Om tabte eksportindtægter for ulandene som følge af Daniscos overskridelse af sukkerkvoten.

Til fødevareministeren (4/2 03) af:

»Hvilke konsekvenser i form af tabte eksportindtægter for udviklingslandene skønnes dels Daniscos overskridelse af deres A- og B-sukkerkvote, dels den samlede overskridelse af A- og B-kvoten i EU at få?«

Danisco har udsendt en glædestrålende pressemeddelse om, at sukkerproduktionen er enorm. De har i 2002 produceret 25 pct. mere end deres kvoter. Det er i høj grad et resultat af de enormt høje suk- kerpriser i EU, der gør det attraktivt at planlægge sukkerdyrkningen sådan, at kvoterne med sikkerhed bliver opfyldt, hvilket i nogle år vil give et betydeligt overskud. Overskudsproduktionen dumpes på verdensmarkedet med en afgift, der ganske vist opkræves af sukkerproducenterne, men i sidste ende betales af EU's forbrugere gennem den skjulte overpris-skat på sukker. Dumpningen er naturligvis med til at trykke verdensmarkedsprisen, hvilket rammer de sukkereksporterende lande, hvoraf mange er ulande. Det gælder f.eks. Brasilien, som i den grad har brug for eksportindtægter.

Spørgsmålet stilles derfor for at få et overblik over, hvor stort et tab dels Daniscos overproduktion, dels EU's samlede overproduktion af sukker medfører for den tredie verden.

Den danske produktion med C-sukker er i indeværende sukkermarkedsår på 124.000 tons. Den store produktion med C-sukker er primært opstået som følge af et højt sukkerudbytte. Det samme er i store træk tilfældet for EU som helhed, hvor der for indeværende sukkermarkedsår (2002/03) forventes en samlet produktion af C-sukker på 3,9 mill. tons. I 2001/02 var EU’s C-sukker produktion på 1,8 mill. tons.

Produktionen af C-sukker er yderligere blevet større i indeværende markedsår, idet A- og B-kvoten blev reduceret i forhold til forudgående år med 6,2 henholdsvis 7,0 procent. Baggrunden er primært EU’s forpligtelser under WTO-aftalerne, aftalerne om import af sukker uden importtold fra Balkan-landene samt importen under »Everything but arms« initiativet. Beslutningen om nedsættelse af kvoterne blev taget i september 2002, det vil sige så sent, at den ikke har påvirket arealerne med sukkerroer. C-sukker, der i henhold til EU’s markedsordning skal eksporteres uden restitutioner, er ikke omfattet af EU’s forpligtelser vedr. eksportkonkurrence under WTO.

EU’s eksport af C-sukker må alt andet lige antages at have en negativ virkning på verdensmarkedspriserne for sukker og dermed eksportindtægterne for den del af udviklingslandenes eksport af sukker, der sker til verdensmarkedsprisen. En ikke uvæsentlig del af udviklingslandenes eksport af sukker sker imidlertid under præferenceaftaler, jf. bl.a. EU’s aftaler om import af sukker uden importtold fra en række lande bl.a. AVS-landene, Balkan-landene og Indien, i alt knapt 2 mill. tons.

Tabet af eksportindtægter for udviklingslandene kan ikke opgøres eller skønnes, idet det kræver dels kendskab til den mængde sukker, udviklingslandene eksporterer til verdensmarkedsprisen dels priselasticiteten for sukker på verdensmarkedet.

EU-Kommissionens reformforslag (MTR) indeholder ingen reform af markedsordningen for sukker. EU-Kommissionen har bebudet, at man i juni 2003 vil fremlægge en rapport om markedsordningen formodentlig fulgt op med et forslag til reform. Danmark støtter en reform af markedsordningen for sukker med en markant prisnedsættelse og afskaffelse af kvotereguleringen. En sådan reform vil uden tvivl reducere EU’s sukkerproduktion og dermed EU’s eksport af sukker, hvilket vil give udviklingslandene øgede eksportmuligheder. På den anden side vil en reform af EU’s markedsordning for sukker reducere eksportindtægterne for de udviklingslande, der eksporterer sukker til EU under præferenceaftaler uden importtold, hvilket vil sige til EU’s interne priser.

Alt i alt er det som nævnt ovenfor ikke muligt at svare præcist på det stillede spørgsmål.