Om regler for transport af strudse til udlandet.

Spm. nr. S 394

Til fødevareministeren (28/10 03) af:

»Kan ministeren oplyse, hvilke regler der er gældende for transport af strudse til udlandet?«

Det fremgår ikke tydeligt, at disse dyrs velfærd er tilstrækkeligt beskyttet af de nuværende regler.

Som bekendt er det Justitsministeriet der er ressortansvarlig for reglerne om dyrevelfærd. Jeg har således forelagt spørgsmålet for Justitsministeriet og har anmodet om en udtalelse.

Jeg vil fremsende et endeligt svar til Folketinget, så snart udtalelsen foreligger.

Ved skrivelse af 5. november 2003 oplyste jeg overfor Folketinget, at jeg har anmodet Justitsministeriet om en udtalelse til spørgsmålet.

Fødevareministeriet modtog den 19. december 2003 følgende udtalelse fra Justitsministeriet, hvilken jeg henholder mig til:

»Reglerne om transport af dyr, herunder strudsefugle, til udlandet, findes i Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 201 af 16. april 1993 om beskyttelse af dyr under transport med senere ændringer.

Bekendtgørelsen gennemfører Rådets direktiv 91/628/EØF af 19. november 1991 om beskyttelse af dyr under transport med senere ændringer i dansk ret.

Ved transport af strudsefugle finder bestemmelserne i bekendtgørelsens kapitel 3 om fjerkræ, fugle og kaniner, der holdes som husdyr anvendelse, hvis der er tale om husdyr. Hvis ikke der er tale om husdyr, finder bestemmelserne i bekendtgørelsens kapitel 5 om andre pattedyr og fugle anvendelse.

Det følger af kapitel 3, at en række generelle bestemmelser om beskyttelse af dyr under transport finder anvendelse. Det er f.eks. bestemmelser om ruteplaner samt om indretning og konstruktion af transportmidler, således at dyrene er beskyttet mod barske vejrforhold og væsentlige klimatiske forandringer samt beskyttet mod smerte og lidelse.

Bekendtgørelsens kapitel 3 indeholder også mere specifikke bestemmelser om beskyttelse af strudsefugle under transport. Det følger blandt andet af bestemmelserne, at der skal være egnet foder og vand i tilstrækkelige mængde, så dyrene kan fodres og vandes med passende mellemrum under transporten. Dette gælder dog ikke, hvis en forsendelse varer mindre end 12 timer eller mindre end 24 timer for fugleunger, forudsat at forsendelsen slutter inden 72 timer efter udrugning.

Også i medfør af bekendtgørelsens kapitel 5 finder en række generelle bestemmelser om beskyttelse af dyr under transport anvendelse. Det er f.eks. krav om, at der skal være tilstrækkelig plads til, at alle dyrene kan stå op i deres naturlige stilling. Der er endvidere bestemmelser om ruteplaner samt generelle bestemmelser om indretning og konstruktion af transportmidler, således at dyrene er beskyttet mod barske vejrforhold og væsentlige klimatiske forandringer samt beskyttet mod smerte og lidelse.

Det kan i øvrigt bemærkes, at Danmark har tiltrådt den europæiske konvention af 13. december 1968 om beskyttelse af dyr under international transport. Der er netop vedtaget en ny europæisk konvention om beskyttelse af dyr under transport, som er blevet åbnet for undertegnelse den 6. november 2003. Danmark har endnu ikke undertegnet konventionen, men det forventes at ske i starten af 2004.«

Fødevaredirektoratet har for så vidt angår de nationale transporter tillige oplyst følgende:

»Der er fastsat krav til national transport af strudse i Veterinær- og Fødevaredirektoratets bekendtgørelse nr. 192 af 25. marts 1998 om opdræt af strudsefugle. Kravene omfatter transportforbud af kyllinger under 6 uger, undtaget kyllinger under 72 timer på særlige betingelser, og særlige krav til transport af kyllinger over 6 uger. Derudover er der fastsat krav til gruppestørrelse, arealkrav, rampehældning samt maksimal transporttid på 6 timer for transport til slagtning.«

Det skal bemærkes, at selvom de nævnte regler kun gælder for nationale transporter, kan vurderinger som foretages i den forbindelse understøtte vurderingen af, om dyrene i konkrete tilfælde er egnet til den påtænkte transport, når transporten går til udlandet.