Du er her: EU-Oplysningen
› Dokumenter
› Folketingets dokumenter
› § 20-spørgsmål
› Samlet oversigt over svar på EU-relevante § 20-spørgsmål
› Om den statsretlige be...
Om den statsretlige betydning af etableringen af en europæisk præsidentpost.
Spm. nr. S 3782
Til statsministeren (27/6 03) af:
(DF):»Vil statsministeren redegøre for, hvilken statsretlig betydning etableringen af en europæisk præsidentpost i den netop færdiggjorte europæiske forfatning vil få, herunder hvorvidt dronningen fortsat stats- og folkeretligt vil være at betragte som den danske stats overhoved?«
Svar (7/8 03)
Statsministeren
(Anders Fogh Rasmussen):En ændring af traktatgrundlaget for EU-samarbejdet, som indebærer oprettelse af en post som Det Europæiske Råds formand med de opgaver, der er beskrevet i artikel I-21 i udkastet til forfatningstraktat, vil ikke ændre ved, at Dronningen fortsat vil være Danmarks statsoverhoved.
Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål nr. S 3778.