Hjælpemenu

Hovedmenu

Om en række nøgletal for den danske økonomi.

Besvaret § 20-spørgsmål

Spm. nr. S 4859

Til finansministeren (15/9 03) af:

Pia Gjellerup

(S):

»Vil ministeren oplyse følgende nøgletal for dansk økonomi baseret på økonomisk redegørelse fra august 2003,

  1. antal beskæftigede, niveau ved slutningen af henholdsvis 2003 og 2004,
  2. antallet af ledige, niveau ved slutningen af henholdsvis 2003 og 2004,
  3. antallet i arbejdsstyrken, niveau ved slutningen af henholdsvis 2003 og 2004,
  4. antallet af overførselsindkomstmodtagere, niveau ved slutningen af henholdsvis 2003 og 2004,
  5. udgiftstrykket i pct. af BNP, niveau ved slutningen af henholdsvis 2003 og 2004,
  6. skattetrykket i pct. af BNP, niveau ved slutningen af henholdsvis 2003 og 2004,
  7. offentlig sektors saldo i pct. af BNP, niveau ved slutningen af henholdsvis 2003 og 2004,
  8. offentlig ØMU-gæld i pct. af BNP, niveau ved slutningen af henholdsvis 2003 og 2004, og således at nøgletallene opgøres på samme måde, som blev anvendt ved fremskrivningen af dansk økonomi i »Danmark 2010«?«

Begrundelse

Da regeringen i sine publikationer jævnligt justerer opgørelsesmetoderne af forskellige talstørrelser af betydning for vurderingen af den økonomiske og beskæftigelsesmæssige udvikling, vil det være hensigtsmæssigt at få opgjort disse nøgletal på en konsistent måde.

Svar (25/9 03)

Finansministeren

(Thor Pedersen):

Nøgletallene for dansk økonomi som vises i Økonomisk Redegørelse og i Danmark 2010 er opgjort som årsgennemsnit. Der foretages således ikke ultimoopgørelser af nationalregnskabstal – heller ikke af Danmarks Statistik. I tabel 1 er vist årsgennemsnit for de efterspurgte nøgletal, undtaget ØMU-gælden, som er opgjort ultimo året.

Tabel 1. Nøgletal for dansk økonomi baseret på Økonomisk Redegørelse, august 2003

 

2003

2004

 

-------------------- 1.000 personer -----------------

Beskæftigede

2.723

2.738

Ledige

170

163

Arbejdsstyrke

2.893

2.901

Overførselsindkomstmodtagere

903

902

 

-------------------- Pct. af BNP --------------------

Udgiftstryk

54,0

53,2

Skattetryk

48,5

48,1

Offentlig sektors saldo

1,2

1,3

Offentlig ØMU-gæld

42,7

41,2

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Anmærkning.

Tallene er påvirket af konjunktur- og aktiekursbevægelser og kan derfor ikke uden videre fortolkning sammenlignes med de oprindelige tal for 2004 i DK2010, som er renset for disse forhold. Fx gælder for de offentlige finanser, at tallet for 2004 i DK2010-planen angiver den strukturelle saldo, som i Økonomisk Redegørelse, august 2003, er skønnet til henholdsvis 2,0 og 1,7 pct. af BNP i 2003 og 2004.

 

Besvaret sammen med spm. nr. S 4860
Besvaret sammen med spm. nr. S 4861
Besvaret sammen med spm. nr. S 4862
Besvaret sammen med spm. nr. S 4863

http://www.ft.dk/?/Samling/20021/spor_sv/S4859.htm