Om supplerende national landbrugsstøtte i EU.

Spm. nr. S 1764 - besvaret 05/02-2003

7) Til fødevareministeren af:
Jørn Jespersen (SF):
»Hvilke »helt ekstraordinære og konkrete forhold« kan efter ministerens opfattelse begrunde, at Danmark har medvirket til at tillade supplerende national støtte til portugisiske svineproducenter, franske og italienske vinbønder og græske bomuldsdyrkere?«

Fødevareministeren (Mariann Fischer Boel):
Som jeg tidligere har sagt i forbindelse med hr. Jørn Jespersens adskillige spørgsmål vedrørende statsstøtte, er det begrundet i en statsstøtteanmodnings helt konkrete omstændigheder, når Danmark ikke har valgt at modsætte sig en godkendelse i Ministerrådet.
Jeg vil godt understrege, at det fortsat er regeringens principielle holdning, at statsstøtte skal begrænses mest muligt, og at det bør være EU-Kommissionen, der vurderer medlemslandenes statsstøtteordninger og deres forenelighed med EF-traktaten.
Med hensyn til de helt ekstraordinære og konkrete forhold i de omtalte sager kan jeg henvise til forhandlingerne i Europaudvalget, hvor regeringen i sin tid har fået mandat til ikke at blokere for Rådets vedtagelse af statsstøtteanmodningerne.
Derudover har jeg haft lejlighed til her at henvise til tidligere diskussioner mellem hr. Jørn Jespersen og mig og hr. Jørn Jespersen og statsministeren, senest ved et mundtligt spørgsmål her i salen den 29. januar, ved skriftlige spørgsmål den 24. og den 30. januar, ved skriftlige spørgsmål den 30. december 2002 og ved skriftlige spørgsmål den 13. december 2002. Derudover er der statsministerens svar på spørgsmål 10 stillet af Europaudvalget den 24. oktober 2002, hvilket også blev oversendt til Europaudvalget den 11. november.
Så sagt til hr. Jørn Jespersen: Jeg har intet nyt at tilføje.

Kl. 14.15

Jørn Jespersen (SF):
Fødevareministeren kan meget nemt nævne en hel masse spørgsmål i denne sag. Det, fødevareministeren bare ikke kan, er at nævne fyldestgørende svar på de pågældende spørgsmål. Det er jo derfor, der er kommet så mange af dem.
Regeringen siger gang på gang, at man kun støtter yderligere supplerende national landbrugsstøtte oven i de 104 mia. euro, der formidles via EU, når der foreligger helt konkrete og ekstraordinære omstændigheder, hvorefter man har støttet samtlige de sager, der har været. Det hænger da ikke sammen. Der er en skrigende modstrid mellem det, regeringen siger, og det, regeringen gør.
Derfor vil jeg bare anbefale, at ministeren, hvis ministeren er fuldstændig ude af stand til at påpege de konkrete og ekstraordinære omstændigheder i de tre nævnte sager, hvilket jo efterhånden er dokumenteret med al ønskelig tydelighed, så i hvert fald dropper den falske melodi og siger, som sandt er: Regeringen ville helst være de her sager foruden, men vi støtter dem som hovedregel, hver gang de kommer op, for at holde os nogenlunde gode venner med de andre lande. Og alt det, vi sagde omkring formandskabet, var en bekvem undskyldning i en konkret situation. Men hovedreglen er, formandskab eller ej, at vi støtter ekstra national landbrugsstøtte, når det kommer til stykket, for vi vil ikke ødelægge den gode stemning.
Hvis ministeren sagde det, var det i overensstemmelse med det, regeringen gør, og så ville ministeren slippe for at skulle redegøre for noget, der ikke er mulighed for at svare på.

Fødevareministeren (Mariann Fischer Boel):
Somme tider har jeg stor respekt for hr. Jørn Jespersens ihærdighed, men der kan ikke presses en dråbe mere ud af den her citron, den er presset fuldstændig i bund. Jeg har ikke yderligere kommentarer.

Jørn Jespersen (SF):
Jeg forstår godt, at ministeren ikke vil svare på det, for ministeren har lokket sig selv i en fælde, hvor hun har givet udtryk for, at regeringens holdning er, at man principielt er imod at give ekstra national landbrugsstøtte, og alligevel gør man det den ene gang efter den anden: til svinebønder i Portugal, til destruktion af vin i Italien og Frankrig, til bomuldsproducenter i EU, ud over hvad der gives af støtte. Enhver kan se, at det bare ikke passer, at regeringen er imod det, for regeringen siger ja hver gang.
Jeg synes bare, at det så ville klæde ministeren at ændre den overordnede forklaring og indrømme, at det støtter vi, i stedet for at blive ved med at fastholde en forklaring, der er åbenlys ikkerigtig.

Hermed sluttede spørgsmålet.