Hjælpemenu

Hovedmenu

Om israelske troppers mishandling af danske fredsvalgter på Vestbredden og i Gaza.

Besvaret §20-spørgsmål

Spm. nr. S 1998

Til udenrigsministeren (14/2 03) af:

Pernille Rosenkrantz-Theil

(EL):

»Vil ministeren ved henvendelse til de israelske myndigheder f.eks. gennem den danske ambassade bidrage til at sikre, at danske statsborgere ikke udsættes for overgreb fra israelske besættelsestropper på Vestbredden og i Gaza?«

Begrundelse

Der henvises til brev sendt til ministeren fra »Palæstina Fredsvagter« af 7. februar 2003 om israelske troppers mishandling af danske fredsvagter på Vestbredden.

Svar (27/2 03)

Udenrigsministeren

(Per Stig Møller):

Regeringens holdning til det israelske militærs behandling af den palæstinensiske befolkning og udenlandske borgere, herunder fredsvagter, i de besatte områder er klar. Israel skal overholde landets internationale forpligtelser i henhold til Genève-konventionerne, herunder at yde den enkelte beskyttelse, respekt og en human behandling.

EU og Danmark giver over for de israelske myndigheder løbende udtryk for dyb bekymring over det israelske militærs fremfærd i de besatte områder og opfordrer indtrængende til efterlevelse af Geneve-konventionerne.

Der henvises i øvrigt til besvarelse af S 1997 af 14. februar 2003.