Om, at gældstyperne stats- og ØMU-gæld ikke udvikler sig ensartet.

Spm. nr. S 2707

Til finansministeren (10/3 04) af:

»Kan ministeren oplyse årsagen til, at gældstyperne stats- og ØMU-gæld ikke udvikler sig ensartet, såfremt dette ikke er tilfældet?«

Statsgælden er i udgangspunkt en bruttogæld bestående af statens indenlandske og udenlandske obligationsgæld, idet der dog ved opgørelsen fradrages aktiver i form af statens indestående i Nationalbanken og den samlede formue i Den Sociale Pensionsfond. Statsgælden er defineret og afgrænset ud fra statsregnskabet.

ØMU-gælden er ligeledes en bruttogæld bestående af statens, kommunernes og de sociale kasser og fondes (ATPs) gæld, idet der ved opgørelsen modregnes fordringer, som de offentlige delsektorer har på hinanden. Det indebærer blandt andet, at den del af formuen i Den Sociale Pensionsfond, som ikke er placeret i statsobligationer, ikke fradrages som et aktiv i gældsopgørelsen.

ØMU-gælden er defineret med udgangspunkt i nationalregnskabet som en del af Stabilitets- og vækstpagten i EU.

Der kan således peges på en række årsager til, at udviklingen i statsgælden og ØMU-gælden ikke nødvendigvis er fuldt sammenfaldende:

• Visse statslige gældsposter – som eksempelvis periodeafgrænsningsposten »skyldige renter« – indgår i ØMU-gælden, men ikke i statsgælden
• Kommunernes gæld indgår i ØMU-gælden, men ikke i statsgælden
• ATPs beholdning af statsobligationer modregnes i ØMU-gælden, men ikke i statsgælden
• Statens indestående i Nationalbanken modregnes i statsgælden, men ikke i ØMU-gælden
• Beholdningen af ikke-statsobligationer i Den Sociale Pensionsfond modregnes i statsgælden, men ikke i ØMU-gælden

Omlægningen af porteføljen i Den Sociale Pensionsfond fra realkreditobligationer mv. til statsobligationer har således isoleret set bidraget til en nedbringelse af ØMU-gælden med 63 mia.kr. fra 1992 til 2001 og forventet 10 mia.kr. fra 2001 til 2004 i forhold til en situation, hvor andelen af statsobligationer i Den Sociale Pensionsfonds portefølje i perioden havde svaret til niveauet i 1992. Der er tale om en teknisk omlægning, som ikke påvirker kravene til finanspolitikken eller udviklingen i statsgælden.