Om CO2-afgiften på el for husholdninger og virksomheder med lette processer.

Spm. nr. S 3662

Til økonomi- og erhvervsministeren (4/5 04) af:

»Vil ministeren oplyse, om der er mulighed for, at den forventede fortjeneste på 400 mio. kr. hos kraftværkerne, som kan være en følge af CO2-kvotelovforslaget nr. L 216, kan indgå som et led i muligheden for at nedsætte CO2-afgiften på el for let proces hos virksomhederne og i husholdningerne?«

Regeringens lovforslag om CO2-kvoter giver en meget skæv byrdefordeling. Kraftværkerne får store muligheder for at tjene på det gratis kvotetildelingssystem, mens elforbrugerne får ekstra omkostninger gennem stigende elpriser og moms heraf.

Spørgeren mener, at dette medfører en dobbeltregulering, som bør medføre CO2-afgiftsreguleringer eller andre økonomiske kompensationsreguleringer.

Kvoteordningen forventes på europæisk plan at føre til højere elpriser, og det giver forventninger om øgede indtjeningsmuligheder for elproducenterne og øgede omkostninger for elforbrugerne. Denne virkning er en følge af indførelsen af kvoteordningen på europæisk plan og påvirkes stort set ikke af den danske kvotefordeling.

Det skal understreges, at der er stor usikkerhed forbundet med skønnet over elproducenternes mulige fortjeneste. Der er usikkerhed om, hvordan kvotemarkedet kommer til at fungere, og herunder ikke mindst kvoteprisens niveau i første periode.

Det er ikke muligt at indføre en særskat med henblik på at inddrage en eventuel gevinst hos elproducenterne for herved at finansiere en nedsættelse af CO₂-afgiften på let proces.

Spørgsmålet om nedsættelse af CO₂-afgiften for el til let procesanvendelse er et skattepolitisk spørgsmål. Som skatteministeren har oplyst i bemærkningerne til lovforslag L 229 om tilpasning af CO₂-afgiften for det kvoteomfattede brændselsforbrug vil regeringen, når der er indhentet erfaringer med kvotesystemet, og når der er opnået større viden omkring den langsigtede prisdannelse på kvoter, se nærmere på sammenhængen mellem kvotesystemet og CO₂-afgiftssystemet