Hjælpemenu

Hovedmenu

Om antal og oprindelseslande for udenlandske studerendeved danske videregående uddannelser samt om deres betalingfor undervisningen.

2002-03 - Svar på § 20-spørgsmål (S 4129)

Spm. nr. S 4129

Til undervisningsministeren (1/8 03) af:

Kristian Thulesen Dahl

(DF):

»Kan ministeren oplyse antallet af udenlandske studerende ved danske videregående uddannelser, herunder hvorfra de kommer; Norden, EU eller tredjeverdens lande, oplyse hvilke uddannelser de er optaget på, samt i hvilket omfang der betales for undervisningen?«

Begrundelse

Spørgeren ønsker oplyst omfanget af udenlandske studerende på danske videregående uddannelser, hvilke uddannelser de er optaget på, samt i hvilket omfang der betales for undervisningen.

Det er et kendt tema, at en stor del af de studerende på medicinstudiet er nordiske studerende, der efter endt uddannelse rejser tilbage til deres hjemlande medbringende en uddannelse, der er kvit og frit betalt af det danske samfund.

En betydelig del af de studerende ved Tandlægehøjskolen er af mellemøstlig herkomst, der efter endt uddannelse rejser til andre lande, f.eks. USA eller Canada, hvor beskatningen er meget lavere end i Danmark.

I et vist omfang betaler danske studerende for at tage videregående uddannelser i andre lande, og spørgeren er derfor interesseret i at få klarlagt, dels i hvilket omfang udenlandske studerende betaler for undervisningen i Danmark, dels hvor stort omfanget af udenlandske studerende er.

Svar (12/8 03)

Undervisningsministeren

(Ulla Tørnæs):

I Danmark ser antallet af udenlandske studerende ud som følgende:

Studenterantallet i 2001

Universiteter

MVU

KVU

Norden

1808

976

307

EU minus Norden

848

552

169

Øvrige

1822

1316

784

Total

4478

2844

1260

Kilde: Danmarks Statistik, Videnskabsministeriet og Undervisningsministeriet

Tallene dækker såvel udenlandske semesterstuderende som studerende på hele uddannelser.

Videnskabsministeriet har på baggrund af tal fra Danmarks Statistik undersøgt, hvor mange nordiske lægestuderende, der bliver i Danmark efter afsluttet studium. Undersøgelsen viser, at halvdelen bliver i Danmark og halvdelen rejser hjem. Andre undersøgelser viser, at meget få indvandrere med dansk uddannelse forlader Danmark for at emigrere til andre lande.

Som følge af et uhensigtsmæssigt stort optag af studerende fra 3.lande i 2002 udmeldte Undervisningsministeriet i april 2003 en kvote for optag af disse udlændinge på max. 15% af det samlede optag på den enkelte mellemlange eller korte videregående uddannelse.

Der opkræves som hovedregel ikke betaling fra enkeltindivider, men i medfør af den Nordiske Overenskomst har de nordiske lande en indbyrdes betalingsordning for deres studerende, der optages på en videregående uddannelse i et af de andre nordiske lande.

Danmark tager ikke betaling for studerende fra andre EU-lande.

Der kan udbydes særlige hold for udlændinge (uden for EU og EØS) under Indtægtsdækket Virksomhed.