Lånerammen under Euratom

Spm. nr. S 1557 - besvaret 29/01-2003

17) Til finansministeren af:
Anne Grete Holmsgaard (SF):
»Kan ministeren bekræfte, at det er Kommissionen, der suverænt udmønter lånerammen under Euratom, og at hverken medlemslandene eller Europa-Parlamentet har indflydelse på udmøntningen af lån til atomkraftværker i Østeuropa eller Rusland, når først Rådet enstemmigt har bevilget lånerammen?«

Finansministeren (Thor Pedersen):
Spørgsmålet kører på, om Kommissionen helt egenhændigt og frit kan disponere over rammen. Det, jeg har sagt tidligere, er, at det, der ligger, jo er en bearbejdning af et regelsæt, og det, regeringen vil sikre om de frihedsgrader, som Kommissionen måtte have, er, at de er meget veldefinerede. Altså hvad er formålet?
Og jeg gentager: Sikkerhed eller dekomponering af værkerne er højeste prioritet. Der er ikke frit slag i anvendelsen af pengene. Det er helt afhængigt af, hvordan man har defineret det, ligesom det er her i Folketinget med, hvordan love og regler kan udmøntes.

Kl. 15.50

Anne Grete Holmsgaard (SF):
Det kunne godt være, at finansministeren her skulle have læst spørgsmålet op først. Kan finansministeren i modsætning til det, han lige har sagt, bekræfte, at hverken Ministerrådet eller Europa-Parlamentet har nogen som helst indflydelse på, hvad pengene i Euratom bliver brugt til, når først de er bevilget?

Finansministeren (Thor Pedersen):
Det afhænger jo fuldstændig af det regelsæt, der stilles op, og det er det, der skal lægges frem, bearbejdes og vedtages. Det er Rådet, der vedtager reglerne, og det vil sige, at det er Rådet, der definerer, hvordan pengene kan bruges og til hvilke formål.
Når det er defineret, hvad de kan bruges til, er det jo eksperter, også fra nationalstaterne, der egentlig påser, om det, man gør, så er den rigtige måde at gøre det på i forhold til de regler, der nu engang gælder, og som er fastsat af Rådet. Man disponerer ikke frit.
Man må vende tilbage, når man ser, hvad det er, Rådet har vedtaget, og hvordan regelsættet ser ud. Vi må vende tilbage til Folketinget og redegøre for det, når det vedtages.

Anne Grete Holmsgaard (SF):
Jeg håber, at det er mod bedre vidende, at ministeren svarer på den måde. Der ligger jo regler for Euratom i forvejen.
Kan ministeren bekræfte, at de regler indebærer, at hverken Ministerrådet eller Europa-Parlamentet har nogen som helst indflydelse på, hvad det er for nogle projekter, Euratom bruger sine penge til? Det er såmænd det, jeg spørger om. Kan ministeren bekræfte, at det er de eksisterende regler?

Finansministeren (Thor Pedersen):
Det er klart, at de arbejder efter de eksisterende regler. Sådan vil det jo altid være.
Det, jeg siger, er, at de regler er under bearbejdning.
I forbindelse med udvidelsen skal der vedtages et nyt regelsæt, og de skal vedtages af Rådet. Det er interessant, hvad det er for regler, der stilles op, hvad det er, man kan arbejde inden for, og hvad man kan bruge pengene til under Euratom. Det fastlægges af Rådet. Bagefter udmøntes de administrativt af dem, der har fået bemyndigelse til det, og der deltager også eksperter fra nationalstaterne til at påse, om de mål, der er sat op, også følges. Et nyt sæt regler er altså under udarbejdelse, og de kommer til Rådet på et tidspunkt. Jeg ved, at de har været her til en første drøftelse hos miljøministrene.

Keld Albrechtsen (EL):
Ministeren mener altså, at der skal fastsættes nogle regler. Vil ministeren så foreslå i Ministerrådet, at der bliver fastsat en regel, der gør, at man ikke kan hælde penge i værker, der er uforsvarlige, så man f.eks. ikke kan fylde penge i det værk ved Kursk, fordi vi ikke vil være med til at støtte videreførelsen af værker, der er farlige? Er det sådan nogle regler, der bliver tale om, og er det sådan nogle regler, ministeren selv vil arbejde for at der bliver indført?

Finansministeren (Thor Pedersen):
De eksisterende regler har også en høj prioritet omkring sikkerhed, hvor målet er i højeste grad at sikre eksisterende værker, og hvor overvejelsen er, om det kan lade sig gøre, og om det har noget formål at fjerne værket. Det er det, der nu finder sted. I det nuværende regelsæt hedder det, at man kan forøge sikkerheden, og at man kan færdiggøre værker, og at man ikke kan påbegynde nye værker. Sådan er regelsættet i dag.
Det, der er afgørende for den debat, der måtte komme, når det når frem til Rådet, er, hvordan regelsættet ser ud med hensyn til sikkerhed, hvad det er, der har den højeste prioritet, hvordan man definerer det. Det arbejde udestår. Men det er klart, at de regler, der gælder i dag, er dem, man følger.

Anne Grete Holmsgaard (SF):
To ting: Jeg går ud fra, at ministeren snakker om de to direktivforslag fra miljøministeren, for jeg har i hvert tilfælde ikke set nogen udspil til Euratoms regelsæt. Kan ministeren så bekræfte, at der hverken ligger forslag om, at der ikke kan investeres i færdiggørelse af nye værker, eller at der er noget som helst i de direktivforslag, der lægger et højere sikkerhedsniveau end det, der i forvejen gælder i Det Internationale Energiagentur? Kan ministeren bekræfte det?

Kl. 15.55

Den anden er: Vil ministeren give en garanti for, at Danmark under ingen omstændigheder stemmer for en udvidelse af Euratom-lånerammen, medmindre der bliver så skrappe regler, at man ikke kan udvide eksisterende atomkraftværker, uanset om det er i Rusland, i Østeuropa eller i selve EU?

Finansministeren (Thor Pedersen):
Når man spørger til at færdiggøre nye værker, kan det være et meget godt formål, hvis det betyder, at man kan reducere eller fjerne usikre værker. Alt andet lige er der brug for energi. Det er der også inden for det tidligere Sovjetunionens område, hvor problemerne er. Der ligger en kvalitet i, at hvis der er værker under opførelse, som er mere sikre end dem, der i givet fald kan fjernes, er det en gevinst for os alle sammen.
Spørgsmålet før var, om et Tjernobylværk overhovedet kan bringes frem til at have den sikkerhed, der gør, at det kan afløse andre værker. Jeg vil ikke give afkald på, at man er i stand til at færdiggøre nye værker, der er langt mere sikre end dem, man så kan skrotte.

Anne Grete Holmsgaard (SF):
Jeg går ud fra, at finansministeren ved, at det er EU-Kommissionens udmelding og har været det i flere år, at for at investere i færdiggørelsen af værker, skal der fjernes andre værker. Og jeg går ud fra, at det må betyde, at ministeren mener, at en minimumsbetingelse - en minimumsbetingelse - for, at der overhovedet ydes midler til færdiggørelse af værker, er, at andre værker af mindst samme størrelse nedlægges som en forudsætning for det. Kan ministeren bekræfte, at det er ministerens holdning?

Finansministeren (Thor Pedersen):
Min holdning er, at man skal tilstræbe den største grad af sikkerhed. Så må det være en vurdering fra gang til gang, hvis man overhovedet taler om værker, for der er jo ikke tale om nye værker. De kan ikke give penge til nye værker i det nuværende regelsæt. De kan give penge til at færdiggøre værker, som er under opførelse.
Det er så en vurdering af, hvad det er, man vinder ved at gøre det, og om der er andet, som kan dekomponeres i stedet. Det er en løbende vurdering, og her vil jeg ikke bindes op på, om det er antal megawatt, eller hvad det er, man måler det ud fra. Men princippet er, at vi tilstræber den største grad af sikkerhed.

Keld Albrechtsen (EL):
Efterhånden som spørgetiden udvikler sig, får man altså den mistanke, at finansministeren er ved at blive atomkrafttilhænger og i hvert fald ikke tilhænger af en afvikling af atomkraften. Han begynder med at sige til fru Anne Grete Holmsgaard, at der skal laves nye regler, og så får vi at vide, at der er nogle regler, at de bare er sådan, og at sådan bliver de ved med at være.
Skal det forstås sådan, at Danmark overhovedet ikke vil tage noget initiativ til at få ændret eller forbedret de her regler, for de er, som de er, og det skal der ikke gøres mere ved?

Finansministeren (Thor Pedersen):
Jeg kan høre, at spørgetiden udvikler sig, for der er ikke nogen, der hører efter, hvad der egentlig bliver svaret.
Der er et regelsæt, og det regelsæt, vi har i dag, gælder, indtil et andet er vedtaget. I det regelsæt har sikkerhed højeste prioritet, men der er også mulighed for at færdiggøre eksisterende værker under opførelse.
I forbindelse med udvidelsen af EU til 25 lande skal man have et nyt regelsæt. Det skal bearbejdes, og det er selvfølgelig helt op til regeringen og andre regeringer at sige, hvad det er, man prioriterer højest, hvilke rammer der skal gælde for de penge, man kan udnytte under Euratom. Kan man bruge penge til nye værker? Det forventer jeg ikke man kan. Kan man bruge til penge til værker under opførelse? Det er muligt, hvis det betyder, at den samlede sikkerhed øges, fordi man kan lukke og skrotte gamle værker. Uanset hvad vi mener, er der altså lande, der har brug for den energi, som de i dag får fra deres atomkraftværker, og hvor vi ikke kommer nogen vegne ved at sige: Vi vil ikke hjælpe jer, I kan bare gøre, som I selv vil. Så fortsætter produktionen på værker, der burde lukkes eller forbedres. Sådan er virkeligheden jo. Målet må være, at vi sikrer værker optimalt, og at de værker, som i virkeligheden overhovedet ikke burde være sat i gang, drosles ned og fjernes.

Hermed sluttede spørgsmålet.