Hjælpemenu

Hovedmenu

Om EU-ret og ansættelsesbeviser.

Besvaret §20-spørgsmål

Spm. nr. S 1641

Til beskæftigelsesministeren (28/1 03) af:

Colette L. Brix

(DF):

»Hvorledes vil ministeren sikre, at EU-lovgivning på Beskæftigelsesministeriets område fremover bliver korrekt implementeret, således at fortolkningsproblemer mellem dansk ret og EU-ret undgås og supplerende, hvilke forholdsregler har Beskæftigelsesministeriet taget i relation til EF-domstolens afgørelse om ansættelsesbeviser af 1. juli 2002 i relation til at oplyse arbejdsmarkedets parter om dommens rækkevidde?«

Begrundelse

Spørgeren henviser til Østre Landsrets dom af den 16. januar 2003 og efterfølgende omtale i Erhvervsbladet den 27. januar 2003, hvoraf det fremgår, at lov om ansættelsesbeviser, der trådte i kraft den 1. juli 1993, og som indeholdt en opremsning af ti forhold, som et ansættelsesbevis skulle indeholde, den 1. juli 2002 blev overhalet af en beslutning fra EF-domstolen om, at et ansættelsesbevis ud over de ti punkter også skal indeholde alle såkaldt væsentlige vilkår gældende for ansættelsesforholdene.

Svar (5/2 03)

Beskæftigelsesministeren

(Claus Hjort Frederiksen):

Dansk lovgivning, der gennemfører EU-direktiver i dansk ret, skal leve op til EU-rettens krav. Det er i sidste instans EF-Domstolen, der kan afgøre om en dansk gennemførelseslov overholder et EU-direktiv. Når der opstår fortolkningsproblemer har de danske domstole i henhold til EF-traktaten adgang til at forelægge konkrete spørgsmål om fortolkningen af direktiver for EF-Domstolen, der herefter kan afsige en præjudiciel afgørelse.

Jeg har noteret mig, at en sådan forelæggelse ikke har fundet sted i den sag spørgeren henviser til. Det er derfor fortsat et åbent spørgsmål, hvordan EF-Domstolen vil fortolke den pågældende direktivbestemmelse.

På Beskæftigelsesministeriets område sker implementeringen af direktiver af arbejdsretlig karakter efter at Implementeringsudvalget har drøftet, hvorledes et direktiv mest hensigtsmæssigt gennemføres i dansk ret.

Ansættelsesbevisloven blev som bekendt ændret ved L 138 af 25. marts 2002 og ændringerne trådte i kraft den 1. juli 2002. Lovændringen var foranlediget af EF-Domstolens præjudicielle afgørelse af 8. februar 2001 i sag C-350/99 (Lange-sagen), hvor domstolen udtalte, at der skulle oplyse om alle væsentlige vilkår for ansættelsen. Inden lovændringen trådte i kraft den 1. juli 2002 udarbejdede Beskæftigelsesministeriet en vejledning om ansættelsesbevisloven og lovændringen i samarbejde med Dansk Arbejdsgiverforening.