Om en cost-benefit-analyse af EU's landbrugsstøtteordninger.

Til statsministeren (25/4 03) af:

»Er der efter statsministerens opfattelse ikke gode grunde til at lave en cost-benefit-analyse af EU's landbrugsordninger, og i benægtende fald, hvilke argumenter mener statsministen, der er imod?«

Når det gælder miljøet, har statsministeren fået afsat store beløb på at få lavet økonomiske analyser, herunder cost-benefit-analyser. Han har flere gange givet udtryk for, at metoden er brugbar og vigtig. Formålet med spørgsmålet er at få belyst, om dette synspunkt også gælder landbrugsstøtten, eller om statsministeren mener, at landbruget skal have særbehandling med hensyn til brug af økonomisk teori.

Der foretages i Danmark løbende økonomiske analyser af den fælles landbrugspolitik blandt andet af Fødevareøkonomisk Institut under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fødevareøkonomisk Institut har senest udarbejdet et papir af 10. april 2003 om de igangværende WTO-forhandlinger på landbrugsområdet: »Note on the Harbinson Draft on Modalities in the WTO Agriculture Negotiations «. Disse analyser indgår blandt andet i behandlingen af Kommissionens aktuelle forslag til reform af den fælles landbrugspolitik. Det vurderes på denne baggrund, at det ikke er nødvendig at igangsætte yderligere eller særskilte analyser.

En række økonomiske analyser af den fælles landbrugspolitik og lignende landbrugsstøtteordninger i tredjelande viser, at der kan være store samfundsøkonomiske fordele ved en yderligere markedsorientering og liberalisering af landbrugssektoren på globalt plan. De igangværende forhandlinger i EU om en reform af den fælles landbrugspolitik samt de sideløbende forhandlinger i WTO foregår netop med sigte på en yderligere markedsorientering og liberalisering af landbrugssektoren.

Regeringen støtter fortsat i overensstemmelse med regeringsgrundlaget en gradvis afvikling af landbrugsstøtten i EU kombineret med en forbedring af de nationale rammevilkår for fødevareproduktionen. Endvidere lægger regeringen stor vægt på, at den fælles landbrugspolitik indrettes således, at den fortsatte udvikling i landdistrikterne sikres.

Den danske landbrugssektor er en af Danmarks vigtigste eksporterhverv og med en større markedsorientering får landbruget bedre mulighed for at tilpasse sig markedets signaler og udnytte sin betydelige konkurrenceduelighed samt udnytte de dynamiske virkninger af en liberaliseringspolitik i såvel EU som tredjelande. Øget frihandel vil generelt kunne bidrage til den økonomiske vækst på globalt plan.

Der består derfor ingen tvivl for regeringen om, at en yderligere markedsorientering og liberalisering af den fælles landbrugspolitik med afkobling som det bærende element vil indebære en betydelig forbedring af resourceallokeringen i samfundet.

Der henvises i øvrigt til Folketingets vedtagelse af 5. november 2002.