Hjælpemenu

Hovedmenu

Om social sikring af medarbejdere fra andre EU-lande, der er ansat af danske arbejdsgivere.

Besvaret §20-spørgsmål

Spm. nr. S 4069

Til trafikministeren (27/5 04) af:

Poul Andersen (S):

»Vil ministeren oplyse, hvorvidt han agter at tage initiativ til at ændre den nuværende lovgivning for at sikre medarbejdere fra andre EU-lande socialt, når de er ansat af danske arbejdsgivere?«

Begrundelse

Der henvises til begrundelsen i spørgsmål nr. S 4068.

Svar (17/6 04)

Trafikministeren (Flemming Hansen):

Som nævnt i min besvarelse af spørgsmål S 4069 finder jeg, at spørgeren peger på et væsentligt problem.

Jeg er enig i, at det er vigtigt at sikre arbejdstageres sociale vilkår bedst muligt, men spørgsmålet om social sikring af arbejdstagere, herunder arbejdstagere fra andre EU-lande, henhører imidlertid ikke under Trafikministeriets ressort.

Jeg henviser i øvrigt til redegørelsen om forordning 1408/71 om chaufførers sociale sikring, som bygger på bidrag fra Beskæftigelsesministeriet.