Om traktaten om Det Europæiske Atomenergifællesskab.

Spm. nr. S 1339

Til statsministeren (16/12 03) af:

»Vil statsministeren oplyse, om det er regeringens politik at afvikle traktaten om Det Europæiske Atomenergifællesskab, hvorledes stillede den danske regering sig til, at denne traktat indgik som en protokol i forfatningstraktaten, og var statsministeren enig i traktatteksten om Det Europæiske Atomenergifællesskab, hvoraf det bl.a. fremgår, at »kerneenergien udgør en væsentlig kilde til sikring af produktionens udvikling og fornyelse og vil kunne fremme fredens sag« og senere, at betingelserne for udviklingen af en stærk kerneenergiindustri skal skabes?«

Traktaten om Det Europæiske Atomenergifællesskab indgik i EU-konventets udspil om en forfatningstraktat som en protokol tilknyttet forfatningstraktaten. EURATOM-traktaten er kun i meget begrænset omfang ændret og kun for så vidt angår tilpasninger til den nye forfatningstraktat.

Det er en kendt sag, at konventets formand Valery Giscard d'Estaings familie i udstrakt grad er involveret i atomenergisektoren. Giscard d'Estaings bror og to fætre er blandt andet placeret på høje positioner inden for atomenergiindustrien.

Atomkraft betragtes generelt ikke længere som fremtidens energikilde. Tværtimod har man eksempelvis i Tyskland besluttet at udfase kernekraften over en årrække, hvilket var et absolut krav fra partiet De Grønnes side for overhovedet at indgå i en regering med SPD.

Planer om delvis udfasning eksisterer også i blandt andet Sverige. I den forbindelse kæmper Danmark for en lukning af det svenske atomkraftværk, Barsebäck.

Derfor kan det undre spørgeren, at det fremgår af EURATOM-traktaten og dermed også af den nye forfatningstraktat, at EU-landene fortsat forpligtes til at udbrede anvendelsen af kernekraft.

Spørgeren ønsker derfor at høre, om regeringen slutter op om konventets udkast til EU-forfatning om fortsat at forpligte EU's medlemslande til at udbrede anvendelsen af kernekraft.

Euratom-traktaten fra 1957 er en af de 3 oprindelige EF-traktater, hvis institutionelle ramme siden Fusionstraktatens ikrafttræden i 1967 har været fælles med de to øvrige Fællesskaber (Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, nu EF, fra 1957 og det ophævede Europæiske Kul- og Stålfællesskab, EKSF, fra 1951).

Euratom-traktaten er under de tidligere regeringskonferencer ikke blevet underkastet en substansmæssig revision. De forskellige regeringskonferencer har alene foretaget begrænsede konsekvensrettelser af processuel/institutionel karakter i Euratom-traktaten i lyset af ændringerne i den fælles institutionelle ramme mv.

Præsidiet i Konventet om Europas Fremtid fremlagde den 14. marts 2003 en note til Konventets medlemmer, hvori det anføres, at det på grund af Konventets mandat og tidsplan ikke vil være hensigtsmæssigt eller muligt at tage stilling til substansændringer i Euratom-traktaten under Konventets arbejde (dokument CONV 621/03).

Konventets slutprodukt lægger derfor alene op til tekniske tilpasninger af Euratom-traktaten, således at de institutionelle dele mv. af Euratom-traktaten vil være i overensstemmelse med forfatningstraktaten til sin tid. Udkastet til forfatningstraktat lægger samtidig op til, at de tekniske tilpasninger af Euratom-traktaten, der fandt sted i forbindelse med tidligere traktatændringer i EU (f.eks. Maastricht-traktaten og Amsterdam-traktaten), opretholdes. Konventet foreslår, at man samler de tekniske tilpasninger af Euratom-traktaten i en protokol til forfatningstraktaten.

Konventets traktatudkast ændrer dermed ikke ved, at Euratom er et selvstændigt samarbejde, der har grundlag i en selvstændig traktat. Euratom forbliver også en selvstændig juridisk person side om side med EU.

Det er regeringens vurdering, at det for indeværende ikke er realistisk blandt EU’s medlemsstater at nå til enighed om substansmæssigt at ændre eller at afvikle Euratom-traktaten.