Om indvandrere fra de nye medlemslande i EU vil opnå samme erhvervsfrekvens som danskerne.

Spm. nr. S 1104

Til beskæftigelsesministeren (4/12 03) af:

»Er det ministerens vurdering, at indvandrere fra de nye medlemslande i EU vil opnå tilnærmelsesvis samme erhvervsfrekvens som danskerne?«

I bilag 1 i aftale mellem Venstre, Konservative, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, og Kristendemokraterne om adgangen til det danske arbejdsmarked efter udvidelsen af EU pr. 1. maj 2004 henvises der til en analyse fra Boeri og Brücker fra 2003. Her står der, at »Normalt antages ca. 40-45 procent af indvandrerne at blive beskæftigede på arbejdsmarkedet, men med mulighed for betydelige afvigelser i tilfælde af, at vandringerne er domineret af yngre personer eller midlertidig migration«.

Ifølge Statistisk Tiårsoversigt 2003 var erhvervsfrekvensen i Danmark i 2002 på 77,8 pct. Dette tal ligger langt over EU-gennemsnittet, som ifølge Eurostat i år 2001 lå på 63,9 pct. Gennemsnittet for de ti nye medlemslande var i 2001 på 57,5 pct.

Af hensyn til den fortsatte finansiering af det danske velfærdssystem, som er afhængig af en høj erhvervsfrekvens, finder spørgeren det interessant, om ministeren vurderer, at indvandrerne fra de nye medlemslande vil kunne opnå samme erhvervsfrekvens som den resterende del af befolkningen. Hvis ministeren mener, at det med tiden vil være tilfældet, bedes ministeren give en vurdering af, hvor længe det vil tage for at opnå en sådan erhvervsfrekvens.

Meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse til arbejdstagere fra de nye EU-lande vil i overgangsperioden være betinget af, at de pågældende har opnået beskæftigelse på overenskomstmæssige eller sædvanlige vilkår. Som udgangspunkt forudsættes, at der er tale om fuldtidsarbejde. Opholds- og arbejdstilladelsen inddrages i tilfælde af ledighed.

Undersøgte karakteristika for personer fra de nye EU-lande, der ønsker at emigrere til de nuværende EU-lande, viser, at disse typisk vil være unge og relativt veluddannede.

På baggrund af ovenstående er det vurderingen, at indvandrere fra de nye medlemslande i EU som udgangspunkt kan opnå en erhvervsfrekvens, som tilnærmelsesvis er den samme som danskeres.