m, hvorfor danskere bosat i udlandet ikke kan få erstattet deres kørekort ved tyveri.

Spm. nr. S 2039

Til justitsministeren (5/1 04) af:

»Vil ministeren redegøre for, hvorfor danske borgere ansat i eksempelvis FN og bosat i udlandet i tilfælde af tyveri ikke kan få udstedt et nyt dansk kørekort og oplyse, hvorvidt hun vil tage skridt til at ændre disse regler?«

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet anmodet Rigspolitichefen om en udtalelse.

Når udtalelsen foreligger, vil ministeriet vende tilbage til sagen.

Justitsministeriet har til brug for den endelige besvarelse af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Rigspolitichefen, der har oplyst følgende:

»Det følger af artikel 7, litra b), i Rådets direktiv af 29. juli 1991 om kørekort (91/439/EØF), at udstedelse af kørekort blandt andet er betinget af, at den pågældende har sædvanlig bopæl i den medlemsstat, der udsteder kørekortet.

Begrebet »sædvanlig bopæl« er nærmere defineret i direktivets artikel 9, hvoraf det fremgår, at der ved »sædvanlig bopæl« forstås det sted, hvor en person sædvanligvis opholder sig, dvs. i mindst 185 dage inden for et kalenderår, som følge af sin personlige eller erhvervsmæssige tilknytning, eller når der er tale om en person uden erhvervsmæssig tilknytning, som følge af den personlige tilknytning, der viser, at der består en tæt forbindelse mellem personen og dennes bopælssted.

Det fremgår endvidere, at den sædvanlige bopæl for en person, hvis personlige tilknytning findes et andet sted end den erhvervsmæssige tilknytning, og som derfor skiftevis må opholde sig forskellige steder i to eller flere medlemsstater, anses dog for at befinde sig på det sted, hvortil den pågældende har personlig tilknytning, såfremt han med regelmæssige mellemrum vender tilbage hertil. Sidstnævnte betingelse kræves ikke opfyldt, hvis personen opholder sig i en anden medlemsstat med henblik på at udføre et tidsbegrænset hverv.

Såfremt det nævnte kriterium vedrørende sædvanlig bopæl er opfyldt, vil der kunne udstedes duplikatkørekort.

Kørekortdirektivet, herunder kravet om sædvanlig bopæl, som ikke kan fraviges ved national lovgivning, er implementeret i dansk lovgivning ved bekendtgørelse nr. 801 af 22. september 2003 om kørekort.«

Som det fremgår af Rigspolitichefens udtalelse, er det efter kørekortdirektivet blandt andet en betingelse for at få udstedt kørekort, at den pågældende har sædvanlig bopæl i den medlemsstat, der udsteder kørekortet. I direktivet er det defineret, hvad der forstås ved »sædvanlig bopæl«. Personer, der har tilknytning til et eller flere lande, der er medlem af EU eller efter aftale med EU har gennemført kørekortdirektivet, kan således kun få udstedt kørekort – herunder duplikatkørekort (dvs. erstatningskørekort) – i den medlemsstat, hvor de har sædvanlig bopæl. Det kan derfor f.eks. forekomme, at en dansk statsborger, der er ansat i en ikke-tidsbegrænset stilling i en af EU’s institutioner i Bruxelles, og som også har sin bopæl dér, ikke vil kunne få udstedt et dansk duplikatkørekort, hvis det gamle kørekort bliver stjålet. Den pågældende vil i stedet kunne få udstedt et belgisk duplikatkørekort.

Kørekortdirektivet regulerer derimod ikke de situationer, hvor personer, der har fast bopæl i et land, der ikke er medlem af EU eller efter aftale med EU har gennemført kørekortdirektivet, mister deres danske kørekort. Justitsministeriet vil på den baggrund overveje, om der er grundlag for at ændre de danske regler således, at personer, der har fast bopæl i et land, der ikke er medlem af EU eller efter aftale med EU har gennemført kørekortdirektivet – f.eks. danske statsborgere ansat ved FN i New York – kan få udstedt et dansk duplikatkørekort, hvis de i forbindelse med tyveri eller anden bortkomst mister deres danske kørekort.