Om opsætning af 3G-mobiltelefon-sendemaster i nærheden af daginstitutioner og skoler

Spm. nr. S 505

Til videnskabsministeren (4/11 03) af:

»Hvad vil ministeren gøre for at hindre, at 3G-mobilmaster opsættes tæt ved daginstitutioner og skoler?«

Der er med den nye hollandske undersøgelse af Zwamborn af oktober 2003 dokumenteret en signifikant påvirkning af en række psykologiske funktioner hos voksne ved eksponering for UMTS-signalet sammenlignet med placebo.

I pjecen »Mobiltelefoner og sundhed« fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet står: Men fordi børn og unges hjerneskal er tyndere og deres hjernevæv er i fortsat udvikling kan man antage, at de er mere følsomme over for mobiltelefonens elektromagnetiske bølger. Samme antagelse må kunne gøres ved UMTS-signalet.

Det er de enkelte kommuner, der i dialog med operatørerne af mobilnettene behandler ansøgninger om placering af master og antenner til disse net i henhold til masteloven, byggeloven og planloven.

Hverken byggelovgivningen, planlovgivningen eller masteloven giver i dag mulighed for at inddrage sundhedsmæssige hensyn i behandlingen af sager om tilladelser til mobilmaster. Sådanne hensyn varetages derimod i anden lovgivning (Lov om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold), som gennemfører EU-regler på området.

I hele EU og dermed også i Danmark gælder en række såkaldte væsentlige krav, som alt radioudstyr skal opfylde med henblik på at beskytte brugernes og andre personers sundhed og sikkerhed. Konkret er disse krav en afspejling af anbefalinger fra International Commission on Non-Ionizing Radiation Protection (ICNIRP) om bestemte grænseværdier for udstråling.

Jeg skal i øvrigt henvise til min besvarelse af spørgsmål S 356, hvor der er redegjort for regler for grænseværdier på området.