Hjælpemenu

Hovedmenu

Om regler for arbejdsløshedsunderstøttelse og sociale ydelser i de nye EU-lande.

Besvaret §20-spørgsmål

Spm. nr. S 3010

Til beskæftigelsesministeren (28/4 03) af:

Søren Søndergaard (EL):

»Vil ministeren redegøre for, hvilke regler der er gældende i de lande, der står til optagelse i EU pr. 1. maj 2004, vedrørende understøttelse under arbejdsløshed og adgang til sociale ydelser, herunder anciennitet på arbejdsmarkedet opgøres?«

Svar (8/5 03)

Beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen):

Nedenstående oversigt viser beskæftigelseskravet, ydelsesperioden og ydelsesniveauet i de lande, der står til optagelse i EU pr. 1. maj 2004. Oversigten er udarbejdet på baggrund af oplysninger i rapport fra OECD (MISCEO 2000), idet det ikke har været muligt at indhente nyere oplysninger inden for svarfristen. Det bemærkes, at Malta ikke indgår i OECD-rapportens oplysninger.

Adgang til arbejdsløshedsdagpenge i EU’s nye medlemslande

Beskæftigelseskrav

Ydelsesperiode

Ydelsesniveau

Tjekkiet

12 måneder inden for 3 år

6 måneder

Første 3 måneder: 50% af tidligere indkomst.

Næste 3 måneder: 40% af tidligere indkomst.

Max. 2,5 gange mindstelønnen (€232 pr. måned)

Estland

180 dage inden for de sidste 12 måneder

Betalt bidrag i 1-5 år: 180 dage.

Betalt bidrag i >5-10 år:270 dage.

Betalt bidrag i >10 år:360 dage.

€25 pr. måned

(ny lovgivning giver fremover ret til 50% af tidligere indtægt de første 100 dages ledighed, og derefter 40%)

Letland

12 måneders social forsikring og 9 måneders arbejdsløshedsforsikring inden for de sidste 12 måneder

9 måneder

Afhænger af forsikringsperiodens længde:

1-9 år: 50%

10-19 år: 55%

20-29 år: 60%

> 30 år: 65%

Ydelsen falder 1/4 efter 3 måneders ledighed, og igen efter 6 måneders ledighed.

Litauen

24 måneder inden for 3 år

180 dage

Min: 44,5$ pr. måned.

Max.: 62,5$ pr. måned.

Ungarn

betalt bidrag for mindst 400 dage inden for de sidste 4 år

Max 270 dage (1 dags ydelse pr. 5 dages bidrag)

65% af gennemsnitsløn.

Min.: 90% af alderspensionen

Max.: 2 gange mindste alderspension.

Polen

365 dage inden for de sidste 18 måneder

6 måneder i regioner, hvor beskæftigelsesgraden højst svarer til det nationale gennemsnit.

12 måneder i regioner, hvor beskæftigelsesgraden overstiger det nationale gennemsnit.

18 måneder i regioner, hvor beskæftigelsesgraden er mere end dobbelt så stor som det nationale gennemsnit, og den ledige

  • enten har arbejdet i 20 år,
  • eller har en ledig ægtefælle uden ret til dagpenge og forsørgerpligt ift. et barn under 15 år

Zl 437,90 pr. måned.

Slovenien

12 måneder inden for 18 måneder

Afhænger af forsikringsperiodens længde:

  • 1-5 års forsikring giver 3 måneders ydelse
  • 5-15 års forsikring giver 6 måneders ydelse
  • 15-25 års forsikring giver 9 måneders ydelse
  • Mere end 25 års forsikring giver 12 måneders ydelse
  • Personer over 50 år med mindst 25 års forsikring får 18 måneders ydelse
  • Personer over 55 år med mindst 25 års forsikring får 24 måneders ydelse.

Første 3 måneder:

70% af tidligere indkomst.

Derefter: 60%.

Min.: Statslig mindsteløn.

Max.: 3 gange minimum

Slovakiet

24 måneders forsikring inden for de sidste 3 år.

Dog kun 6 måneder inden for de sidste 3 år for sæsonarbejdere.

Personer, der har betalt bidrag i 15 år eller mindre får 6 måneders ydelse.

Personer, der har betalt bidrag i mere end 15 år får

9 måneders ydelse.

De første 3 måneder: 50% af beregningsgrundlaget.

Derefter: 45% af beregningsgrundlaget.

Cypern

Indbetalt mindst 20 gange det ugentlige forsikringsbidrag op til ledigheden, og

tjent mindst 26 gange det ugentlige mindstebidrag.

156 dage

60% af den laveste forsikringspligtige indkomst (mindsteløn).

Stiger til 80%, 90% eller 100% hvis personer har forsørgerpligt for en, to eller tre personer.

Oversigten er udarbejdet på baggrund af rapporten fra OECD (MISCEO 2000). På grund af manglende oplysninger er Malta ikke medtaget i oversigten.