Hjælpemenu

Hovedmenu

Om beskæring af EU's landbrugsstøtte til mindre end det aftalte loft

Besvaret §20-spørgsmål

Spm. nr. S 3127

Til finansministeren (6/4 04) af:

Margrete Auken

(SF):

»Agter ministeren i forhandlingerne om EU's budget at foreslå en konkret beskæring af EU's landbrugsstøtte, så den i årene fremover bliver mindre end det loft, der er aftalt mellem landene, og i givet fald på hvor mange milliarder?«

Begrundelse

Venstre taler om at beskære landbrugsstøtten, men gør ikke meget ved det. Nu har ministeren også bragt emnet på banen, jfr. Ritzau den 3. april 2004. Derfor er det interssant at få afklaret, hvorvidt der er vilje til handling og vægt bag ordene. Der er i EU aftalt et loft for landbrugsstøtten, der giver mulighed for fortsat vækst. Mange har opfattet det loft som de facto også værende et gulv, men udenrigsministeren har i Folketingssalen belært oppositionen om, at det ikke er tilfældet. Banen er derfor klar for en indsats.

Svar (21/4 04)

Finansministeren

(Thor Pedersen):

Det er regeringens politik, at der skal ske en gradvis afvikling af støtten til landbrugssektoren og en yderligere markedsorientering af den fælles landbrugspolitik i EU. Regeringen lægger samtidig vægt på hensynet til fødevaresikkerhed, fødevarekvalitet, miljø, bæredygtighed og dyrevelfærd. Regeringen vil generelt og i forbindelse med landbrugsforhandlingerne i WTO søge at fremme disse mål mest muligt.

Forhandlingerne om de finansielle rammer for EU’s budget i perioden 2007 til 2013 er påbegyndt, idet Kommissionens specifikke forslag tidligst kan forventes i løbet af sommeren.

Det forudses i Kommissionens meddelelse om nye flerårige finansielle rammer 2007-2013, at landbrugsudgifterne i søjle I (markedsstøtte og direkte støtte) til og med 2013 vil udgøre en stadigt faldende udgiftsandel: fra 0,42 % af BNI i 2006 til 0,34 % af BNI i 2013, hvilket i øvrigt inkluderer udgifterne til udvidelsen med Rumænien og Bulgarien. Det vil gradvist give et budgetmæssigt råderum, som ved fuld indfasning i 2013 skønnes at ville udgøre små 10 mia. euro sammenlignet med udgifter som en konstant andel af BNI.

Dette følger direkte af aftalen fra Det Europæiske Råd indgået under dansk formandskab i oktober 2002 som led i forhandlingerne om udvidelsen af EU.

Regeringen vil som hidtil arbejde for yderligere liberalisering af landbrugspolitikken. På nuværende tidspunkt må landbrugsaftalen fra oktober 2002 betragtes som grundlaget for de kommende forhandlinger.