Om Folketinget skal inddrages i implementeringen af reformen af EU's fælles landbrugspolitik.

Spm. nr. S 777

Til fødevareministeren (19/11 03) af:

»Hvilket retsgrundlag bygger ministeren den opfattelse på, at Folketinget ikke skal inddrages ved implementeringen af reformen af den fælles landbrugspolitik, og på hvilken måde mener ministeren, at bemyndigelsesloven kan give baggrund for en så vidtgående fortolkning?«

Under et samråd i Fødevareudvalget onsdag den 12. november 2003 oplyste ministeren, at hun agtede uden videre selv at fortolke implementeringen af den fælles landbrugspolitik, jf. ministerens talepapir omdelt på FLF - alm. del - bilag 175.

Den ved Rådsforordning nr. 1782/2003 af 29. september 2003 fastlagte reform af EU’s fælles landbrugspolitik for så vidt angår de direkte støtter skal i henhold til forordningens art. 71 og art. 156 gennemføres i EU-landene tidligst i 2005 og senest i 2007.

Der er i forordningen indbygget forskellige valgmuligheder for den nationale implementering af reformen.

I henhold til § 1 i bemyndigelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 285 af 8. maj 2002, som ændret ved lov nr. 967 af 4. december 2002, har fødevareministeren bemyndigelse til (ved bekendtgørelse) at fastsætte de regler samt til at iværksætte de øvrige foranstaltninger, der er nødvendige for anvendelse hér i landet af Det Europæiske Fællesskab (EF)’s forordninger om bl.a. markedsordninger for landbrugsvarer, og ministeren er i denne forbindelse bemyndiget til at fastsætte bestemmelser om fravigelse af reglerne i forordningerne i det omfang, disse indeholder adgang hertil.

Dette indebærer også, at ministeren kan foretage valget mellem flere mulige løsninger, hvis forordningerne foreskriver, at der kan eller skal foretages sådanne (nationale) valg, - naturligvis i overensstemmelse med folketingsflertallets ønsker.