Om Europa-Kommissionens forslag om udvidelse af Euratoms låneramme.

Til finansministeren (4/4 03) af:

»Kan ministeren bekræfte, at det tyske parlament i sidste måned pålagde den tyske regering at stemme imod Kommissionens forslag om at udvide Euratoms låneramme fra 4 til 6 mia. euro, og vil ministeren i givet fald give Folketinget en dansk oversættelse af vedtagelsen og dens begrundelse?«

Det kan bekræftes, at det tyske parlament (SPD og De Grønne) den 13. marts 2003 har vedtaget et sådan forslag. Den tyske originaltekst (ikke optrykt her) vedlægges sammen med en uofficiel oversættelse.

Den tyske forbundsdag opfordrer forbundsregeringen til at medvirke til, at forslaget fra det europæiske fællesskabs Kommission om ændring af bemyndigelsesgrundlaget for finansiering af atomkraftanlægget Euratom’s lån bliver afvist i ECOFIN-Rådet.

Det Europæiske Atomfællesskab (Eurotom) blev grundlagt i 1957 med det mål at fremme udviklingen af kerneenergi i Europa gennem et fælles »gåen-foran«. 1977 bemyndigede Rådet med beslutningen 77/270/Euratom Kommissionen til at optage lån til finansiering af atomkraftanlæg. Gennem flere beslutninger blev det i beslutning 77/270/Euratom oprindeligt fastlagte maksimale lånebeløb på 500 mio. europæiske beregningsenheder forhøjet til nu 4 mia. euro. Med Rådets beslutning 94/179/Euratom blev det indtil da indskrænkede indsatsområde for Euratom-lån til nybyggeriet af kerneenergianlæg i medlemslandenes udvidet til finansiering af foretagender til forbedring af sikkerhed og effektivitet af kernekraftanlæg i østeuropæiske lande. Dertil hører under bestemte betingelser også nybyggeri af kernekraftværker (92/179 Euratom).

Kommissionen har d. 6. november besluttet forslag til ændring af beslutning 77/270/Euratom og 77/271/Euratom. Med disse forslag, som endnu behøver Rådets tilslutning, skal

• Det maximale lånebeløb forhøjes fra hidtidige 4 mia. til 6 mia. euro
• Anvendelsesområdet for Euratom-lån udvides.

Den tyske forbundsdag udtaler sig af følgende grunde imod begge forslag:

• Den tyske forbundsregering har d. 11. juni 2001 aftalt en ordentlig afslutning af udnyttelsen af kerneenergi i Tyskland med energiforsyningsvirksomhederne. Den tyske forbundsdag har d. 14. december 2001 vedtaget loven om ordnet afslutning af kerneenergiudnyttelse. Loven trådte i kraft 27. april 2002. Forbundsregeringen og den tyske forbundsdag anser kun risici ved kerneenergiudnyttelse for accepterbar i endnu et begrænset tidsrum. Det Europæiske Atomfællesskabs’ tilskyndelsesformål og rådighedsstillelse af Euratom-lån er uforenelig med det tyske atomstop-målsætning.
• Alle Euratom-lån, som er blevet bevilliget eller anmodet om siden 1994, angår atomkraftværker i Østeuropa. Sikkerhedsvirkningen ved disse nuklear-projekter er alligevel tvivlsom:

1. Kommissionen havde i december 2000 bevilliget penge til bygningen af to nye atomkraftværk i Ukraine. Disse 688 mio. euro er indtil nu ikke tilført , da Ukraine ikke har opfyldt de påkrævede sikkerheds- og rentabilitetsklausuler. Forbundsdagen havde lige inden udtalt sig imod støtte af projektet i resolution 14/795 som følge af sikkerhedsmæssige betænkeligheder.
2. For tiden er der kun én verserende kreditansøgning under Euratom. Her bliver anmodet om beløb i størrelsesordenen 250 mio. euro til et nybyggeri af et rumænsk atomkraftværk »Cernavoda 2«. Denne kredit medfører ikke højere nuklear sikkerhed i Østeuropa, da modtrækket ikke bliver at slukke for ældre atominstallationer.
3. Byggeriet af 6 russiske atomkraftværker er gået i stå pga. manglende finansmidler. Det bliver overvejet at muliggøre det videre byggeri af atomkraftværker i Kallnin, Balokov, Kursk og Rostov vha. Euratom-kreditter. Byggeriet af AKW Kursk er specielt problematisk, da det her handler om reaktor typen »Tschernobyl«, som Kommissionen indplacerer som »ikke-forbedringsdygtig«.

Disse projekter fremmer udbygningen af atomenergi i Østeuropa. Dermed fører de til en stigning i de nukleare risici i stedet for en forbedring af sikkerhedssituationen.

• Et grundlag for det europæiske forenings- og udvidelsesproces er skabelsen af lige konkurrencebetingelser i et europæisk marked. Dette mål gælder inden for strømproduktion, -fordeling og –anvendelse EU-retningslinjerne om strømhjemmemarked (retningslinje 96/92/EG fra 19. december 1996). At fremme atomar strømproduktion gennem Euratom-lån er i modstrid med varighedsprincippet og en forstærkning af energiefficiens og fornybar energi orienteringen i fællesskabets energipolitik samt målet om indre energimarkeder. Der blev skabt hensættelser til lukning af kerneenergianlæg og Kommissionens forslag udelukker da også udnyttelsen af Euratom-kreditter til lukning af tyske kernekraftværker. Alle omkostninger ved kerneenergibrug i Tyskland bliver båret af strømforbrugerne og skattebetalere. Det ville være at forvrænge konkurrencen på det europæiske strømmarked på bekostning af strømforbrugeren i Tyskland, hvis investeringer i kerneenergi bliver støttet i andre lande gennem gunstige Euratom-kreditter.
• Principielt hilses det velkomment at bakke op om de østeuropæiske lande ifm. demonteringen af deres atomreaktorer. Dog er Euratom-kreditten ikke det rigtige instrument dertil. Dette regelsæt foreskriver, at tilbagebetalingen af Euratom-kreditter må ske via virksomhedsoverskuddet i de respektive atomprojekter. Gennem lukningen af atomreaktorer kan der imidlertid ikke opnås nogen gevinst. Med »Decommissioning Fund«, som forvaltes gennem Østeuropabanken, eksisterer allerede et tilstrækkeligt instrument til at understøtte de pågældende lande med denne opgave. Forbundsregeringen skal bakke op i EU om at videreudbygge denne mulighed.

EU-konventet arbejder på en europæisk forfatning. Den tyske forbundsdag bakker eftertrykkeligt op om denne europæiske forenings- og udvidelsesproces.

I sin beslutning »Reform gennem forfatning: for et demokratisk, solidarisk og handledygtig europæisk union« fra 15.5.2002 (tryksag 14/9047) har den tyske forbundsdag bl.a. fastslået:

• Euratom-traktaten er ikke længere tidssvarende. Fordringer til atomkraft gennem Euratom-traktaten skal slutte.
• Midlerne til Euratom må underligge Det Europæiske Parlaments kontrol.

Begge Kommissionens forslag er ikke i harmoni med denne beslutning.