Om, at et parti repræsenteret i Europa-Parlamentet erkommet på EU's terrorliste.

Til justitsministeren (13/6 03) af:

»Vil ministeren oplyse, hvilke konsekvenser det kan få for danskere hvis de mødes med politikere, f.eks. EU-parlamentsmedlemmet fra det politiske parti Batasuna, der er kommet på EU's terrorliste?«

Terrorlovgivning og den europæiske arrestordre er stadig meget nye, og det er ret uklart, hvilke konsekvenser de har. Samtidig er det noget helt nyt, at et politisk parti i Europa med valgte parlamentarikere forbydes og kommer på EU's terrorliste. Uanset hvor forkastelig man kan finde det er, at Batasuna ikke klart har taget afstand fra ETA's bomber, er det et demokratisk problem, hvis man ikke kan mødes med politikere for at diskutere politiske løsninger på konflikten.

Det fremgår af straffelovens § 114 a, at den, der finansierer terrorvirksomhed i form af økonomisk støtte samt indsamling eller formidling af midler mv. til en terrorist eller terrorgruppe, straffes med fængsel indtil 10 år.

Straffelovens § 114 b er en udvidet medvirkensregel. Den omfatter enhver form for støtte til terrororganisationer eller til organisationer, der »fremmer« terrorhandlinger, selv om der ikke er tale om støtte til konkrete terrorhandlinger. Som eksempel på bestemmelsens anvendelsesområde er i forarbejderne nævnt professionel generel rådgivning, der ikke direkte angår en konkret terrorhandling, til en organisation, der har til hensigt at begå terrorhandlinger, hvilket er den pågældende rådgiver bekendt.

Det vil i sidste ende være domstolene, der skal tage stilling til, om en organisation, gruppe mv. er omfattet af disse bestemmelser, og om støtte af forskellig art til organisationen, gruppen mv. derfor er strafbar efter straffelovens bestemmelser om medvirken til terrorvirksomhed.

Hvorvidt dette er tilfældet, vil bero på en vurdering af den konkrete sags omstændigheder. Det forhold, at en organisation er optaget på EU’s liste over terrororganisationer, vil derfor ikke nødvendigvis i sig selv være ensbetydende med, at det under en eventuel straffesag her i landet vil kunne anses for bevist, at der er tale om en terrororganisation efter straffelovens bestemmelser. Der er samtidig grund til at være opmærksom på, at det i praksis vil være nærliggende at gå ud fra, at økonomisk eller anden støtte til organisationer, der er optaget på EU’s terrorliste, vil være omfattet af bestemmelserne i straffelovens § 114 a eller b.

Det skal endvidere fremhæves, at det efter bestemmelsen i § 114 b er en udtrykkelig betingelse, at der er tale om en medvirken, som på en eller anden måde »fremmer« den kriminelle virksomhed.