Om forskelsbehandling af danskere og ikkedanskere som følge af lovgivning.
Spm. nr. S 3312
Til integrationsministeren (14/5 03) af:
(UFG):»Hvor mange love (inden for ministeriets område) - og hvilke - forskelsbehandler danskere fra ikkedanskere, og er de pågældende love i overensstemmelse med EU-traktatens bestemmelse om, at der ikke må diskrimineres på nationalt grundlag, og i overensstemmelse med FN's menneskerettigheder?«
Svar (28/5 03)
Integrationsministeren
(Bertel Haarder):I EU-retten og international ret defineres diskrimination som forskelsbehandling af personer i sammenlignelige situationer, der ikke har en saglig eller rimelig begrundelse. Forbudet mod diskrimination kan dermed udtrykkes som et forbud mod vilkårlig forskelsbehandling.
For så vidt angår Integrationsministeriets lovgivning på området kan jeg oplyse følgende:
Det følger af indfødsretsloven, at opnåelse af dansk indfødsret ved fødslen forudsætter, at enten faderen eller moderen er dansk, og at et adopteret barn alene kan blive dansk statsborger, hvis barnet adopteres af et ægtepar, hvor mindst én af ægtefællerne er dansk statsborger, eller en ugift dansk statsborger. Dansk lovgivning bygger på afstamningsprincippet, og bestemmelsen i indfødsretsloven sikrer, at adoptivbørn ligestilles med biologiske børn.
Endvidere følger det af udlændingeloven, at adgangen til at opnå familiesammenføring for herboende danske statsborgere og visse grupper af herboende udlændinge, bl.a. flygtninge, er mere udstrakt end adgangen til at opnå familiesammenføring for visse andre grupper af udlændinge. Reguleringen er begrundet i et behov for at regulere adgangen til at opnå opholdstilladelse i Danmark.
Endelig indeholder såvel integrationsloven som lov om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre en række bestemmelser om særlige tiltag over for gruppen af nyankomne udlændinge. Det overordnede formål med disse særlige tiltag er at sikre en bedre integration af denne målgruppe.
Efter Integrationsministeriets opfattelse er der i de ovennævnte tilfælde, hvor udlændinge og danske statsborgere behandles forskelligt, ikke tale om sammenlignelige situationer, hvorfor der ikke i denne sammenhæng er tale om forskelsbehandling, der kan anses for stridende mod forbudet mod diskrimination i EU-retten eller international ret.