Om åbne møder i Europaudvalget

Spm. nr. S 2756 - besvaret 17/03-2004

1) Til statsministeren af:
Keld Albrechtsen (EL):
»Vil regeringen bidrage til at styrke Folketingets arbejde med EU-sagerne ved at acceptere generelt åbne møder i Europaudvalget og ved at indføre en ordning, hvor regeringen søger forhandlingsmandat på et tidligt tidspunkt i EU- lovgivningsarbejdet, senest før Europa-Parlamentet skal behandle vedkommende EU-forslag?«

Skriftlig begrundelse

Som et led i arbejdet med at gøre Europaudvalgets arbejde mere åbent og tilgængeligt for offentligheden vil det være en god idé at åbne udvalgets møder for offentligheden. Dørene bør kun lukkes i de særlige og sjældne tilfælde, hvor offentliggørelse af oplysninger om et konkret forhandlingsmandat vil kunne skade Danmarks forhandlingsposition.
     Som Jørgen Grønnegaard Christensen og Jens Blom-Hansen gør opmærksom på i deres bog »Den europæiske forbindelse«, kommer Folketinget for sent på banen i forhold til EU-lovgivningsarbejdet. Europaudvalget og fagudvalgene skal give endeligt mandat til regeringens forhandlingsresultat i EU til allersidst, når løbet er kørt, og hvor det i praksis ikke er muligt at ændre i forhandlingsresultatet, men kun sige ja eller nej. Derfor vil det - som et led i at øge Folketingets indflydelse på EU-lovgivningen - være et fremskridt, hvis regeringen indførte en ordning, hvor regeringen søger et forhandlingsmandat på et tidligt tidspunkt i EU-lovgivningsarbejdet, og senest før Europa-Parlamentet skal behandle et givent EU-lovforslag.

Keld Albrechtsen (EL):
Når jeg har fundet det nødvendigt at stille det her spørgsmål til statsministeren, er det, fordi Folketinget efter min opfattelse i høj grad har brug for, at regeringen giver aktiv støtte til det arbejde, som nu efterhånden har trukket ud i månedsvis, med at få gennemført øget åbenhed i Folketingets arbejde med EU-sager, først og fremmest åbne Europaudvalgsmøder, og samtidig er der brug for at få styrket Folketingets indflydelse på EU-politikken gennem en mere effektiv mandatgivning på det rette tidspunkt, hvor det stadig væk vil være muligt at påvirke sagernes gang. Sådan foregår det jo ikke i øjeblikket. Der har vi altså brug for regeringens aktive opbakning. Den håber jeg at statsministeren kan give i dag.

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Jeg møder jo altid med glæde op i Folketingssalen for at svare på hr. Keld Albrechtsens spørgsmål, men jeg skal da ikke lægge skjul på, at jeg er temmelig overrasket over netop det her spørgsmål, jeg har fået i dag. For her synes jeg, at hr. Keld Albrechtsen begynder at blande regeringen ind i noget, som jo slet ikke er regeringens anliggende, nemlig spørgsmålet om hvordan Folketinget vil tilrettelægge sit arbejde. Vi har stor respekt for Folketinget, og det er derfor også regeringens opfattelse, at det er Folketinget og Folketingets udvalg, der træffer beslutning om, hvordan de vil tilrettelægge deres arbejde.
     Regeringen har haft og ser frem til en fortsat god dialog med Folketinget om behandlingen af EU-sager, også spørgsmål om større åbenhed, men som sagt må udspillet i den sag altså ligge hos Folketinget. Det er Folketingets egen sag. Regeringen er bekendt med det arbejde, der er sat i gang
i Folketingets Europaudvalg bl.a. om åbenhed i arbejdet med EU-sager, herunder spørgsmål om åbne møder i Europaudvalget. Vi ser fra regeringens side frem til at modtage et konkret udspil om det fra udvalget, og så tager vi diskussionen derfra. Det må være rækkefølgen, at det er Folketinget, der kommer med udspillet.

Keld Albrechtsen (EL):
Jeg ser jo også onsdag efter onsdag med glæde frem til statsministerens besvarelser. Desværre sker det så ved enkelte lejligheder, at jeg bliver skuffet over svarene, og det er desværre også tilfældet her.
     Jeg håber, statsministeren kan bekræfte, at forudsætningen for, at vi kan blive enige om åbne Europaudvalgsmøder, jo er, at regeringen vil acceptere det. Derfor har vi oplevet en situation, hvor arbejdet praktisk talt er gået i stå. Jeg vil simpelt hen godt spørge statsministeren, om regeringen vil acceptere, at vi indfører åbne Europaudvalgsmøder f.eks. også omkring forhandlingsmandater. Det er meget afgørende, for hvis regeringen bliver ved med at lurepasse i denne sag, når vi aldrig til en reform af EU-arbejdet her i Folketinget.
     Tilsvarende gælder, når det gælder mandatgivning, for der er det da regeringen, der bestemmer på nuværende tidspunkt, hvornår mandaterne skal søges. Derfor er det regeringen, der må tage stilling til, om man vil søge mandaterne på et tidligere tidspunkt, hvor man stadig væk kan øve indflydelse på tingenes gang nede i EU.
     Så jeg vil endnu en gang opfordre statsministeren til konkret at besvare de to elementer i spørgsmålet.

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Først og fremmest vil jeg gerne slå fast, at regeringen går ind for størst mulig åbenhed, også når det gælder diskussioner om EU-spørgsmål. Jeg kunne godt ønske mig, at vi havde mange flere debatter i Folketingssalen om vigtige EU-spørgsmål. Jeg er absolut en tilhænger af mest mulig åbenhed.
     Men der er så en anden ting, som man også skal overveje
i den her sammenhæng. Nu nævnte hr. Keld Albrechtsen spørgsmålet om at give forhandlingsoplæg til regeringen, når regeringen skal ned og forhandle på Danmarks vegne i EU. Der tror jeg altså, at alle skal tænke sig meget grundigt om, hvorvidt det er måden at tjene danske interesser på, for ofte handler det jo om, at man netop skal forhandle med andre lande om noget, hvor der skal gives indrømmelser, og man skal have noget til gengæld osv.

Kl. 13.10

     Hvis nu de andre lande kan aflæse hele den danske forhandlingsposition, fordi der har været et åbent møde, og det er lagt åbent frem, så har vi jo svækket Danmarks muligheder for at få indflydelse, og det kan vel ikke være hr. Keld Albrechtsens opfattelse. Så derfor må åbenheden afvejes mod, hvordan vi bedst varetager danske interesser.

Keld Albrechtsen (EL):
Nu har statsministeren jo ofte selv søgt forhandlingsmandater
i Europaudvalget og kender derfor vilkårene i alle detaljer. Jeg har også oplevet, hvordan statsministeren efterfølgende er gået ud til pressen og har orienteret om, hvad der er sket på mødet, hvilket jo også er helt naturligt. Det håber jeg da at statsministeren vil fortsætte med at gøre. Men det betyder jo, at det reelt set ikke er hemmeligt. Derfor er det ufatteligt, hvorfor det skal foregå bag lukkede døre. Det vil jeg godt bede statsministeren svare på, for jeg er da villig til at indgå et kompromis med statsministeren om, at i de helt få og helt særlige tilfælde, hvor fortrolighed kan være nødvendig af hensyn til forhandlingspositionen, kan vi lukke dørene. Sådan en ordning kunne vi godt lave. Vil statsministeren så være med til det på det vilkår?

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Nu begynder hr. Keld Albrechtsen allerede at nærme sig en mere realistisk tilgang til tingene, og det er jo netop, at man må forholde sig til det fra sag til sag og vurdere, hvornår det er rimeligt, og hvornår det ikke er rimeligt.
     Jeg kan i hvert fald sige fuldstændig sikkert, at hvis jeg har meddelt noget om en dansk forhandlingsposition til offentligheden, så har det været i en situation, hvor det kunne tjene danske interesser at gøre det.
     Jeg kan i hvert fald også sagtens komme i tanke om situationer, hvor jeg absolut ikke har meddelt noget til offentligheden, fordi der måtte vi af gode grunde holde kortene lidt tæt til kroppen. Så lad mig gentage: Jeg er tilhænger af åbenhed, altså mange flere åbne debatter i Folketingssalen og andre steder, om Danmarks EU-politik. Det ville kun være godt.
     Men vi skal altså varetage danske interesser. Når vi sidder sammen med de andre EU-lande, skal vi varetage danske interesser bedst muligt. Der er forhandlinger nu engang sådan, at der er det somme tider, man skal holde kortene lidt tæt til kroppen, hvis man virkelig skal varetage danske interesser. Så er det ikke rimeligt at holde åbne møder om det.
     Folketingets udvalg må afgøre med sig selv, hvordan man nu vil tilrettelægge det. Så jeg er nødt til at gentage, hvad jeg sagde i starten: Det rigtige er, at det er Folketinget, der selv træffer de beslutninger.

Søren Søndergaard (EL):
Det lyder selvfølgelig interessant, når statsministeren forklarer om alle de ting, som man sidder og diskuterer bag de lukkede døre, som jo ikke kan komme frem, fordi det kan svække Danmarks forhandlingsstilling i EU osv. Problemet med ræsonnementet set ud fra offentlighedens vinkel er selvfølgelig bare, at det jo ikke kan kontrolleres.
     Men jeg vil sige, at jeg sjældent er blevet voldsomt overrasket over, hvad man har hørt ude på den anden side af døren i forhold til det, man har hørt inden for dørene, det vil jeg sige. Jeg har sjældent hørt den store forskel. Der har været enkelte gange, men det kan være mig, der ikke hører ordentlig efter.
     Men jeg vil godt komme ind på et andet spørgsmål, som jeg ikke rigtig synes statsministeren besvarede. Det er det her med, at regeringen søger forhandlingsmandat på et tidligere tidspunkt i EU-lovgivningsarbejdet, for det er da noget, regeringen fuldstændig selv kan beslutte. Så er det noget, statsministeren vil være indstillet på?

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Man må jo fra sag til sag vurdere, hvornår det er rimeligt at gøre det. Jeg har ikke noget ønske om, at man skal sidde med ryggen mod muren til allersidst. Vi overvejer da gerne, hvordan man kan tilrettelægge en procedure, så Folketinget kommer ind på det tidligst mulige tidspunkt, det vil jeg da absolut gerne sige.
     Men må jeg vende tilbage til det spørgsmål, der er stillet til mig i dag. Der er jeg altså nødt til at gentage, at spørgsmålet om, hvordan et udvalg tilrettelægger sit arbejde i Folketinget, er et spørgsmål, som må afgøres af udvalget og i Folketinget, og det bør man sådan set ikke blande regeringen ind i.

Søren Søndergaard (EL):
Der er sådan set to spørgsmål til statsministeren. Det ene er det med de åbne udvalgsmøder. Det andet - og jeg vil citere fra spørgsmålet - lyder: Vil regeringen »indføre en ordning, hvor regeringen søger forhandlingsmandat på et tidligt tidspunkt i EU-lovgivningsarbejdet, senest før Europa- Parlamentet skal behandle vedkommende EU-forslag?« Det står jo helt tydeligt i spørgsmålet.

Kl. 13.15

     Men skal jeg forstå statsministerens besvarelse på den måde, at statsministeren synes, det egentlig er en så god idé, at det er noget, han vil overveje? Og kan vi så eventuelt få statsministerens tilsagn om her, da jeg går ud fra, at statsministeren mener sit svar alvorligt, at vi måske får et lille papir, et lille notat fra statsministeren, fra regeringen, om, hvordan man konkret fremover vil forsøge at fremrykke mandatindhentningen hos Europaudvalget?
     Det synes jeg ville være et utrolig konstruktivt udspil og resultat af det her spørgsmål.

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Jamen vi leverer da gerne notater til hr. Søren Søndergaard og andre. Men mig bekendt har udenrigsministeren allerede skriftligt svaret på nogle spørgsmål, der ligner dem, vi nu står og diskuterer i salen her. Så jeg tror, der er papir i sagen, hvis ikke jeg tager meget fejl.
     Det, jeg bare vil gøre hr. Søren Søndergaard opmærksom på, er, at jeg har udtrykt velvilje over for at overveje, om man kan gøre det på et tidligere tidspunkt. Det, jeg bare vil gøre hr. Søren Søndergaard opmærksom på, er, at hvis man tager sådan et forhandlingsoplæg på et meget tidligt tidspunkt, så kommer man i den situation, at der undervejs i forhandlingerne jo sker store ændringer af et forslag, bl.a. jo som følge af, at Parlamentet bliver involveret. Og hvad er det så værd, at man har fået et forhandlingsoplæg på et meget tidligt tidspunkt, hvis det så viser sig, at når man så skal til at træffe den endelige beslutning, er der sket så store ændringer, at det, man oprindeligt tog forhandlingsoplæg på, faktisk ikke længere er aktuelt, for nu er det noget helt nyt eller noget næsten helt nyt, vi snakker om. Det er jo den afvejning, man hele tiden må foretage.
     Så undskyld, jeg siger det, men hr. Søren Søndergaards betragtninger her er meget, meget teoretiske i forhold til, hvordan den praktiske beslutningsproces i EU er.

Fjerde næstformand (Margrete Auken):
Så er det hr. Keld Albrechtsen, sidste spørgsmål.

Keld Albrechtsen (EL):
Nu synes jeg godt nok, at statsministeren vrøvler lidt. Det er jeg nødt til at sige, for det sker jo, at situationer ændrer sig, og at regeringen må komme og søge om nyt mandat. Det er der jo ikke noget som helst nyt i. Det har ikke noget med det her spørgsmål at gøre.
     Derfor synes jeg, at statsministeren skal fortsætte den lidt positive åbning, statsministeren var i gang med, med at sige, at regeringen godt vil undersøge muligheden for at komme med en tidligere ansøgning om forhandlingsoplæg.
     Så er det jo rigtigt, som statsministeren siger, at der har været nogle skriverier fra udenrigsministeren. Men de skriverier er både fortrolige og bedrøvelige, kan jeg sige. Det er også alt, hvad jeg må sige om dem. Men jeg kan da sige så meget, at disse skriverier da er en af årsagerne til, at jeg stiller spørgsmålet til statsministeren.
     Og så vil jeg spørge statsministeren, om statsministeren måske vil gøre sin personlige indflydelse gældende over for udenrigsministeren, således at udenrigsministeren kunne skrive et mere opmuntrende brev til Folketingets Europaudvalg.

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Jeg kunne forstå på hr. Keld Albrechtsen, at han fandt, at udenrigsministerens skriverier var både fortrolige og bedrøvelige. Nu har vi altså en åben drøftelse her i salen, så nu er det formodentlig kun svarene, der er bedrøvelige.
     Jeg vil sige til hr. Keld Albrechtsen, at der jo allerede er en procedure, som faktisk giver mulighed for, at Europaudvalget på et meget tidligt tidspunkt kan gå ind i sagen, hvis man vil.
     Proceduren er jo sådan, at Folketingets Europaudvalg modtager et såkaldt grundnotat fire uger efter Kommissionens fremsættelse af et forslag for Rådet og Parlamentet. Så allerede dér har man altså en orientering om, hvad det hele det går ud på.
     Så bliver Europaudvalget orienteret om sagen, hver gang den optræder på en rådsmødedagsorden til drøftelse. Og så bliver der taget det, der hedder forhandlingsoplæg, på det tidspunkt hvor det tegner til, at Rådet for alvor begynder at forme sin holdning til sagen. Det giver jo mulighed for, at Europaudvalget på et næsten hvilket som helst tidspunkt under sagens behandling kan gå ind i den, hvis man ønsker det.

Hermed sluttede spørgsmålet.