Om implementering af midtvejsreformen af EU's landbrugspolitik i Danmark.

Spm. nr. S 399

Til fødevareministeren (28/10 03) af:

»Hvilke valgmuligheder har Danmark med hensyn til, hvordan midtvejsreformen af EU's landbrugspolitik kan implementeres i Danmark, hvordan har ministeren tænkt sig proceduren tilrettelagt, herunder på hvilket tidspunkt mulighederne - og deres konsekvenser - vil blive forelagt Folketingets Fødevareudvalg, i hvilket omfang reformen giver mulighed for at bruge støttemidlerne til hel eller delvis finansiering af natur- og miljøindsatser?«

Midtvejsreformen af landbrugspolitikken kan implementeres på flere forskellige måder i det enkelte medlemsland. Ifølge en artikel i dagbladet Børsen 28. oktober 2003 har Fødevareministeriet indtil videre overladt dette valg til landbrugets organisationer. Med spørgsmålet ønskes afklaret, hvad det er, der kan vælges mellem, og hvem der kommer til at træffe valget.

Et centralt element i reformen af EU´s landbrugspolitik er afkobling af den direkte støtte fra produktionen, hvilket skal finde sted gennem etablering af såkaldte betalingsrettigheder til landmændene. Reformbeslutningen giver mulighed for, at de enkelte lande kan vælge mellem forskellige modeller for tilrettelæggelse af støtteudbetalingerne. For Danmarks vedkommende vil det være mest relevant at tilrettelægge systemet på grundlag af den såkaldte regionaliserede model.

Reformen nødvendiggør i øvrigt en lang række andre valg. Det er min hensigt at give en deltaljeret redegørelse herfor i Fødevareudvalget den 12. november. Forud for den redegørelse vil jeg oversende et notat til udvalget om de forskellige valgmuligheder i forbindelse med reformen af den fælles landbrugspolitik.

I øvrigt kan jeg oplyse, at der både via støtteordningerne, herunder landdistriktsstøtten og via støttebetingelserne, de såkaldte cross-compliance regler, gives et betydeligt løft til natur- og miljøindsatsen.

http://www.ft.dk/?/Samling/20031/spor_sv/S399.htm