Om, at ilandenes landbrugsstøtte medfører, at ulandene må beskytte deres lokale landbrugsproduktion.

Spm. nr. S 3273

Til fødevareministeren (15/4 04) af:

»Er ministeren enig i, at så længe ilandene bevarer en høj landbrugsstøtte, så må ulandene have mulighed for at tage effektive forholdsregler, der beskytter lokal produktion mod unfair konkurrence?«

WTO-aftalen, der afsluttede forhandlingerne under Uruguay-Runden, iværksatte bla. hvad angår markedsadgang, intern støtte og eksportstøtte en proces hen imod mere markedsbestemt samhandel med landbrugsvarer. WTO-aftalen omfatter endvidere kriterier for unfair konkurrence og procedurer for behandling af sager om unfair konkurrence.

For udviklingslande og især de mindst udviklede lande er der imidlertid behov for mere lempelige overgangsordninger, der giver mulighed for tilpasninger i produktion mv. Eksempelvis i forbindelse med nedsættelse af tariffer giver WTO-aftalen således udviklingslande en implementeringsperiode på 10 år - mod 6 år for udviklede lande – og udviklingslande skal ikke nedsætte tariffer i samme omfang som udviklede lande. Under betegnelsen »Special and Differential Treatment« giver WTO-aftalen andre særlige rettigheder til udviklingslande, der skal udmøntes inden for konkrete sagområder herunder handel med landbrugsvarer.

I de aktuelle forhandlinger i Doha-runden er det en indbygget målsætning at vurdere og styrke indsatsen for mere gunstige vilkår for udviklingslandene.