større areal end 10-årige MVJ-aftaler på et tilsvarende mindre areal?«

Af Landbrugsavisen for 17. juni 2004 fremgår det, at landmænd, der har søgt om MVJ-støtte i en tiårig periode, og som ligger i Natura 2000-områder, får tilbudt støtte i en femårig periode i stedet for. Baggrunden er, at der er for få støttemidler til at imødekomme alle landmænds ansøgninger, og for at give flere landmænd støtte flytter man støtten fra 10-årige aftaler til 5-årige aftaler. Da forbedringer af et områdes natur er en forholdsvis langsom proces, vil det være ønskeligt med en faglig vurdering af den annoncerede ændring af MVJ-ordningens betydning for naturindholdet.

Modelberegninger baseret på amternes opgørelser over de indkomne MVJ-ansøgninger i 2004 viser, at bevillingen under MVJ-ordningen kan udstrækkes til at dække godt 1/3 større areal, når ansøgninger om 10-årige tilsagn kun imødekommes for en 5-årig periode. Herved forventes det, at de afsatte midler i hovedsagen kan dække alle MVJ-ansøgninger med et Natura 2000-indhold.

Som udgangspunkt er lange aftaler på miljø- og naturområdet at foretrække frem for korte, da en lang og kontinuerlig indsats alt andet lige kan bidrage til en større miljø- og natureffekt. Lange aftaler har dog i sagens natur den indbyggede ulempe, at de ikke så let kan tilpasses til den løbende udvikling. Staten kan således ikke ændre på vilkårene i en indgået MVJ-aftale undervejs i aftalen – i al fald ikke til ugunst for landmanden – selvom udviklingen måtte gøre ændringer relevante. Netop i de kommende år må der forventes en generel udvikling på miljø- og naturområdet – en udvikling som meget vel kan medføre ændringer i forhold til de MVJ-ordninger vi kender i dag. Her tænker jeg bl.a. på implementeringen af CAP-reformen, der må forventes at påvirke landbrugets beslutningsgrundlag væsentligt – bl.a. omkring arealanvendelse og dyrkningsintensitet. Jeg tænker desuden på de kommende års arbejde med implementeringen af VMPIII, Vandrammedirektivet og Habitatdirektiverne. Med udsigt til forandringer på så mange områder med betydning for miljø- og natur-indsatsen mener jeg, at der særligt nu også kan ses fordele ved ikke at binde staten til lange MVJ-aftaler.

At der nu kun indgås 5-årige aftaler behøver jo heller ikke udelukke, at der på de samme arealer kan indgås fornyede MVJ-aftaler om 5 år, således at en lang og kontinuerlig indsats alligevel opnås, hvis det også til den tid er ønskeligt i form af en MVJ-aftale.

Ud fra disse overvejelser og regeringens ønske om mest miljø for pengene er beslutningen om 5-årige aftaler valgt.

Afslutningsvist kan jeg oplyse, at beslutningen om indgåelse af 5-årige aftaler kun vedrører de MVJ-ordninger, hvor både 5- og 10-årige aftaler som udgangspunkt var mulige. For så vidt angår MVJ-ordningen »etablering af vådområder«, så kan disse fortsat kun indgås som 20-årige aftaler, fordi den lange forpligtelsesperiode her må vurderes som afgørende for miljøeffekten.