Om midtvejsreformen af EU's landbrugspolitik.

Til fødevareministeren (10/6 03) af:

»Vil ministeren udarbejde en fyldestgørende redegørelse for, hvordan den danske regering aktivt har forsøgt at påvirke beslutningsprocessen omkring midtvejsreformen af EU's landbrugspolitik?«

Folketinget har med vedtagelse af 5. novemeber 2002 pålagt regeringen at arbejde for en langsigtet afvikling af landbrugsstøtten m.v. Nu er der en lejlighed til at gøre noget ved sagen, og regeringen skal have muligheden for at dokumentere de mange initativer og det massive pres, den har udøvet i den anledning. Derfor dette spørgsmål.

Processen omkring midtvejsreformen af den fælles landbrugspolitik blev indledt under det danske formandskab i andet halvår af 2002, da Kommissionen fremlagde dens meddelelse om midtvejsevalueringen den 10. juli 2002. En meddelelse, som vi fra dansk side, anså for at være af stor værdi og vigtig i forbindelse med det videre reformarbejde, idet Kommissionen jo ville udarbejde de egentlige juridiske forslag på baggrund af disse drøftelser.

Under det danske formandskab blev de forskellige elementer i Kommissionens meddelelse drøftet grundigt på en række rådsmøder (landbrug og fiskeri), ligesom der også var drøftelser på embedsmandsniveau.

Under formandskabet havde jeg således en tæt og regelmæssig kontakt med Kommissær Fischler. Formandskabet gav endvidere anledning til møder og drøftelser om midtvejsevalueringen med samtlige kolleger fra de øvrige 14 medlemslande såvel formelt på Rådsmøderne som uformelt, ligesom emnet også var på dagsordenen på en række møder med de kommende nye medlemslande. Der har således været rig lejlighed til at redegøre for den danske holdning til indholdet af en reform og den retning, som vi fra dansk side finder, at landbrugspolitikken skal udvikle sig i.

På baggrund af drøftelserne kunne Kommissionen ved fremsættelsen af de egentlige forslag til reform af landbrugspolitikken den 21. januar 2003 ikke alene fastholde den kurs, som var udstukket i dens meddelelse, men reelt stramme reformforslaget op ved tillige at foreslå en reform i mælkesektoren. At Kommissionen fremlagde forslaget om yderligere reform i mælkesektoren ser jeg som et direkte resultat af et fortsat dansk pres i samarbejde med andre ligesindede lande.

I forbindelse med den intensiverede reformdrøftelse i dette halvår har jeg endvidere haft separate drøftelser med ministerkollegerne i Frankrig og Grækenland, ligesom der har været et aktivt og konstruktivt samarbejde mellem Danmark og de øvrige reformvenlige lande. Et vigtigt aktiv i processen om den fremtidige udvikling af den fælles landbrugspolitik er således drøftelserne mellem de såkaldte »like-minded« reform-venlige lande, som omfatter Holland, Storbritannien, Sverige og Tyskland foruden Danmark. I dette forum har der været adskillelige møder på såvel minister- som embedsmandsniveau.

Reformforslagene har været genstand for drøftelse i diverse rådsarbejdsgrupper på embedsmandsniveau, hvor der er tale om en mere teknisk gennemgang samt mulighed for at fremføre argumenterne for landenes holdning til de forskellige elementer i reformen. Forslagene har endvidere været drøftet i Specialkomiteen for Landbrug, High Level møder (dvs. på højeste embedsmandsniveau) samt rådsmøder (landbrug og fiskeri) i foråret. I den nuværende afsluttende periode af reformdrøftelserne har vi endvidere haft flere bilaterale drøftelser med den græske formand for rådet (landbrug og fiskeri) og Kommissær Fischler.

Der er således fra dansk side gjort en aktiv indsats for bringe EU's landbrugspolitik videre ad reformsporet i såvel de forskellige officielle fora i rådsarbejdet som gennem bilaterale kontakter med andre lande og alliance-samarbejde mellem flere lande.