Om planerne for et fremtidigt forsvarssamarbejde i EU.

Spm. nr. S 1447

Til udenrigsministeren (30/12 03) af:

»Vil udenrigsministeren give en orientering om status for planerne om et fremtidigt forsvarssamarbejde, herunder hvordan Danmarks forhandlingsposition tegner sig i forhold til eventuelt kommende drøftelser om forsvarsdimensionen set i lyset af topmødet i Bruxelles den 12-13. december 2003, og hvordan vurderer ministeren udfaldet af topmødet vedrørende forsvarssamarbejdet i forhold til forfatningstraktaten?«

Den 13. december 2003 forlød det, at der var blevet opnået enighed om store dele af EU's forsvarspolitiske samarbejde herunder om den såkaldte musketéred, som en række af EU's neutrale medlemslande ellers ved flere lejligheder har problematiseret. Enigheden bestod efter sigende i, at der efter selve musketéreden, hvor medlemsstaterne lovede hinanden at yde »al den hjælp og bistand, der ligger inden for deres formåen«, blev tilføjet, at en sådan forpligtelse »ikke skal forringe den specifikke karakter af visse medlemsstaters sikkerhed og forsvarspolitik«.

Ministeren er i denne forbindelse citeret i Information for at konkludere, at forsvarsklausulen - underforstået med ovennævnte tilføjelse - stadig vil have en værdi. Det forlød samtidig fra topmødets første dag, at de lande, der måtte ønske at gå videre med forsvarsarbejdet, ville få lejlighed til at gøre dette i et såkaldt »permanent struktureret samarbejde« f.eks. ved at stille tropper til rådighed for fælles aktioner. Dog således at deltagerne i et sådant samarbejde til enhver tid kunne melde fra.

Regeringscheferne er derudover tilsyneladende nået til enighed om oprettelsen af en militær EU-planlægningscelle til afløsning for det fra amerikansk hold kritiserede militære EU-hovedkvarter. Denne »planlægningscelle« oprettes ad hoc, når der er behov for den f.eks. i forbindelse med den forestående planlægning af en eventuel europæisk intervention i konflikten i Den Demokratiske Republik Congo - det tidligere Zaïre.

Planlægningscellen tænkes ikke indføjet i forfatningstraktaten, hvilket giver spørgeren anledning til specifikt at bede om ministerens orientering om, hvilken status denne »planlægningscelle« i så fald vil have også i relation til det danske forbehold på forsvarsområdet.

På mødet den 12.-13. december 2003 bifaldt Det europæiske Råd Formandskabets dokument »Europæisk forsvar: Konsultationer mellem NATO og EU, planlægning og operationer«. I dokumentet foreslås bl.a. oprettelsen af en mindre planlægningskapacitet ved EUs militære stab, som på ad-hoc basis skal kunne styrkes i krisestyringsøjemed. Desuden indeholder dokumentet forslag til oprettelsen af en lille EU-celle ved SHAPE, og NATO vil skulle oprette et forbindelsesarrangement ved EUs militære stab. Målet med disse gensidige celler er at sikre størst mulig gennemsigtighed i det strategiske samarbejde mellem EU og NATO om krisestyring. Det Europæiske Råd opfordrede Generalsekretæren/den højtstående repræsentant til at foreslå de nødvendige foranstaltninger med henblik på at gennemføre de elementer, der er beskrevet i dokumentet.

Hvad angår de elementer af det fremtidige forsvarssamarbejde, der relaterer sig til forfatningstraktaten, lykkedes det ikke at nå til enighed om den samlede forfatningstraktat. Dermed er der heller ingen aftale om de afsnit, der relaterer sig til forsvarsdimensionen, som har været behandlet under afsnittet om den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik, ESDP (artikel 40 i Det Europæiske Konvents udkast). Regeringen havde som bekendt gerne set et samlet resultat – ikke bare af artikel 40, men af hele forfatningstraktaten.

På nuværende tidspunkt er det endnu uklart, om der blandt medlemslandene under de forestående drøftelser vil være et ønske om at genoptage diskussionen om visse aspekter af forfatningstraktaten, der vedrører ESDP.

Hvad angår den danske holdning til de videre drøftelser om forfatningstraktatens afsnit om ESDP, vil denne være uforandret: Fra dansk side støtter man en styrkelse af ESDP. Regeringen vil fortsat påpege, at den forsatte udvikling af ESDP skal ske i så tæt samarbejde med NATO som muligt, således at unødig duplikering af eksisterende strukturer undgås. Hvad angår Konventets forslag om struktureret samarbejde, har man fra dansk side arbejdet for, at modaliteterne for dette samarbejde præciseres. Endeligt har Danmark været fortaler for, at brugen af EUs civile og militære instrumenter koordineres bedre. De danske holdninger vil også fremover blive fremført under respekt for det danske forsvarsforbehold.