Om Euratomtraktatens indskrivning i forfatningstraktaten for EU

Spm. nr. S 623

Til udenrigsministeren (11/11 03) af:

»Vil udenrigsministeren redegøre for den juridiske konsekvens af Euratomtraktatens indskrivning i udkastet til den kommende forfatningstraktat og redegøre for, hvilken betydning Euratomtraktaten har i den nuværende traktat?«

»Euratom-traktaten fra 1957 er en af de 3 oprindelige EF-traktater, hvis institutionelle ramme siden Fusionstraktatens ikrafttræden i 1967 har været fælles med de to øvrige Fællesskaber (Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, nu EF, fra 1957 og det ophævede Europæiske Kul- og Stålfællesskab, EKSF, fra 1951).

Euratom-traktaten er under de tidligere regeringskonferencer ikke blevet underkastet en substansmæssig revision. De forskellige regeringskonferencer har alene foretaget begrænsede konsekvensrettelser af processuel/institutionel karakter i Euratom-traktaten i lyset af ændringerne i den fælles institutionelle ramme mv.

Præsidiet i Konventet om Europas Fremtid fremlagde den 14. marts 2003 en note til Konventets medlemmer, hvori det anføres, at det på grund af Konventets mandat og tidsplan ikke vil være hensigtsmæssigt eller muligt at tage stilling til substansændringer i Euratom-traktaten under Konventets arbejde (dokument CONV 621/03).

Konventets slutprodukt lægger derfor alene op til tekniske tilpasninger af Euratom-traktaten, således at de institutionelle dele mv. af Euratom-traktaten vil være i overensstemmelse med forfatningstraktaten til sin tid. Udkastet til forfatningstraktat lægger samtidig op til, at de tekniske tilpasninger af Euratom-traktaten, der fandt sted i forbindelse med tidligere traktatændringer i EU (f.eks. Maastricht-traktaten og Amsterdam-traktaten), opretholdes. Konventet foreslår, at man samler de tekniske tilpasninger af Euratom-traktaten i en protokol til forfatningstraktaten. Konventets protokoludkast er genstand for en teknisk gennemgang i den juridisk-tekniske arbejdsgruppe i Bruxelles under ledelse af Rådets Juridiske Tjeneste.

Den model, som Konventet lægger op til, er dermed en videreførelse af Euratom som et selvstændigt samarbejde, som har grundlag i en selvstændig traktat. Euratom forbliver også en selvstændig juridisk person side om side med EU.«