Om vandrende arbejdstagere fra de nye EU-lande

Spm. nr. S 1304

Til beskæftigelsesministeren (12/12 03) af:

»Vil ministeren oplyse, hvorfor han mener, at der kun kommer ca. 1500 vandrende arbejdstagere fra de nye EU-lande til Danmark om året, når det vurderes, at der allerede er over 6500 illegale arbejdere inden for byggebranchen, og oplyse, hvilke foranstaltninger ministeren vil sætte i værk, hvis den faktiske tilgang af vandrende arbejdstagere viser sig at overgå ministerens vurderinger?«

Ved tidligere vurderinger af antallet af vandrende arbejdstagere har ministeren henvist til de undersøgelser, der ikke tager højde for andre landes overgangsordninger, eller man har henvist til den relativt lave arbejdskraftsmobilitet mellem EU-landene. Endvidere har man henvist til tidligere udvidelser af EF/EU. Især firsernes udvidelser med Grækenland, Spanien og Portugal er blevet brugt, når man skulle forklare, hvorfor der ikke kommer ret mange vandrende arbejdstagere til Danmark. I beslutningsforslag B 56( forslag til folketingsbeslutning om overgangsordning for Danmark ved EU's udvidelse mod øst) af Kristian Thulesen Dahl m.fl. er det i afsnit 6 grundigt analyseret, hvorfor dette argument ikke holder for Polen og et par af de andre nye medlemslandes vedkommende.

I et telegram fra Ritzaus Bureau af 26. september 2002 oplyses det, at Bygge- Anlægs- og Trækartellet (BAT) har foretaget en omfattende undersøgelse af problemet med det illegale arbejde. På baggrund af denne undersøgelse skønner BAT, at der alene inden for deres branche befinder sig 6.555 illegale arbejdere i landet.

På denne baggrund ønsker spørgeren derfor en vurdering fra ministeren, der tager højde for ovennævnte forhold i skønnet over antallet af vandrende arbejdstagere, og oplysning om, hvilke initiativer ministeren påtænker at sætte i værk, såfremt de tidligere vurderinger ikke holder.

Regeringens vurderinger af fremtidige arbejdskraftvandringer fra de nye EU-lande bygger bl.a. på The Impact of Eastern Enlargement on Employment and Labour Markets in the EU Member States, som er udarbejdet af T. Boeri & H. Brücker for EU-Kommissionen. Anvendes modelberegningen i denne analyse på danske forhold fremkommer en stigning i antallet af indvandrere fra 8 nye central- og østeuropæiske EU-lande fra 2003 til 2030 på i alt ca. 39.000 personer, svarende til en befolkningsforøgelse på ca. 0,6 pct. Det må forventes, at tilvæksten vil være relativt størst de første år efter udvidelsen. Fra 2030 vurderer Boeri og Brücker, at udvandringen vil overstige indvandringen og dermed at bestanden vil falde.

En analyse fra PLS Rambøll fra september 2003 estimerer, at antallet af polske ingeniører, der på eget initiativ vil komme til Danmark er relativt begrænset med ca. 40 personer om året – mens tilvæksten af polske faglærte skønnes at andrage ca. 200-300 om året. Man peger endvidere i undersøgelsen på, at Danmark er forholdsvis ukendt blandt de adspurgte i undersøgelsen bl.a. sammenlignet med lande som USA, Tyskland, Canada og Sverige.

De gennemførte analyser giver en fornemmelse af omfanget af indvandringen fra de nye medlemslande. Det er dog samtidig vigtigt at understrege, at der er tale om modelberegninger og prognoser med de forbehold og den iboende usikkerhed, der knytter sig hertil.

Partierne bag aftalen af 2. december 2003 om EU-udvidelsen har derfor aftalt løbende at drøfte behovet for justeringer i regelsættet for meddelelse af opholds- og arbejdstilladelser i lyset af den faktiske udvikling efter EU-udvidelsen.

De to første år efter EU-udvidelsen kan Danmark som en suveræn national afgørelse vælge at stramme det påtænkte regelsæt for meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse til borgere fra de nye EU-lande. Regelsættet må dog ikke være mere restriktivt end det regelsæt, der var gældende for borgere fra de nye EU-lande ved underskrift af tiltrædelsestraktaten i foråret 2003. Regelsættet for reguleringen af tilgangen af arbejdskraft fra de nye EU-lande vil kunne forlænges i en periode på op til fem år efter EU-udvidelsen. I tilfælde af alvorlige forstyrelser på arbejdsmarkedet vil regelsættet kunne forlænges i yderligere to år svarende til en periode på op til syv år efter EU-udvidelsen.