Om, hvor hurtigt EU's eksportsubsidier til landbruget kan afskaffes.

Spm. nr. S 2660 - besvaret 02/04-2003

4) Til statsministeren af:
Jørn Jespersen (SF):
»Hvor hurtigt kan man efter statsministerens opfattelse afskaffe EU's eksportsubsidier, hvis landbruget skal have rimelige muligheder for omstilling?«

Jørn Jespersen (SF):
Jamen jeg takker for det lille foredrag om samspillet mellem den lovgivende og den udøvende magt.
Statsministeren manglede bare at tilføje, at det jo er også sådan, at den lovgivende magt kontrollerer den udøvende magt, og hvis den udøvende magt ikke lever op til det, Folketinget har vedtaget, kan den på et tidspunkt komme i ganske alvorlige vanskeligheder, og det mener jeg sådan set regeringen beder om på det her område.
Statsministeren har ikke været i stand til på ét eneste område at dokumentere, at man loyalt har levet op til de to vedtagelser, der bliver henvist til. Tværtimod holder man systematisk sin mund, siger ingenting og fører et dobbeltspil. Det synes jeg er usympatisk.
Lad os nu komme til eksportsubsidierne. Hvor hurtigt kan man afskaffe dem efter den liberale statsministers opfattelse, uden at det har ødelæggende virkninger for dansk landbrug?

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Det er direkte usandt, når hr. Jørn Jespersen påstår, at regeringen ikke fører disse synspunkter frem. Under det danske formandskab havde vi ved adskillige lejligheder diskussioner om EU's landbrugspolitik, og under selv disse vanskelige forhold, hvor balancen var mellem at få en udvidelse på plads og fortsat have skub i reformdrøftelserne, arbejdede den danske regering klart på at sikre, at der kunne finde reformdrøftelser sted i EU's landbrugsministerråd. Så det er ganske enkelt usandt, det, hr. Jørn Jespersen påstår her i Folketingssalen, og det ved han i øvrigt også godt.
Så spørger hr. Jørn Jespersen, hvor lang tid der kan gå med en sådan afvikling af landbrugssubsidier, for at landbruget skal have rimelige muligheder for omstilling.
Svaret på det er jo, at det afhænger ganske af den vilje, der er i det danske Folketing til at sikre, at når man den ene hånd afvikler tilskud, så sørger man også for med den anden hånd at gennemføre reformer, som gør, at landbruget har ordentlige udviklingsmuligheder.
Så svaret på det er jo, at man ikke kan sætte et bestemt årstal på, men man sige, at jo større viljen er i det danske Folketing til at sikre de nødvendige reformer, så landbruget har udviklingsmuligheder, desto kortere en periode kan man bruge til at afvikle tilskuddene. Det er svaret på det.
Så det er i meget høj grad også op til hr. Jørn Jespersen, der jo så får chancen for virkelig at bevise sit liberale sindelag ved at lægge stemmer til de reformer, der skal til, for at landbruget har ordentlige udviklingsmuligheder.

Jørn Jespersen (SF):
Hvis vi skal snakke om den danske formandskabsperiode, så skete der jo primært det på landbrugsområdet, at det lykkedes statsministeren at forlænge landbrugsordningerne i EU til 2013 og hælde nogle ekstra statspenge i det polske landbrug. Det synes jeg ikke var nogen særlig glorværdig indsats.
Men når det drejer sig om eksportsubsidierne, synes jeg, at det er helt hen i vejret, at statsministeren nu knytter nogle forhandlinger i WTO sammen med indenrigspolitiske diskussioner om at forgylde landbruget yderligere. Vil det sige, at regeringen har tænkt sig at modarbejde reduktioner af eksportsubsidierne i WTO, så længe man ikke har fået yderligere skattelettelser til landbruget på plads?
Det er da helt absurd, at man skulle varetage internationale forhandlinger på den måde, men det er nu det, statsministeren lægger op til.

Kl. 13.50

Betyder det, at man ikke vil være med til at fjerne eksportsubsidier over en årrække, medmindre der er sket noget indenrigspolitisk, altså at man har den sædvanlige holdning:
Landbruget må ikke miste noget, uden at de skal have noget andet, og at man vil blokere for nødvendige reformer i WTO på den baggrund?

Første næstformand (Svend Auken):
Hr. Martin Lidegaard som medspørger.

Martin Lidegaard (RV):
Når vi taler om EU's eksportsubsidier, taler vi jo altså om en landbrugsstøtte, der ikke bare er politisk problematisk, men som i bogstaveligste forstand er dødsens farlig for mange tusinde mennesker hver eneste dag. Derfor synes jeg i og for sig, det må være o.k. at spørge statsministeren om, hvilke tanker regeringen gør sig om offensivt at fremme en dagsorden, der hedder: Afskaf den eksportstøtte i EU.
Jeg er helt på det rene med, at det kræver enighed i EU, og at forhandlingerne foregår gennem EU, men det har jo ikke tidligere afholdt statsministeren fra at have en selvstændig holdning og arbejde aktivt for den. Derfor spørger jeg igen:
Agter statsministeren at indrykke en annonce i de europæiske aviser i andre lande, som er enige i det her - det vil jeg sådan set ikke anbefale, vil jeg så straks sige - eller hvordan agter statsministeren at fremme denne her sag i EU?
Det er en dødsens alvorlig sag. Den er på mange måder lige så vigtig som andre store spørgsmål i tiden i dag.

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Jeg kan sige til hr. Jørn Jespersen, at regeringen naturligvis ikke vil lave en kobling i EU-forhandlingerne på det her område mellem, hvor langt vi kan gå i EU-sammenhæng, og hvad vi kan komme igennem med i det danske Folketing med hensyn til reformer af landbrugslovgivningen, skatte- og afgiftslovgivningen osv., osv.
Men hr. Jørn Jespersen stillede mig et meget klart spørgsmål, som han fik et meget klart svart på. Han spørger:
Hvor hurtigt kan man efter statsministerens opfattelse afskaffe EU's eksportsubsidier, hvis landbruget skal have rimelige muligheder for omstilling - altså: hvis landbruget skal have rimelige muligheder for omstilling. Dertil svarer jeg, at det afhænger jo virkelig af, hvilken politisk vilje der er i Danmark til at sikre, at landbruget har udviklingsmuligheder. Det mener jeg er det rigtige svar at give.
Men der skal ikke være nogen tvivl om, at vi arbejder på
i EU-sammenhæng, at der bliver gennemført så vidtgående reformer som overhovedet muligt af landbrugspolitikken, og at vi får reduceret landbrugssubsidierne. Vi mener, at landbruget skal fungere på markedsvilkår som andre erhverv, og tydeligere kan det faktisk ikke siges. Så vil det jo til syvende og sidst blive en forhandling, hvor der er altså lande, som trækker i en anden retning, og jeg kan ikke i dag sige, hvor vi så lander. Men når der engang er et resultat - og jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at der kommer en reform af EU's landbrugspolitik, som betyder en reduktion af subsidierne - så må vi nationalt tage stilling til: Hvad gør vi for at sikre, at der også i Danmark kan drives landbrug på konkurrencedygtige vilkår? Der er det jo så, jeg appellerer til, at hr. Jørn Jespersen fører sit liberale sindelag med sig fra diskussionen om landbrugsstøtten over til diskussionen om omkostninger og landbrugslovgivning osv. Jeg skal kun sige til hr. Martin Lidegaard, at jeg har ingen planer om at indrykke annoncer i europæiske aviser.

Jørn Jespersen (SF):
Jamen jeg har jo allerede én gang sagt til statsministeren, at hvis det drejer sig om at sikre samme skattevilkår for landbruget som for andre erhverv, medvirker vi meget gerne til det. Jeg har bare en mistanke om, at det ikke er det, statsministeren sigter efter, men derimod yderligere skattebegunstigelser.
Men det, spørgsmålet her handler om, er: Hvad har statsministeren tænkt sig at gøre for at påvirke WTO-forhandlingerne i retning af en så hurtig afskaffelse af eksportsubsidierne som overhovedet muligt?
Statsministeren bliver ved med at sige: Der skal ikke herske tvivl om, at det vil Danmark arbejde for osv., men når Det Radikale Venstre, som har været med til at vedtage de omtalte vedtagelser, appellerer om at få bare et lille bitte signal om, hvorvidt der er en smule aktiv handling i sigte fra regeringen på det her punkt, får man ikke noget svar.
Kunne statsministeren ikke bare løfte en del af sløret for, om regeringen på et eller andet tidspunkt agter at gøre et eller andet aktivt for at fremme de synspunkter, som man indenlands siger at man har?

Første næstformand (Svend Auken):
Hr. Martin Lidegaard for et sidste spørgsmål som medspørger.

Martin Lidegaard (RV):
Tak, fordi vi fik svar på, hvad regeringen ikke vil gøre; det beroliger nogle af os lidt. Men det ville berolige os endnu mere, hvis vi kunne få lidt mere klarhed over, hvad regeringen så rent faktisk agter at gøre.
Jeg tror, statsministeren om nogen ved, at én ting er, hvad man som politisk leder siger, noget andet er, hvad man gør. Forandring kræver vilje. Jeg har egentlig indtryk af, at statsministeren har en stærk vilje på mange punkter, jeg er ikke altid enig i det, statsministeren så har vilje til at gøre, men på det her punkt er vi faktisk enige.

Kl. 13.55

Derfor ligger det mig selvfølgelig meget på sinde at være helt sikker på, at statsministeren også har viljen til forandring på det her område. For jeg kan godt høre, hvad statsministeren siger, men det, jeg beder om, er jo at få en lille smule mere handlingsorienterede svar end bare, at det vil vi forsøge, når vi sidder der, osv.
Hvilke overvejelser har man gjort sig? Kan man lave nogle strategier med ulande? Hvad kan man gøre i den situation, vi står i?
Det ville være utroligt interessant at høre, om det er så højt på dagsordenen, at regeringslederen har en holdning til det spørgsmål.

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Jamen faktisk kan jeg ikke føje meget til, hvad jeg allerede har svaret nu i flere omgange, nemlig at forhandlingerne altså foregår i EU's Ministerråd. Og det er først og fremmest blandt fødevareministrene, at den drøftelse finder sted.
Der har Kommissionen fremlagt - for nu at tage det, som er på bordet - ét forslag til reform af EU's landbrugspolitik. Og så er det jo dér, i EU's Ministerråd, at vi skal presse på for at få en så vidtgående reform af EU's landbrugspolitik som overhovedet muligt, for det er jo det grundlag, som EU så kan arbejde på i WTO-forhandlingerne.
Altså jeg kan ikke føje mere til, for det er måden at arbejde på. Det er EU, der er forhandlingsparten i WTO, og derfor er det også i EU, at Danmark skal gøre sin indflydelse gældende. Det gør vi jo altså i EU's Ministerråd, og det er først og fremmest fødevareministrene, der tager sig af det. Det er måden at arbejde på.

Jørn Jespersen (SF):
Jeg synes, man med et relativt velkendt slogan må sige: Det er tid til forandring. For hidtil har det jo været sådan, at regeringen modsætter sig alle ændringer af landbrugsstøtten, fordi det ikke lige er det rigtige tidspunkt, der er nogle andre, der skal med først, vi venter på Østeuropa. Det vil sige, at man blokerer reelt.
Nu ligger der et konkret forslag på bordet, og det er ikke til at vriste en holdning ud af den danske regering om, hvad man mener om det. Vi får bare sådan en generel sang om, at det er i EU, det foregår, men det ved vi jo alle sammen godt. Det, der er interessant, er: Hvad mener Danmark om forslaget? Og vi kan ikke få at vide, hvad Danmark mener. Endnu har vi ikke meddelt noget.
Kunne man forestille sig, at et første skridt fra den danske regerings side kunne være at meddele de andre i EU og WTO, at Danmark faktisk støtter afviklingen af eksportsubsidierne over 9 år? Kunne man ikke starte med bare at sige til de andre, hvad man mente?

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Ja, altså jeg kan ikke sige andet, end at jeg har jo udtrykt mig meget klart nu i flere omgange her i eftermiddag, hvor jeg har udtalt, at det forslag, som er kommet fra formanden for WTO's landbrugskomité, er et udmærket forslag; det bærer
i den rigtige retning. Men jeg er bare nødt til at minde om, at proceduren jo altså er den, at det er EU, der forhandler på vores vegne i WTO. Det er derfor, det er i EU, vi skal gøre vores indflydelse gældende. Hr. Jørn Jespersen ved i øvrigt udmærket alle de her ting. Men jeg gentager bare: Det er regeringens politik som udtrykt af et flertal, et meget bredt flertal her i Folketinget, det er på det grundlag, vi arbejder. Og nu arbejder vi altså meget konkret på at få en så vidtgående reform af EU's landbrugspolitik som muligt på grundlag af det udspil, EU-Kommissionen fremlagde her i januar.

Formanden:
Hr. Jørn Jespersen for et sidste spørgsmål

Jørn Jespersen (SF):
Hvis statsministeren mener, at han har udtrykt sig klart, var det så ikke muligt at få statsministeren til at sige til sin fødevareminister: »Du skal læse, hvad jeg har sagt i folketingsdebatten, og det skal du sige i EU's Ministerråd, og du skal helst sige det så tydeligt, at det kommer til at stå i referatet, at der er nogen, der har lagt mærke til, at Danmark faktisk havde en holdning på det her punkt.« Kunne det ikke være et første skridt mod at presse på for yderligere liberaliseringer, som regeringen påstår at den går ind for?
Og kunne statsministeren eventuelt forestille sig andre initiativer, som i praksis ville trække i retning af en afvikling af landbrugsstøtten, f.eks. et brev til WTO, hvor man foreslog nogle konkrete ting og støttede Harbinson?
Eller har man bare tænkt sig stadig væk at krybe i skjul bag den dér ynkelige forklaring om, at det er EU, der har forhandlingsretten?

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Jeg må på det skarpeste afvise formuleringen, at det skulle være et ynkeligt skjul. Jamen det er jo proceduren, som den er, jeg beskriver, at det er EU, der forhandler på Danmarks og de andre EU-landes vegne.
Og så kan man da ikke have, at hvert land begynder at gå ud og lave sine egne særskilte manøvrer i forhold til WTO, så hører alt jo op.

Man er da nødt til at sige, at når reglen er den, og det er det, der ligger i EU-Traktaten, at EU forhandler på de femtens vegne, er man da nødt til at tale med én stemme i WTO. Alle mulige kan ikke komme rendende med hver deres synspunkt. Det er EU, der taler med én stemme.

Kl. 14.00

Danmarks indflydelse må så bestå i at forsøge at påvirke de andre EU-lande og få en EU-holdning, der ligger så tæt som muligt på det, vi gerne vil. Det er altså proceduren.
Så kan jeg i øvrigt sige til hr. Jørn Jespersen, at jeg har fuld tillid til, at fødevareministeren vil føre de synspunkter frem, som er udtrykt af et bredt flertal her i Folketinget, på bedste måde på det rigtige tidspunkt og med tilpas styrke.

Hermed sluttede spørgsmålet.