Om flaskehalsproblember, der nødvendiggør import af kvalificeret arbejdskraft fra nye medlemslande i EU

Spm. nr. S 1105

Til beskæftigelsesministeren (4/12 03) af:

»Vil ministeren redegøre for, hvilke tiltag regeringen agter at iværksætte for at løse de flaskehalsproblemer, der tilsyneladende gør det nødvendigt for Danmark at importere kvalificeret arbejdskraft fra de nye medlemslande i EU?«

I aftalen om adgangen til det danske arbejdsmarked efter udvidelsen af EU pr. 1. maj 2004 skriver ministeriet, at »I Danmark er der udsigt til en stagnerende arbejdsstyrke. En begrænset øget indvandring af arbejdstagere fra de nye EU-lande vil derfor kunne betyde et værdifuldt tilskud af arbejdskraft inden for sektorer med mangel på arbejdskraft«.

I maj 2002 lanceredes regeringens vækststrategi »Vækst med vilje«, hvis formål det var at styrke vækstbetingelserne for også i fremtiden at kunne finansiere velfærdsstaten og opretholde en fortsat høj levestandard. Dette kræver bl.a., at arbejdsstyrken øges, og beskæftigelsen stiger. Ifølge Danmarks Statistik var beskæftigelsen i 2. kvartal 2002 på 2.215.400 fuldtidsbeskæftigede personer. I 2. kvartal 2003 var dette tal faldet til 2.169.300 - svarende til et fald på 46.100. Ifølge Danmarks Statistik er arbejdsløsheden steget fra 5 pct. i januar 2002 til 6,4 pct. i oktober 2003.

Hvis regeringen mener, at det er nødvendigt at importere arbejdskraft på et tidspunkt, hvor beskæftigelsen er faldende, er det spørgerens opfattelse, at de allerede iværksatte initiativer til at nedbringe arbejdsløsheden er utilstrækkelige og i højere grad bør fokusere på at løse flaskehalsproblemerne på arbejdsmarkedet ved at få de ledige personer, der allerede opholder sig i landet, i arbejde i stedet for at importere sig ud af problemerne. Spørgeren ønsker således ministerens vurdering og eventuelle initiativer i denne sag.

Både den nuværende og den tidligere regering har erklæret, at Danmark vil åbne arbejdsmarkedet for de nye EU-borgere i forbindelse med EU-udvidelsen pr. 1. maj 2004. Arbejdstagere fra de nye medlemslande får således adgang til job på samme vilkår som arbejdstagere fra andre EU/EØS-lande.

Det indre markeds frie bevægelighed for varer, kapital, serviceydelser og arbejdstagere er en hjørnesten i EU-samarbejdet. Et åbent, fleksibelt arbejdsmarked er afgørende for at sikre en veluddannet arbejdskraft, økonomisk udvikling og overførsel af viden mellem de enkelte europæiske lande. Det er derfor et centralt mål at fjerne hindringer for den frie bevægelighed mellem medlemslandene.

Derimod er det ikke et hovedformål med aftalen om adgang til det danske arbejdsmarked efter udvidelsen EU systematisk at importere arbejdskraft fra de nye lande. Arbejdstagere fra de nye lande kan under visse forudsætninger få adgang til Danmark, hvis man finder et job her.

Det må konstateres, at der den seneste tid har været tale om en faldende beskæftigelse på visse dele af arbejdsmarkedet og en stigende ledighed. Samtidig findes der områder, hvor det er vanskeligt at rekruttere arbejdskraft. Dette gælder f.eks. på det offentlige område, hvor der mangler personale i sundhedssektoren, ligesom der på det private område, hvor der i visse branchermangler personale med særlige kvalifikationer.

Regeringen har allerede iværksat en række initiativer for at forebygge og løse flaskehalsproblemer og andre balanceproblemer på arbejdsmarkedet.

For eksempel har regeringen indført en jobkortordning, hvorefter virksomheder på områder med mangel på dansk arbejdskraft med særlige kvalifikationer, eksempelvis indenfor de naturvidenskabelige og teknologiske områder, kan rekruttere arbejdskraft fra andre lande og derved løse flaskehalsproblemer.

Endvidere medvirker regeringens landsdækkende handlingsplan mod den stigende ledighed for akademikere til at øge mobiliteten på akademikerområdet, og derved til at løse både flaskehalsproblemer og andre balanceproblemer på arbejdsmarkedet.

Endelig kan det oplyses, at det i forbindelse med igangværende forhandlinger af kontrakter for arbejdsmarkedsindsatsen i 2004 bliver aftalt med de regionale arbejdsmarkedsråd at sætte øget fokus på den tværregionale formidling med henblik på at løse flaskehalsproblemer, at styrke udpegningen af målgrupper for flaskehalsindsatsen samt at etablere en hyppigere kontakt med personer med kvalifikationer indenfor områder med flaskehalsproblemer.