Hjælpemenu

Hovedmenu

Om afkobling af skemasatte områder i forbindelse med EU's

Besvaret §20-spørgsmål

Spm. nr. S 1681

Til fødevareministeren (29/1 03) af:

Jørn Jespersen

(SF):

»Vil regeringen sørge for over for de øvrige lande samt Kommissionen klart at tilkendegive, at reformerne for de områder, der er skemasat (sukker, oliven, olie, tobak, bomuld og måske frugt, grøntsager og vin) bør indeholde en fuld afkobling for disse områder?«

Begrundelse

Det er vigtigt, at det står klart, at midtvejsreformen må anses som det første, meget spæde skridt i retning af afkobling, og at ingen om et halvt år kan bremse den videre proces med henvisning til, at nu er der sket en frygtelig masse.

Svar (6/2 03)

Fødevareministeren

(Mariann Fischer Boel):

Regeringen har allerede overfor såvel de øvrige medlemslande som Kommissionen givet udtryk for, at forslaget om afkobling er en hjørnesten i det foreliggende reformforslag. Det er regeringens opfattelse, at så mange direkte støtter som muligt - inklusiv for kommende reformer - bør omfattes af afkobling fra produktionen.